Om omkostningerne ved EU's østudvidelse.

Spm. nr. S 1438 - besvaret 07/02-2001

2) Til statsministeren af:
Peter Skaarup (DF):
»Vil ministeren tage initiativ til, at der på EU-niveau udarbejdes en hvidbog over, hvad omkostninger ved EU's østudvidelse skønnes at ville komme til at koste?«

Skriftlig begrundelse

Spørgeren er af den umiddelbare opfattelse, at det altid er rart at vide, hvad de økonomiske konsekvenser af en given handling er. EU står over for en betydelig udvidelse mod øst med optagelse af mange nye lande i den kommende 10 til 20 års periode. I Jyllands-Posten torsdag den 25. januar 2001 oplyser Tysklands tidligere forbundskansler Helmut Schmidt, at det hvert år siden 1990 har kostet vesttyskerne ca. 140 mia. D-mark at få det tidligere Østtyskland med 16 millioner indbyggere optaget i Vesttyskland. Helmut Schmidt tilføjer, at effekterne af denne enorme økonomiske indsats tilmed har været begrænset. Helmut Schmidt oplyser endvidere, at han anser de tre mest oplagte kandidater til optagelse i EU for at være landene Polen, Tjekkiet og Ungarn med tilsammen over
60 millioner indbyggere, og at disse lande i dag har et økonomisk niveau svarende til Østtysklands i 1990. Helmut Schmidt sammenligner økonomien ved Østtysklands optagelse i Vesttyskland med de tre ansøgerlandes optagelse i EU og drager den konklusion, at det er latterligt at tale om at udvide EU med flere lande. Det holder økonomien ganske enkelt ikke til. Ud over Helmut Schmidts oplysninger kan det tilføjes, at renten i Tyskland gennem 1990'erne har været højere, end den ville have været, hvis ikke genforeningen med Østtyskland var sket. Da Danmark og andre lande følger den tyske rentepolitik, kan man derfor antage, at alle vi andre indirekte har bidraget til den tyske genforening gennem en højere rente. Spørgeren er af den opfattelse, at det vil være direkte uansvarligt ikke at gøre sig bekendt med de omkostninger, som man kan forvente der vil opstå i forbindelse med den kommende østudvidelse. Spørgeren skal derfor bede ministeren tage initiativ til, at der på EU- niveau udarbejdes en hvidbog over, hvad omkostninger ved EU's østudvidelse skønnes at ville komme til at koste, således at de europæiske borgere, der skal betale, får en reel og ærlig information om, hvad østudvidelsen skønnes at komme til at koste.

