Hjælpemenu

Hovedmenu

Om der er tegn på, at investeringerne søger væk fra Danmark.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 1113

Til økonomiministeren (12/1 01) af:

Frank Dahlgaard

(UP):

»Er der tegn på, at investeringerne søger væk fra Danmark efter det danske nej til euroen 28. september sidste år?«

Begrundelse

Et af europolitikernes argumenter for dansk deltagelse i euroen var (og er måske stadigvæk), at investeringerne vil søge til euroområdet og dermed i nogen grad væk fra Danmark og de øvrige lande uden for euroen. Det går imidlertid godt for dansk økonomi, og der er intet, som tyder på, at investeringerne går uden om Danmark - hverken vores egne investeringer eller udlandets.

Daniscokoncernens direktør Alf Duch-Petersen truede i sommeren 2000 med, at et nej til euroen ville betyde, at den store Dansicokoncern ville ophøre med at investere i Danmark og lægge nye kontorer og fabrikker i udlandet. Intet tyder på, at dette udsagn har været andet end en tom trussel.

Det går i øvrigt også pænt med investeringerne i Sverige, Norge, Island, Schweiz og Storbritannien - alle lande, der lige som Danmark har deres egen valuta og står uden for euroen.

Svar (24/1 01)

Økonomiministeren

(Marianne Jelved):

Som det er fremgået af en lang række af de svar, jeg har givet på hr. Frank Dahlgaards talrige spørgsmål omkring euroen, har regeringen ikke sagt, at et »nej« ved euroafstemningen hurtigt ville føre til mærkbare, negative konsekvenser for dansk økonomi.

Regeringen standpunkt har derimod været og er stadig, at »nej'et« indebærer, at Danmark ved ikke at deltage i den fælles valuta går glip af nogle fordele - navnlig på længere sigt. En af disse fordele ville være, at Danmark ved medlemskab af euroen formentlig i en række henseender ville blive mere interessant som investeringsland for udenlandske selskaber.

Der er således risiko for, at Danmark som følge af »nej'et« i et vist omfang går glip af den overførsel af viden og knowhow, der er forbundet med udenlandske investeringer i højteknologi. Det må derfor vurderes, at udviklingen i produktiviteten herhjemme og dermed i den reale indkomst på længere sigt bliver lidt langsommere uden for euroen, end den ville kunne blive inden for. Dette forhold vil ikke nødvendigvis kunne af- eller bekræftes ved henvisning til helt konkrete begivenheder her og nu på det korte sigt.