Om regeringens kommende hvidbog om EU.

Spm. nr. S 1354 - besvaret 31/01-2001

8) Til udenrigsministeren af:
Kristian Thulesen Dahl (DF):
»Vil udenrigsministeren bekræfte, at indholdet i regeringens kommende hvidbog om EU ville skulle fremlægges af regeringen, uanset om befolkningen havde stemt ja til euroen den 28. september f.å., og hvori består »brobygningen« i EU-politikken dermed, som regeringen ellers har sagt var formålet med hvidbogen?«

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Et flertal af den danske befolkning stemte jo nej til euroen den 28. september sidste år, og kort tid efter startede en debat her i Folketingssalen om, hvordan man skulle forholde sig til det nej. Lige fra åbningsdebatten og i talrige spørgetider har vi gennem efteråret haft debatter om det her.
Det, der har været regeringens udgangspunkt, var, at man skulle bygge bro, har vi forstået, mellem ja- og nejsiden, og at det eneste middel, regeringen så lagde frem som regeringens element for at bygge bro mellem ja- og nejsiden, var den hvidbog, som man agtede at få skrevet til udgivelse her i det sene forår eller i forsommeren senere her i år 2001.

Jeg vil derfor gerne på den baggrund bede udenrigsministeren bekræfte, som jeg har skrevet i spørgsmålet, at indholdet i regeringens kommende hvidbog om EU ville skulle fremlægges af regeringen, uanset om det var blevet et ja den 28. september sidste år, og så redegøre præcist for også fra den nye udenrigsministers side her, hvordan vi skal opfatte den såkaldte hvidbog som et vigtigt element i brobygningsarbejdet mellem jaet og nejet som en følge af nejet den 28. september sidste år.

Udenrigsministeren (Mogens Lykketoft):
En debat er det første skridt, man kan tage i retning af at bygge nogle broer. Jeg mener, at vi har brug for at diskutere, hvordan vi bedst kan varetage Danmarks interesser
i et udvidet EU, som nu klart tegner sig. Hvidbogen vil blive regeringens bidrag, regeringens grundlag for en aktiv og konstruktiv debat. Den skal handle om de centrale spørgsmål på den europæiske dagsorden. Den skal rejse spørgsmål om, hvordan vi bedst finder Danmark tilrette i et udvidet EU. Jeg håber, at hvidbogen vil vise sig at være en katalysator for en bred diskussion om den fremtidige udvikling i EU og Danmarks rolle i det og den danske prioritet. Derimod er det ikke tanken, at hvidbogen hverken skal lægge op til at fastholde eller ændre den politik, der har været ført i EU-samarbejdet. Den skal være grundlaget for en debat og ikke et partsindlæg i debatten. Derfor vil jeg egentlig foreslå, at vi med fordel kan afvente diskussionen af indholdet, indtil det er på bordet, og så tror jeg såmænd, at hr. Thulesen Dahl og mange andre kan blive positivt overrasket.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jamen det er svært at opfatte det som andet end et partsindlæg, når det, vi har bedt regeringen om, er, at forskellige parter fik lov til at være med til at skrive hvidbogen, altså både tilhængere af unionsudviklingen og skeptikere eller modstandere af unionsudviklingen, men det har regeringen benhårdt afvist og sagt, at det alene er regeringen og regeringens embedsmænd, der skriver den her såkaldte hvidbog.
Det, jeg bad udenrigsministeren bekræfte, og det bliver jeg nødt til at spørge om en gang til, for der kom ikke et svar, var, at det forventede indhold i den her hvidbog, hvor vi nu har fået beskrevet på et møde i Udenrigsministeriet, hvordan kapitlerne sandsynligvis kommer til at se ud, ville regeringen skulle fremlægge for Folketinget og for offentligheden, uanset om det var blevet et ja eller nej den
28. september sidste år. Kan vi ikke få det bekræftet? Hvis vi kan få det bekræftet, hvad jeg regner med må være en given ting, kan vi så ikke få udenrigsministeren til at vurdere her over for Folketinget, hvordan man så kan bygge bro mellem ja- og nejsiden, når det her er det eneste konkrete element til at bygge bro efter nejet den 28. september sidste år, som regeringen er kommet med. Når det, man fremlægger, er noget, der under alle omstændigheder vil skulle fremlægges, hvori består så brobyggeriet? Der må jo komme nogle initiativer. Vi har da gået og ventet siden den 28. september, hvor regeringen sagde, at nu ville man bygge bro mellem ja- og nejsiden. Vi har gået og ventet på konkrete initiativer fra regeringens side, hvor man sagde, at o.k., her er vi villige til at kigge på vores politik. Vi er villige til at se, om vi skal komme nejsiden i møde, eller det ene eller det andet. Intet er kommet, ud over at man vil skrive en hvidbog, som man alene selv vil skrive, og som man i øvrigt ville have skullet skrive, uanset om det var blevet et ja den 28. september. Kan vi ikke få udenrigsministeren til i lidt højere grad at uddybe de her ting for Folketinget? Hvori kommer brobyggeriet til at bestå fra regeringens side? Det er meget, meget svært at få øje på.