Peter Skaarup (DF):
Igennem lang tid, specielt siden Nice-forhandlingerne om Traktaten, er det fremgået, at regeringen meget gerne ser, at EU bliver udvidet med de østeuropæiske lande. Og i forbindelse med den debat var der en artikel i Jyllands-Posten torsdag den 25. januar 2001, hvor Tysklands tidligere forbundskansler Helmut Schmidt sagde, at det hvert år siden 1990 har kostet vesttyskerne ca. 140 mia. D-mark at få det tidligere Østtyskland med 16 millioner indbyggere optaget i Tyskland.
     Så er det, at vi står over for den situation, at vi måske skal udvide EU med en række lande. Det, man taler meget om, er de tre lande, der lige er blevet optaget i NATO; det er ca. 60 millioner indbyggere. Og dermed kan man også konstatere, at der vil være en regning for EU i forbindelse med optagelse af disse lande.
     I den forbindelse vil jeg godt høre statsministeren, om regeringen har noget overslag over på EU-plan, hvad det vil koste at udvide EU med de østeuropæiske lande? For det er en stor regning, der skal udskrives, og alle må have interesse i at vide, hvor stor den regning egentlig er.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg må sige, at også her er jeg dybt, dybt uenig i hr. Peter Skaarups påstande.
     Der foreligger talrige undersøgelser, som viser, at EU's udvidelse med de nye lande ikke er en tabssituation for os andre. Det er også et spørgsmål grundlæggende om at vise menneskelighed og modtage de nye demokratier og forstå, at EU's udvidelse handler om varig fred i et forenet Europa og også giver Danmark nogle fantastiske muligheder for ny fremgang.
     Tænk engang, hvis vi ser på Polen, et land med 40 millioner indbyggere, det vil i løbet af meget få år gå hen og blive det allerstørste nærmarked, vi har i forhold til Danmark. Hvis man ser på, hvordan Polen så ud for 5 år siden, ville hverken hr. Peter Skaarup eller jeg have forudset, hvilken fantastisk fremgang der er i gang.
     Når lønningerne stiger hos de polske arbejdere, stiger købekraften, stiger afsætningsmulighederne for Danmark. Kort sagt, vi kan forene fred, demokrati og fortsat fremgang for Danmark med EU's udvidelse.
     Jeg kan også sige til hr. Peter Skaarup, at Erhvervsministeriet har lavet en fremragende analyse, der aftvinger stor respekt rundtomkring i verden, en analyse, der viser, at Østersøområdet omfattende Estland, Letland og Litauen, der har været så underkuet af Sovjetunionens kommunistiske topstyre, og Polen - de fire lande - vil blive enormt fremgangsbetonede af EU's udvidelse, samtidig med at vi også vil have en stor gavn og nytte af det.
     Det er til fordel for begge parter, både for Danmark på den ene side og for de nye lande, der bliver medlem, på den anden side. Det er en vinder-vinder-situation; der er ikke tabere i denne her situation.

Peter Skaarup (DF):
Det vil sige, at jeg kan konkludere, at den tidligere forbundskansler og statsministerens partifælle fra Tyskland, Helmut Schmidt, er helt forkert på den. Statsministeren mener, det er helt forkert, når Helmut Schmidt siger, at de enorme omkostninger, det vil få for EU-landene at optage de østeuropæiske lande, er noget, der er ubærligt, fordi det har vist sig utrolig omkostningskrævende at optage Østtyskland i Tyskland.
     Så mit spørgsmål er altså: Er ministeren uenig med Helmut Schmidt i den antagelse, som Helmut Schmidt kommer med?
     Og så vil jeg spørge: Er statsministeren ikke enig i, at der er nogle fordele ved østudvidelsen - som statsministeren meget rigtigt er kommet med her og har sagt her i spørgetiden
- men at der da så sandelig også er nogle bagdele, altså at det rent faktisk kommer til at koste nogle penge for det omkringliggende samfund? Det kan vel ikke være uden grund, at Helmut Schmidt advarer på den måde, han har gjort det. Jeg vil også godt spørge: Når statsministeren nævner Polen og den fremgang, der er sket i Polen, det er vi enige om, er det så ikke rigtigt, at Polen ikke har været medlem af EU, stadig ikke er medlem af EU og har opnået den fremgang uden at blive medlem af EU? Det viser jo, at det kan lade sig gøre for lande at opnå fremgang, uden at de bliver medlemmer af EU. Så mit spørgsmål går altså ud på: Hvordan ser statsministeren mulighederne for at opnå fremgang i Østeuropa på et associeret plan eller på et løsere plan end ved optagelse i EU, som er så omkostningskrævende, som Helmut Schmidt siger det er?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg synes pludselig, jeg hørte hr. Peter Skaarup begynde at undsige EU's udvidelse. Jeg syntes pludselig, jeg hørte Dansk Folkeparti sige: Vi er imod EU's udvidelse, de kan blive, hvor de er, de lande. De kan være associerede, men vi vil ikke have dem sammen med os.
     Det må jeg advare meget imod; det er virkelig at lukke øjnene for vores historie, og det er virkelig at unddrage sig ansvaret for at kunne forene Europa i fredens, demokratiets og fremgangens navn. De nye lande skal være medlem; det har vi en dyb pligt til i forhold til vores børn og vores børnebørn.
      Når det så gælder pengene, foreligger der adskillige studier. Jeg kan nævne to. Eksperter vurderer, at udvidelsen kan føre til en gennemsnitlig tredobling af eksporten fra de nuværende EU-lande til de nye medlemslande. »Impact of Eastern Enlargement and Labour Markets in the EU Member States, European Integration Consortium 2000«, citat fra denne rapport viser, at man anslår, at der vil ske en gennemsnitlig stigning i den økonomiske fremgang for de nuværende EU-lande på op til 1 pct. af BNP.
     Og tager vi det fremragende studium fra Erhvervsministeriet, jeg nævnte før, »Launching a Region 2000«, som den hedder, så viser det, at alene en udvidelse med østlandene i Østersøregionen, Polen og de tre baltiske lande i sig selv vil medføre en stigning i Danmarks bruttonationalprodukt på op mod 1 pct. på kort sigt over 5 år. Så derfor er jeg ikke enig i Helmut Schmidts udtalelser, hvis hr. Peter Skaarup vel at mærke har citeret hr. Helmut Schmidt korrekt.

