Om domme ved EF-Domstolen.

Spm. nr. S 1767

Til udenrigsministeren (23/2 01) af:

Charlotte Antonsen

(V):

»Vil udenrigsministeren foranledige de seneste 3 års domme ved EF-Domstolen gennemgået og opstillet efter emne med henblik på, hvor ofte sagsøgere har fået medhold i sager, hvor der klages over nationalstaters restriktive fortolkning af EU-regler?«

Svar (5/3 01)

Udenrigsministeren

(Mogens Lykketoft):

EF-Domstolen og Retten i Første Instans afsiger årligt domme i et stort antal sager. I 1998 afsagde EF-Domstolen således dom i 254 sager, og Retten i Første Instans dom i 130 sager. I 1999 afsagde EF-Domstolen dom i 235 sager, og Retten i Første Instans dom i 115 sager. I 2000 afsagde EF-Domstolen dom i 273 sager, og Retten i Første Instans dom i 117 sager.

Dommene fordeler sig på afgørelser af henholdsvis direkte søgsmål og præjudicielle søgsmål.

Direkte søgsmål

er karakteriseret ved, at EF-Domstolen i disse endeligt afgør retstvister mellem to parter. Sagerne starter ved, at der til EF-Domstolen (henholdsvis Retten i Første Instans) indgives en stævning af sagsøger. Sagsøger kan være en privat person, en virksomhed, en medlemsstat eller en fællesskabsinstitution. Sagsøgte kan være en medlemsstat eller en fællesskabsinstitution. Det bemærkes i denne forbind else, at alle sager indledt af privatpersoner eller virksomheder skal anlægges ved Retten i Første Instans. Der optræder således ikke private sagsøgere ved EF-Domstolen, med mindre der er tale om appel af en dom afsagt af Retten i Første Instans. En privatperson eller virksomhed, der finder, at en medlemsstat har handlet i strid med EU-retten, kan dog ved at rette henvendelse til Kommissionen eventuelt få denne til at tage en sag op og anlægge traktatkrænkelsessag mod medlemsstaten. Sagen vil i så fald skulle anlægges ved EF-Domstolen.

Præjudicielle søgsmål

er karakteriseret ved, at de starter på initiativ af en national domstol. Nationale domstole behandler ofte sager, hvor EU's retsregler er af betydning for sagens afgørelse. Hvis der opstår spørgsmål om den rette fortolkning af de pågældende EU-regler eller deres gyldighed, kan - og i visse tilfælde skal - disse spørgsmål forelægges EF-Domstolen til præjudiciel afgø en i Første Instans har ikke på nuværende tidspunkt kompetence til at behandle præjudicielle søgsmål.

Således som systemet med søgsmålstyper er opbygget, er det vanskeligt at afgrænse, hvem der må anses som »sagsøgere« i spørgsmål S 1767's forstand. Spørgsmålet lader sig endvidere ikke besvare, idet det i en konkret sag ofte ikke er muligt at afgøre, hvorvidt sagsøger kan siges at have fået medhold i en klage over »nationalstaters restriktive fortolkning af EU-regler«.

For så vidt angår fordelingen af EF-Domstolens domme på emner kan det oplyses, at EF-Domstolen og Retten i første Instans løbende offentliggør deres afgørelser på Domstolens hjemmeside www.curia.eu.int, hvor der bl.a. kan søges på afgørelser inden for bestemte emner.