Keld Albrechtsen (EL):
Ministeren sagde, at der ligefrem kunne komme positive overraskelser i den hvidbog. Kunne ministeren ikke løfte sløret lidt for, hvad det er, man dér har i posen til os?
Er det f.eks., at der vil komme en konklusion om, at en eller flere af undtagelserne faktisk er en fordel at have for Danmark?
Jeg må jo indrømme, at jeg har lidt den mistanke, at der kommer en lang redegørelse om, hvor uhyggelig en møllesten disse undtagelser er om Danmarks hals.
Kunne det, der ligger som en overraskelse til os, være, at det faktisk er godt nok med de undtagelser, eller at det er en dårlig idé at lave en ny traktat i 2004?
Jeg må indrømme, at jeg har lidt den mistanke, at det nok ender med en hvidbog, der siger, at der selvfølgelig skal være en ny forfatning i 2004, men jeg spørger bare: Hvad kunne det tænkes, at der var til os i den hvidbog?

Udenrigsministeren (Mogens Lykketoft):
Jeg synes, det er en mærkelig diskussion at tage i Folketingets spørgetid.
Jeg kan i øvrigt ikke bekræfte, at man skulle have skrevet nøjagtig samme redegørelse uanset udfaldet af folkeafstemningen i september. Det har jeg sådan set aldrig deltaget i overvejelser af. Men almindelig husmandssnusfornuft siger vel, at den rolle, der nu er defineret for Danmark, er en anden, end hvis det var blevet et andet udfald. Det skal man selvfølgelig forholde sig til, også i hvidbogen.
Men hvidbogen vil jo aldrig blive det eneste indlæg i debatten, og hvidbogen er ikke tænkt, som jeg sagde før, fra regeringens side som noget, der skal konkludere på, hvad der skal fastholdes, og hvad der skal ændres i dansk politik, men etablere et bredere, dybere og mere solidt grundlag for at diskutere: Hvor går EU hen? Hvad er de andre landes positioner? Hvad er udviklingsmulighederne? Og hvad kan Danmarks rolle være?
Dertil kan så alle brobyggere, hvortil jeg da håber at alle Folketingets partier hører, men hvor jeg ikke altid føler mig helt sikker på, at hr. Thulesen Dahl ønsker at placere sig, altså i kredsen af brobyggere, jo komme med bidrag i kølvandet på den.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Det siger noget om den nye udenrigsminister, at han opfatter det her som en mærkelig diskussion, og det følger fint op på de interview, som udenrigsministeren har givet om sin rolle i europæisk politik, hvor det lige præcis går ud på at sætte foden ekstra på speederpedalen i unionsudviklingen, hvor det lige præcist går ud på at sætte foden på speederpedalen, når det drejer sig om et opgør med de danske forbehold.
Det er det stikmodsatte af det, der er behov for, hvis man vil bygge bro. At bygge bro handler om at prøve at komme hinanden i møde. Det handler ikke bare om, at man fra den bedrevidende lidt mindre end en halvdel skal forklare den lidt større halvdel, at den lidt større halvdel tager grundlæggende fejl i deres syn på den europæiske udvikling.
Det handler om, at man er villig til at komme hinanden i møde faktuelt på de konkrete politiske områder, EU har med at gøre. Hvor man går ind og siger: Her er nogle områder, hvor vi nu vil stå vagt om dansk national selvstændighed. Her er nogle områder, hvor vi vil forsøge at hive noget kompetence tilbage fra EU-systemet eller lignende for at komme dem, der er meget store skeptikere i den danske befolkning, i møde, og komme den mere end en halvdel, der stemte den nuværende udenrigsminister ned den 28. september sidste år, i møde.
Det er, som om det stadig væk er sådan i regeringen, specielt nu, at man bare regner med, at tiden kan gå, og så glemmer befolkningen, og så kan man så i øvrigt komme i gang med det videre arbejde med at få gjort kål på de øvrige forbehold.
Det er det, der skinner igennem, og det er derfor, udenrigsministeren kan tage det her som en mærkelig diskussion. Jeg synes, udenrigsministeren skulle tage det løfterigt som en god diskussion.

