Om frit valg af speciallæge uden for landets grænser.

Til sundhedsministeren (8/2 01) af:

»Er ministeren indstillet på at muliggøre frit valg af speciallæge uden for landets grænser, således at det bliver muligt for f.eks. sønderjyder at vælge en speciallæge i Tyskland, eventuelt ved at foreslå en sådan ordning i EU-regi, så alle EU-borgere har frit valg af speciallæge, og hvilke muligheder er der allerede ifølge loven, jf. lovforslag L 201 fra folketingssamlingen 1999/2000?«

Samarbejdet mellem landene bliver stadig tættere, og det er derfor naturligt, at befolkningen i især yderamterne vil være interesseret i at vælge speciallæge i et naboland. Spørgeren vil også gerne have præciseret, hvad de ændringer, der blev foretaget med lovforslag L 201, betyder for denne problemstilling og henviser til fremsættelsestalen til lovforslag L 201, herunder især fremsættelsestalens andet afsnit.

Efter sygesikringsloven kan der ikke ydes tilskud til ydelser, der er købt eller leveret uden for Danmark, med undtagelse af tilskud i de situationer der udtrykkeligt er angivet i loven. Disse undtagelser er § 14 om sygesikring for søfarende, § 15 om tilskud til sygehjælp efter den offentlige rejsesygesikring, og § 15 a om tilskud til varer eller tjenesteydelser efter loven, der er købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land.

§ 15 a blev indsat for at bringe lovens bestemmelser i overensstemmelse med EF-traktatens regler om varernes og tjenesteydelserne frie udveksling, således som disse regler blev tolket af EF-Domstolen i to præjudicielle afgørelser fra den 28. april 1998.

Som en tjenesteydelse efter loven betragtes bl.a. lægehjælp og speciallægehjælp til gruppe 2-sikrede, men ikke ydelser der gives gratis til sikrede, f.eks. lægehjælp eller speciallægehjælp til gruppe 1-sikrede.

Jeg mener ikke, at den gældende sygesikringslov hjemler mulighed for, at der kan etableres frit lægevalg uden for landets grænser for alle danske sygesikrede, og jeg har for indeværende ikke nogen planer om ændring af loven på dette punkt.

Som bekendt henhører organisering og planlægning af sundhedsvæsenet under medlemsstaternes kompetence, og jeg har derfor ingen planer om i EU-regi at foreslå initiativer, som kan gribe grundlæggende ind i medlemsstaternes organisering af deres sundhedsvæsen.