Peter Skaarup (DF):
Jamen jeg siger tak for statsministerens svar, og jeg kan love statsministeren, at Helmut Schmidt er citeret fuldstændig korrekt fra den artikel, der var i Jyllands-Posten.
     Men jeg forstår egentlig ikke, hvorfor statsministeren ligesom siger, at det hele er fordele, alt er godt. Altså det er ligesom den debat, vi hørte før euroafstemningen, hvor det hele også var godt med euroen, og det viste sig så efterfølgende, at befolkningen sagde, at det var nok ikke så godt det hele, og derfor stemte nej.
     På samme måde skal man passe meget på, mener jeg, i den her debat, at statsministeren ikke siger og regeringen ikke siger: Jamen alt er godt med østudvidelsen, det kører bare derudad, og eksporten vil kunne blive tredoblet på grund af en østudvidelse, hvor så situationen måske er, at der godt kan ske en øget eksport, men der er altså også på den anden side en regning at betale for den danske stat.
     Og der kunne jeg godt tænke mig at spørge statsministeren, om statsministeren ikke kan se nogle ulemper ved at optage de østeuropæiske lande, f.eks. den ulempe, at vi skal regne med, at hver eneste danske skatteyder - det er det, Helmut Schmidt siger - skal have en stor check op af lommen til at betale for den udvidelse.

