Om Luxembourgforligets vetoret.
Spm. nr. S 1810
Til udenrigsministeren (27/2 01) af:
(EL):Kan udenrigsministeren bekræfte, at hvis trafikministerens fortolkning af Luxembourgforligets vetoret er korrekt, så er forudsætningen for EF-pakken og det danske EF-medlemskab bortfaldet?«
Begrundelse
Trafikministeren har i Politiken den 22. februar 2001 hævdet, at Danmark ikke kan nedlægge veto mod Kommissionens forslag til forordning nr. KOMM(2000)7, fordi forordningen skal vedtages med kvalificeret flertal, men det er netop i sådanne situationer, at Danmark kan trække i nødbremsen og nedlægge veto.
Folketinget fastslog den 16. maj 1986 i tillægsbetænkningen til L 200 om ændring af tiltrædelsesloven (Folketingets forhandlinger B, sp. 1791, 1985-86), at »i forbindelse med ratifikationen af EF-pakken at præcisere, at vetoretten i henhold til Luxembourgfor- liget er en forudsætning for dansk medlemskab, som det har været tilfældet siden Danmarks indtræden i EF 1. januar 1973.«
Der var ikke her nogen tilføjelser om, at denne vetoret kun ville være gældende i begrænset omfang.
Det må afklares, om trafikministerens nye og stærkt indskrænkende fortolkning af vetoretten er udtryk for, at regeringen har erkendt, at hvis Nicetraktaten træder i kraft, så er det reelt slut med vetoretten.
Svar (12/3 01)
Udenrigsministeren
(Mogens Lykketoft):Trafikministerens udtalelser til dagbladet Politiken den 22. februar 2001, som der henvises til i begrundelsen for spørgsmålet, indebærer ingen fortolkning af Luxembourgforliget.
Der henvises i øvrigt til besvarelse af spørgsmål nr. S 1809.