Om rapporten »Danmark og euroen« fra april 2000.

Til økonomiministeren (4/1 01) af:

»Vil regeringen fastholde sin vurdering som udtrykt i rapporten »Danmark og euroen« (fra april 2000), nemlig at et nej til euroen ved folkeafstemningen den 28. september 2000 ville forhøje rentespændet til Tyskland med en halv til en hel procent i forhold til et ja?«

Renten på danske 10-årige statsobligationer ligger her i begyndelsen af januar 2001 kun 0,3 procentpoint over renten på tilsvarende tyske obligationer. Såfremt forudsigelsen i regeringens eurorapport skulle holde stik, ville den danske rente i tilfælde af et ja til euroen have ligget mindst 0,2 procentpoint under den tyske rente. Dette forekommer så åbenlyst urealistisk, at selve forudsigelsen må siges at være uderkendt af den faktiske udvikling.< /P>

Svar (24/1 01)

Danmarks nuværende lave rentespænd, som i begyndelsen af år 2001 er ca. 0,3 pct.point målt på 10-årige obligationsrenter, er lidt lavere end vurderet i Økonomiministeriets og Finansministeriets »Danmark og euroen«, april 2000.

Det aktuelt lave rentespænd giver ikke anledning til at afvise vurderingen om, at det danske rentespænd i gennemsnit vil være mindst ½ pct.point højere uden for euroen sammenlignet med en situation, hvor Danmark deltager i euroen. Det er derfor fortsat regeringens vurdering, at det danske rentespænd til Tyskland set over en årrække vil være mindst ca. ½ pct.point højere uden for euroen end i euroen.

Det lave rentespænd skal ses i sammenhæng med gode danske økonomiske nøgletal, at der er ro på de internationale finansielle markeder, og at der er stor tillid til dansk fastkurspolitik. Set over en længere periode, hvor der ikke er garanti for gode økonomiske nøgletal og ro på de internationale finansielle markeder, vurderes det danske rentespænd at bliver udvidet.