Om EU's direktiv om at forbyde naturlige og sunde næringsstoffer.

Spm. nr. S 1991

Til fødevareministeren (9/3 01) af:

Birthe Skaarup (DF):

»Hvad vil ministeren gøre for at hindre, at EU's direktiv om at forbyde naturlige og sunde næringsstoffer bliver vedtaget?«

Baggrunden er, at EU's kosttilskudsdirektiv kommer til behandling på et ministerrådsmøde. Direktivet kan få meget negative konsekvenser for befolkningens sundhedstilstand, og dermed også landets sundhedsudgifter, såfremt det vedtages, idet man vil indføre en positivliste, hvor tæt på 300 vitamin- og mineralstoffer ikke figurerer, og dermed reelt forbydes.

Fødevareministeren (Ritt Bjerregaard):

Der er endnu ikke fastsat fælles regler i EU for kosttilskud, dvs. at der gælder nationale regler i de enkelte EU-medlemslande.

I den gældende danske kosttilskudsbekendtgørelse er fastsat, hvilke vitaminer og mineraler der må anvendes i kosttilskud. Der er tale om 13 vitaminer og 11 mineraler, nemlig de stoffer for hvilke der er fastsat et anbefalet dagligt indtag. Det fremgår af den danske positivliste (Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer), hvilke kemiske forbindelser der må anvendes som kilder til de ovennævnte vitaminer og mineraler. Samlet er der tale om ca. 120 kemiske forbindelser.

Kommissionens forslag til direktivet om kosttilskud vedrører de samme 13 vitaminer og 11 mineraler. I bilag 2 til direktivet er opstillet en positivliste for, hvilke kemiske forbindelser der må anvendes som kilder til de nævnte vitaminer og mineraler. I denne liste er opremset ca. 120 forskellige kemiske forbindelser.

En sammenligning af stofferne i positivlisten og i direktivforslagets bilag 2 viser en overvejende overensstemmelse mellem de 120 kilder til vitaminer og mineraler.

Forud for direktivforslaget fremsendte industrien sine ønsker til Kommissionen om, hvilke stoffer den ønskede at kunne anvende i kosttilskud. Herefter bad Kommissionen Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler foretage en toksikologisk vurdering af stofferne for at få klarlagt, om det var sundhedsmæssigt forsvarligt at anvende de pågældende stoffer. De stoffer, som komitéen umiddelbart kunne acceptere som kilder, blev derefter opført på b ilagslisten. Der er imidlertid tale om en løbende proces, og industrien har mulighed for at kunne indsende yderligere dokumentation om de stoffer, som ikke kunne accepteres i første omgang, med henblik på at få dem optaget på listen.

Fremgangsmåden svarer til den, der hidtil har været anvendt i Danmark, hvor ansøgninger om tilladelse til at anvende nye kilder er blevet vurderet af Instituttet for Fødevaresikkerhed og Toksikologi under Fødevaredirektoratet. Tilladelse til anvendelse gives kun, hvis Instituttet vurderer, at stofferne er acceptable som kilder til vitaminer og mineraler.

Vedtagelse af direktivforslaget vil derfor ikke medføre nogen ændringer i forhold til danske lovgivning på dette punkt. Af hensyn forbrugerbeskyttelsen er jeg meget tilfreds med, at Kommissionen har valgt at anvende den samme fremgangsmåde, som den, der anvendes i Danmark.

Jeg ser derfor ikke noget grundlag for at forsøge at hindre vedtagelsen af direktivet på grundlag af »positivlisterne« i direktivet.

Det der har været den væsentligste danske bekymring i forbindelse med drøftelserne om dette direktiv har været, at direktivet vil ændre kriterierne for fastlæggelse af maksimumsindholdet af næringsstoffer i kosttilskud. Ifølge forslaget skal dette sættes i forhold til et »farlighedsniveau« og ikke som i de nuværende danske regler til et »behovsniveau«.

Det skal endelig understreges, at forbrugerne også efter vedtagelsen af direktivet vil kunne købe kosttilskud med de samme vitaminer og mineraler som hidtil.