Hjælpemenu

Hovedmenu

Om det kommunale selvstyre i forbindelse med, at en EU-forordning pålæggerudlicitering af f.eks. busdrift.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 2158

Til indenrigsministeren (19/3 01) af:

Anni Svanholt

(SF):

»Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med det kommunale selvstyre, når en kommune pålægges udlicitering af f.eks. busdrift gennem en EU-forordning, hvor går grænsen for EU's muligheder for at tvinge kommunerne til udlicitering af opgaver som f.eks. vandforsyning og affaldsbehandling, hvor går grænsen efter ministerens mening, og hvad agter ministeren at gøre?

Begrundelse

På baggrund af den verserende sag, hvor Århus Kommune på grund af en EF-forordning pålægges at udlicitere Århus Sporveje, rejser der sig spørgsmålet om det kommunale selvstyre og EU.

I Danmark har vi kommunalt selvstyre, og der er stor opbakning til det. Vi ønsker netop, at en lang række beslutninger skal træffes af lokale folkevalgte og så tæt ved borgerne som muligt. Hvis Århus Kommune af EU påtvinges at udlicitere Århus Sporveje, er det et klart brud med de principper, der gælder for det kommunale selvstyre.

Hvis det er muligt at påtvinge kommunerne udlicitering af andre opgaver som f.eks. vandforsyning og affaldsbehandling, vil det være undergravende for det kommunale selvstyre.

Svar (4/4 01)

Indenrigsministeren

(Karen Jespersen):

Trafikministeriet har oplyst, at baggrunden for det rejste spørgsmål er, at Europa-Kommissionen den 13. september 2000 har fremsat et forslag til en forordning om medlemsstaternes håndtering af krav vedrørende offentlig trafikbetjening og indgåelse af kontrakter om offentlig trafikbetjening inden for personbefordring med jernbane og ad vej og indre vandveje. Det er Trafikministeriets vurdering, at forordningen - hvis det vedtages i den form, hvori det er fremsat {{SP l indebære et krav om udbud af kollektiv trafik, herunder kommunal busdrift.

Trafikministeriet har endvidere oplyst, at regeringen har forståelse for baggrunden for kommissionens forslag. Baggrunden for forslaget er, at man i de enkelte medlemslande - f.eks. i Danmark - står over for det konkrete problem, at transportvirksomheder, der har et beskyttet hjemmemarked - det vil sige ikke-udbudt trafik - som økonomisk base, trænger ind på markedet i andre medlemslande. På den anden side vil det ikke være i overensstemm itik at tvinge kommuner til at gennemføre udbud imod deres vilje.

Regeringen vil derfor tage forbehold over for Kommissionens forslag og vil arbejde for, at forslaget ændres, så det overlades til kommunerne selv at bestemme, om den offentlige buskørsel skal udbydes eller ej. Det vil til gengæld være et krav, at de pågældende kommunale trafikvirksomheder afholder sig fra at drive trafik i konkurrence med trafik, der ikke er offentlig støttet, og fra at deltage i udbud af trafik i andre kommuner eller i andre medlemslande .

For så vidt angår spørgsmålet om EU´s muligheder for at regulere den kommunale opgavevaretagelse kan Indenrigsministeriet oplyse, at mulighederne for en sådan regulering afhænger af det konkrete område, som er genstand for reguleringen.