Keld Albrechtsen (EL):
Jamen så vil jeg spørge lidt mere præcis til det: Kunne man forestille sig, at regeringens hvidbog f.eks. vil nå frem til den konklusion, hvad der jo vitterlig ville være helt objektivt korrekt, at det havde vist sig at være en fordel for Danmark at stå uden for den fælles mønt?
Det er der jo mange der udmærket godt kan se. Regeringen har hidtil ikke kunnet se det, men ministeren sagde, der kunne være positive overraskelser på vej i hvidbogen, og én af dem kunne jo være, at regeringen valgte at tilslutte sig den holdning, der blev givet udtryk for af et flertal af befolkningen.
Det kunne også være, at man sagde, at når nu der sker sådan en vældig atomoprustning i Frankrig, så var det en god idé, at vi blev uden for det militære samarbejde i EU.
Der er mange muligheder for positive overraskelser, men jeg synes da, det kunne være spændende, hvis udenrigsministeren allerede nu kunne løfte sløret for, hvor den overraskelse vil komme.

Udenrigsministeren (Mogens Lykketoft):
Hvis hr. Thulesen Dahl nogen sinde vil blive berømt, så er det for at forvanske, hvad andre mennesker prøver at sige. Det tror jeg også hr. Thulesen Dahl vil blive berømt for. Det er ikke noget særlig tiltalende at blive berømt for.
Når jeg sagde, at det her er en mærkelig diskussion, så var det, fordi jeg mener, det er en vanskelig diskussion at føre til ende inden for de rammer, som Folketingets spørgetid angiver.
Vi får rig lejlighed til i regulære udenrigspolitiske, europapolitiske debatter at diskutere: Hvad er Danmarks muligheder i det europabillede, der udvikler sig? Det vil hvidbogen være et godt grundlag for. Det skal jeg i hvert fald gøre mig umage for.
Jeg skal som eksempel på en problemstilling, der blev strejfet af spørgeren, sige, at der vil naturnødvendigt i hvidbogen skulle komme en diskussion af, hvordan man klarere kan dele kompetencerne mellem EU og nationerne.
Det er jo et tema, der er sat på dagsordenen for næste regeringskonference, det er et tema, der er sat på dagsordenen i den hjemlige danske debat, og den debat kan man jo konkludere både i retning af, at nogle beføjelser i højere grad skal flyttes tilbage til nationalstaterne, og at nogle skal flyttes over til EU.
Vi får alle disse muligheder i debatten, og vi får forhåbentlig - det er hensigten med hvidbogen - et mere kvalificeret grundlag at føre den debat på.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Ja, vi får måske et mere kvalificeret grundlag af, at regeringen skriver sit eget manuskript for den europæiske dagsorden, og hvordan man ønsker at forholde sig til den, og det er så det, vi andre også skal forholde os til, men det er regeringen, der ønsker at fastholde monopolet på at sætte dagsordenen.
Vi har hørt, og vi har læst talrige interview med udenrigsministeren om, hvad det er for en dagsorden, der skal sættes. Det er jo ikke et forsvar for de danske forbehold. Det er jo ikke at sige, at nu står forbeholdene som en realitet, og hvad kan vi så på en god måde få ud af dem? Næ, det er at få forklaret den danske befolkning på en mere pædagogisk måde, end man har gjort tidligere, hvorfor forbeholdene er elendige for Danmark, og at der skal tages et opgør med dem. Det er jo stadig væk regeringens linje.
Så må jeg bare sige, når udenrigsministeren siger, at det er svært inden for de her rammer at komme videre med diskussionen, at det godt kan være, det er det, men det, jeg sådan set også bare har bedt om at få bekræftet her i dag, er, at det eneste initiativ, regeringen er kommet med nu mere end 4 måneder efter afstemningen, hvor det blev et nej, er, at man vil skrive en hvidbog, som udkommer om sandsynligvis 4 måneder.
Det er det eneste konkrete element, regeringen er kommet med, som et bud på, hvordan man skulle lave brobygning, og det var det, som statsministeren ellers havde med i det første afsnit af sin åbningstale tilbage i oktober: at brobygningsarbejdet nu var vigtigt. Jeg må sige: Det er meget dårligt løftet det løfte, der kom fra statsministerens side på det tidspunkt.

Hermed sluttede spørgsmålet.