Om, hvad ministre bør bruge embedsværket til.

Spm. nr. S 1215 - besvaret 24/01-2001

4) Til statsministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Vil regeringen følge opfordringen fra et flertal i Folketinget om »at præcisere grænserne for, hvad ministre bør bruge embedsværket til«, hvorledes vil statsministeren konkret gribe sagen an, og hvornår kan der ventes et resultat?«

Skriftlig begrundelse

Tirsdag den 16. januar 2001 vedtog et flertal i Folketinget i forbindelse med en forespørgelsesdebat (F 20) en vedtagelse (V 38) med følgende ordlyd:
»Idet Folketinget konstaterer,
- at der er sket en forøgelse i embedsværkets medvirken i aktiviteter, der tidligere blev varetaget af de politiske partier,
- at embedsmænds medvirken ved opgaver, der snarere er partipolitiske, er undergravende for embedsmændenes troværdighed,
- at opmærksomheden i denne forbindelse særlig skal rettes imod embedsværkets arbejde i forbindelse med valgkampe, opfordrer Folketinget regeringen til at præcisere grænserne for, hvad ministre bør bruge embedsværket til, så embedsmænds troværdighed ikke lider overlast.« Dette forslag til vedtagelse blev vedtaget efter en lang debat, idet alle partier stemte for undtagen regeringspartierne, som stemte imod, og CD, som hverken stemte for eller imod. En sådan opfordring fra et flertal i Folketinget kan regeringen næppe sidde overhørig - hvis den vil fortsætte som regering - og spørgsmålet er da, hvordan man konkret vil gribe sagen an.

Frank Dahlgaard (UP):
I sidste uge havde Folketinget en lang debat om, hvor grænserne går for brug af embedsmænd eller misbrug af embedsmænd til aktiviteter præget af politik og partipolitik, og der blev vedtaget en opfordring imod regeringens stemmer fra et flertal af Folketinget til at få præciseret, hvor grænserne går for, hvad man kan bruge embedsmænd til. Spørgsmålet er så: Vil regeringen følge den opfordring fra et flertal i Folketinget? Hvordan vil man gribe sagen an, og hvornår kan vi vente et resultat?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg kan sige, at svaret giver sig selv. Naturligvis respekterer regeringen flertallets beslutning i Folketinget. Vi agter at handle hurtigt med henblik på, at en præcisering kan foreligge senest inden begyndelsen af næste folketingsår. Og så har jeg i øvrigt ikke mere at sige om det.
Hvordan arbejdet bliver grebet an i detaljer, har vi ikke lagt os endeligt fast på endnu, det er jo - hvad er det?
- en lille uge siden, vi sidst havde beslutningen her i Folketinget, men det vil gå stærkt, og vi følger det naturligvis op, kan jeg sige til hr. Frank Dahlgaard.

Frank Dahlgaard (UP):
Tak. Det er selvfølgelig et tilfredsstillende svar.
Jeg vil blot føje til, at så må vi vente til inden begyndelsen af næste folketingsår, for det er komplicerede ting, men det er jo en ting, der haster. I den aktuelle debat er man jo i det store oppositionsparti Venstre utilfreds med den måde, man har håndteret beregninger omkring den fremtidige økonomiske udvikling i Danmark på og mener, man har misbrugt embedsmænd. Så det er en sag, som er påtrængende, og jeg er glad for, at statsministeren handler hurtigt.

Ulla Tørnæs (V):
I sidste uge havde vi en rigtig god debat om, hvilke principper der skal gælde for samspillet mellem regeringen og embedsmænd. Der er så gået lidt mere end 1 uge, og så har vi fået endnu et klokkeklart eksempel på groft misbrug af embedsmændene. Jeg tænker selvfølgelig på det notat af 22. januar fra Finansministeriet, der var omtalt i Berlingske Tidende i går, og som jeg står med her. Jeg kan så forstå på statsministeren, at statsministeren agter at handle hurtigt med henvisning til det forslag, der blev vedtaget i Folketinget den 16. januar. Jeg vil bare spørge statsministeren: Hvad agter statsministeren at gøre ved den konkrete sag, som hermed også er rejst af spørgeren?