Claus Larsen-Jensen (S):
Jeg vil gerne spørge statsministeren, om statsministeren ikke kan bekræfte, at den samme diskussion om at skulle holde nogle ude var, da vi udvidede med Spanien, Portugal og Grækenland. Og erfaringen her er, at alle rent faktisk er blevet rigere, ingen er blevet fattigere, men vi har løftet niveauet i de lande.
     Jeg vil også spørge, om statsministeren ikke kan bekræfte, at den hidtidige erfaring med øget samhandel med Øst- og Centraleuropa efter Murens fald i virkeligheden har givet milliardoverskud til Danmark.
     Og jeg vil også spørge statsministeren, om det ikke er rigtigt, at den regning, der i givet fald kunne ligge til os
i bredere forstand ved, at vi ikke foretog en udvidelse i form af, at folk flyttede sig befolkningsmæssigt, fordi der ikke var muligheder i eget land, i virkeligheden ville være en endnu større regning, og det burde jo være noget, som Dansk Folkeparti normalt ville synes man ville værge sig imod.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg kan sige til hr. Peter Skaarup: Jo, der vil være nogle ulemper ved udvidelsen, men de ligger hos ansøgerlandene. Det er klart, at det er en smertefuld proces, man skal igennem i Polen, i Estland, i Letland og Litauen, i Ungarn, i Tjekkiet,
i alle de andre ansøgerlande, i Bulgarien, i Rumænien. Der bliver mange problemer dér i de lande, når man skal tilpasse sig den vestlige standard, når man skal slippe ud af den gamle sovjetkommunismes efterladenskaber og komme ind i demokratiets samvær med os andre. Der ligger mange problemer, der skal klares i de nye ansøgerlande. Men jeg synes, vi skylder at sige, at der skal vi da kende vores pligter, vores historiske opgave, vores visioner for en fredeligere verden - i vores del af verden i det mindste. Så der er ikke noget med, at danskerne skal op med en check. Jeg ved ikke, hvor hr. Peter Skaarup har det fra. Det kan jeg i hvert fald ikke skrive under på. Der er lagt et fornuftigt budget i EU i forhold til EU's udvidelse, og det er et budget, som vi alle sammen har gavn af, og som vi alle sammen også har været med til at løfte. Til hr. Claus Larsen-Jensen kan jeg helt bekræfte, at Spaniens, Portugals og Grækenlands medlemskab gav et eksportløft også for Danmark og har betydet kolossal fremgang for de tre lande, hr. Claus Larsen-Jensen nævner. Jeg synes også, vi må sige som vores erfaringer, at efter Murens fald har vi oplevet en stadig stigende samhandel, vi har også oplevet en stor ekstra indtægt på vores udenrigshandel i forhold til de nye lande. Og jeg må også sige, at jeg vil videreføre hr. Claus Larsen-Jensens ræsonnement til hr. Peter Skaarup: Tænk engang, hvor stor regningen ville blive hos os. Jeg ved, hr. Peter Skaarup interesserer sig meget for folkelige flytninger over grænserne. Det har jeg en fornemmelse af. Men tænk engang, hvor stor regningen ville blive, hvis Dansk Folkeparti og alle andre partier svigtede EU's udvidelse. Det ville virkelig sætte gang i økonomiske og sociale flygtningestrømme i Europa. Skal vi nu ikke holde fast i vores historiske, demokratiske forpligtelser og vores meget positive menneskelige vision for et helt og for et fredeligt Europa. Det tror jeg Danmark er bedst tjent med, og jeg har ikke mere at tilføje.

Peter Skaarup (DF):
Jeg synes, statsministeren tager udgangspunkt i en lidt forvrænget situation, for statsministeren siger bl.a., at Murens fald har betydet en stigning i den danske eksport og også i andre landes eksport. Det er jo rigtigt nok, og det er heller ikke noget, vi diskuterer her i spørgetiden. Jeg tror, alle er enige om, at det er jo glimrende, at Muren faldt i sin tid, men det har efter min opfattelse bare ikke noget at gøre med den debat, vi har her i dag omkring østudvidelsen.
     I sit forsvar for, at statsministeren ikke vil igangsætte en hvidbog eller en rapport, der kan beskrive de økonomiske konsekvenser af det her, henviser statsministeren til, at Erhvervsministeriet også har lavet en fin rapport, der viser, at eksporten bliver langt større fra dansk side, og at det hele går fantastisk godt. Men det bringer altså mindelserne frem til alle de rapporter, der også op til euroafstemningen fortalte, hvor evigt godt det gik, og senest her i Politiken i dag kan vi se, at den eksport og de investeringer, der skal foretages i Danmark, slår rekord. Det går fantastisk godt. Det kan statsministeren selvfølgelig bare være glad for, men der er ikke nogen af de regninger, som er blevet nævnt i forbindelse med regeringens rapporter fra euroafstemningen, som er kommet til udtryk. Tværtimod går det vældig godt. Endelig vil jeg sige, at statsministeren åbenbart ikke vil se reelt på det, som Helmut Schmidt er citeret for, for han siger nemlig: Hvis vi skal bringe de tre ansøgerlande op på vores økonomiske niveau, vil det kræve mange flere penge, end vi overhovedet har. Det spørgsmål kunne jeg godt tænke mig at statsministeren reelt forholder sig til.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Formanden:
Jeg burde have sagt det fra starten, men jeg siger det i stedet for nu. I dag accepterer jeg op til fire medspørgere til det enkelte spørgsmål. Det er ikke nogen forpligtelse, men jeg nævner det bare.