Pernille Blach Hansen (S):
Jeg vil gerne spørge statsministeren, om statsministeren kan bekræfte, at det også i tidligere borgerlige regeringers tid har været almindelig praksis, at man i Finansministeriet har regnet på forskellige modeller, og at det da også må anses for værende vigtigt, at Finansministeriet er klar over, hvilke konsekvenser det får, hvis man ikke afdrager så meget på gælden som muligt, men i stedet for bruger det, man sparer, til skattelettelser løbende hen ad vejen.
I den forbindelse er det selvfølgelig ærgerligt for Venstre, at dets manglende generationssolidaritet bliver udstillet, så kommende generationer kommer til at betale både udgifter til flere ældre og til skattelettelser hen ad vejen. Det kan jeg godt forstå at partiet Venstre er meget ked af. Det er selvfølgelig ærgerligt, at fakta bliver udstillet, men er det ikke helt almindeligt og sædvanligt, og bør man ikke også i et finansministerium regne på forskellige modeller for udvikling?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Må jeg sige til fru Ulla Tørnæs, at der er ikke tale om groft misbrug. Det er helt sædvanlig praksis, at Finansministeriets embedsmænd regner på forskellige forslag og tanker. Det er der slet ikke noget mystisk i eller noget nyt i. Jeg må derfor afvise ordene misbrug af embedsmænd, det er der ikke tale om.
Det krav, der selvfølgelig altid skal stilles til vores dygtige medarbejdere, er, at arbejdet udføres ordentligt og hæderligt, og det har vi ingen grund til på noget tidspunkt at sætte spørgsmåltegn ved, for det bliver det.
Så lad os så komme til selve sagen, for det er jo, som fru Pernille Blach Hansen spurgte mig, rigtigt, at under tidligere regeringer har Finansministeriet naturligvis også udført en række opgaver om oppositionens forslag, det er der intet nyt i.
Hvis embedsværket ikke kunne det, jamen så kunne ministeren jo simpelt hen ikke udføre sit arbejde ordentligt og rigtigt. Lad os for alt i verden komme ned på jorden igen.
Så vil jeg i øvrigt sige til Venstre, at jeg vil da foreslå Venstre for nu at undgå fremtidige misforståelser, at Venstre præciserede sine forudsætninger, og så er jeg helt sikker på, at finansministeren og Finansministeriet hjertens gerne, hvis der skulle være fejl i nogen af de regnestykker, regner på Venstres forslag.
Jeg tror simpelt hen, jeg vil invitere Venstre til at præcisere, hvad det er, Venstre vil, og så vil jeg gerne tilbyde, at vi for Venstre regner præcis på samme forudsætninger, samme model, samme grundlag, som vi har regnet på vores eget politiske udspil, og så er vi ude over diskussionen.
Lad os få tingene på bordet og regnet rigtigt, hvis der er spørgsmål om det. Det gør vi meget, meget gerne.

Ulla Tørnæs (V):
Jamen så må jeg forstå, at statsministeren finder, at det er helt i orden, at embedsmændene bruges til at lave partipolitisk arbejde. Ganske vist opfatter jeg det som i klar modstrid med den vedtagelse, som et flertal her i Folketinget vedtog uden om regeringen den 16. januar.
Jeg bliver derfor nødt til at spørge statsministeren, om statsministeren er imod, at der skal ske en præcisering af grænserne for, hvad ministre bør bruge embedsmændene til, så embedsmændenes troværdighed ikke lider overlast. Det kunne jeg godt tænke mig at få et svar på.

Kim Andersen (V):
Jeg vil gerne spørge statsministeren helt konkret med henvisning til vedtagelsen i sidste uge om embedsværkets vilkår, om det notat, der kom fra Finansministeriet mandag aften til et dagblad med Finansministeriets hoved på, og hvor Venstre var nævnt i tabeller og i redegørelsen, er udtryk for regeringens måde, hvorpå den vil efterleve den vedtagelse, der var flertal for her i Tinget i sidste uge.

Pernille Blach Hansen (S):
Jeg vil gerne spørge statsministeren, om det ikke netop er en ansvarlig regering, som beder sine embedsmænd regne på to forskellige modeller, som indgår i den aktuelle samfundsdebat. Den ene model, hvor man betaler maksimalt af på gælden, mens tid er, som hver af os for øvrigt ville gøre
i vores egen privatøkonomi, og den anden model, hvor man løbende hen ad vejen giver skattelettelser, og så ved, at det senere hen får nogle konsekvenser. Er det ikke udtryk for almindelig ansvarlig regeringspolitik, at man beder embedsmændene regne på det her og finde ud af, hvad konsekvenserne er af den model, man vælger? Så vil jeg da gerne minde om også i den aktuelle debat, at vi jo senest under finanslovdebatten fik et tilsagn fra Venstre om, at når regeringen kom med sine tal, så ville Venstre komme med sine tal. Da jeg kan forstå, at Venstre er meget uenig i forudsætningerne og beregningerne, ser vi da bestemt frem til at få Venstres nye tal og håber, at de denne gang fylder lidt mere end en planche.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg vil først sige til fru Ulla Tørnæs: Der er ikke tale om partipolitisk virksomhed.
Jeg kan minde fru Ulla Tørnæs om, at i en borgerlig regering før min tid udarbejdede Finansministeriet også beregninger over Socialdemokratiets oplæg »Gang i 90'erne«. Der er intet forkert i det, og der er ikke noget at komme efter.
Det, jeg tror er ved at ske lige nu, er i virkeligheden, at fru Ulla Tørnæs og hr. Kim Andersen prøver at snakke sig uden om det, det handler om: Hvad er det egentlig, Venstre vil?
Jeg vil gerne i dag foreslå, at Venstre fremlægger sine egne tal, sine egne forudsætninger. Kan vi få de forudsætninger, så kan vi også regne på det, og så kan vi få den rigtige politiske diskussion. Hvor er tallene fra Venstre? Hvilke forudsætninger bygger de på? Kan vi få dem, så vil vi gerne regne på dem, så kan vi sammenligne tingene, så er vi ude over teknik og diskuterer politik.
Til fru Pernille Blach Hansen vil jeg sige: Ja, vi fortolker Venstres forslag sådan, at Venstre i stedet for at bruge de sparede renteudgifter fra gælden til vore ældre og sikre, at vore ældres omsorg er i orden, også når der bliver flere ældre, vil Venstre bruge de sparede renteudgifter til skattelettelser, og det betyder altså, at vi får underskud på de offentlige finanser i løbet af ganske få år, og at gælden derefter vokser eksplosivt. Det står vi altså ikke inde for, det vil være usolidarisk over for de unge generationer, og det vil være forkert over for vore mange, mange ældre.

Kristian Jensen (V):
Eftersom statsministeren giver det indtryk, at det forløb, der har været i ugen her omkring notater sendt fra Finansministeriet, er almindelig kutyme, vil jeg bare høre statsministeren bekræfte, at det virkelig skulle være almindelig kutyme, at der sendes notater til pressen fra Finansministeriet, som finansministeren efterfølgende trækker tilbage; efter at man har forsøgt at sælge en historie til pressen, trækker finansministeren så historien tilbage. Er det almindelig kutyme i denne regering, og er det det, regeringen mener med at leve i overensstemmelse med den vedtagelse, der blev vedtaget i Folketinget her i sidste uge? Er det virkelig regeringens holdning?

Kim Andersen (V):
Jeg må sige, jeg synes, det er lige groft nok. Nu påstår statsministeren her, at fru Ulla Tørnæs og jeg prøver at snakke udenom. Vi forholder os til punkt 4 i spørgetimen, spørgsmål stillet af hr. Frank Dahlgaard, og det lyder: »Vil regeringen følge opfordringen fra et flertal i Folketinget om »at præcisere grænserne for, hvad ministre bør bruge embedsværket til«, hvorledes vil statsministeren konkret gribe sagen an, og hvornår kan der ventes et resultat?«.
Jeg spurgte statsministeren, om det notat, der gik fra Finansministeriet til et dagblad mandag aften, er udtryk for, hvordan regeringen vil efterleve den vedtagelse, der blev vedtaget her i Folketinget i sidste uge. Jeg vil gerne have statsministerens svar på dét og ikke et udenomssvar med et angreb på os.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg kan ikke kommentere nogle påstande, jeg ikke har forudsætninger for at tage stilling til. Jeg kan derimod sige én eneste ting, og det er, at hvis Venstre har noget at skjule, så sig det dog. Hvorfor udleverer Venstre ikke sine egne forudsætninger, så vi kan få det på det rene? Er det, fordi Venstre ikke vil fortælle vælgerne, hvad det er, der er konsekvensen af Venstres økonomiske politik? Jeg tror, det skal stå fuldstændig klart efterhånden, vil jeg sige til hr. Kim Andersen og fru Ulla Tørnæs, at man kan ikke fedte sig til magten i Danmark. Man er nødt til at melde ud, hvor man står, og man er nødt til at få det efterprøvet i den åbne, direkte politiske debat, og derfor tilbyder regeringen, og det vil jeg gerne gentage i dag, at hvis Venstre ellers tør stå ved Venstres egne udspil, så kan Venstre komme med dem. Lad os få sat tal på dem og lad os få regnet på dem på samme præmisser, som vi regner på vores eget udspil, så får vi den politiske debat, vi har brug for.
Og så har jeg i øvrigt ikke flere kommentarer til det her spørgsmål.
Naturligvis, som jeg sagde til hr. Frank Dahlgaard, efterlever regeringen Folketingets beslutninger, og det har jeg givet et svar på, som jeg forstår på hr. Frank Dahlgaard også var tilfredsstillende.

Kristian Jensen (V):
Det her minder simpelt hen om Hjallerup Marked. Vi stiller seriøse, konkrete spørgsmål til statsministeren, og statsministeren nægter at svare. Tværtimod bliver der svaret udenom.
Det, der er spørgsmålet her, er: Er det virkelig almindelig kutyme i den her regering, at finansministeren laver et papir, som lækkes til pressen, et papir, der er så underlødigt, at det ikke engang tages med i den rapport, der bliver fremlagt, et papir, som finansministeren efterfølgende løber fra? Og det påstår regeringen så er at overholde, at embedsmændene skal være upartiske. Er det virkelig den holdning, regeringen har? Vi vil altså gerne have et konkret svar og ikke et svar, der hører hjemme på Hjallerup Marked.

Hermed sluttede spørgsmålet.