Om lav rente i forhold til den tyske rente.

Til økonomiministeren (4/1 01) af:

»Er det korrekt, som oplyst i dagbladet Politiken 1. januar 2001, at den danske rente tre måneder efter befolkningens nej til euroen nåede det laveste niveau i forhold til den tyske rente i mere end ni måneder?«

Eurotilhængerne, som i 2000 sad på magten og pengene, og som havde næsten alle medierne på sin side, forudså før folkeafstemningen den 28. september 2000 højere rente og en større forskel (= større rentespænd) mellem den danske og den tyske rente i tilfælde af et nej til euroen. Det 10-årige rentespænd er imidlertid ifølge dagspressen - stik imod regeringens og eurotilhængernes forudsigelser - indsnæv ret, nemlig fra 0,38 procentpoint til 0,3 procentpoint.

Rentespændet mellem Tyskland og Danmark, det vil sige forskellen mellem renten på 10-årige statsobligationer i hhv. Tyskland og Danmark, var den 28. december 2001 - tre måneder efter afstemningen om dansk deltagelse i euroen - godt 0,3 procentpoint, således at den danske rente fortsat var højere end den tyske, hvilket stadig er tilfældet. Dette var det laveste rentespænd siden den 14. marts 2000.

Det danske rentespænd i forhold til Tyskland ville imidlertid have været endnu lavere, hvis Danmark havde været med i euroen, jf. besvarelsen af S 985.

De økonomiske fordele, som Danmark går glip af ved ikke at deltage i euroen, vil kunne ses over en årrække. Økonomiministeriet og Finansministeriet har skønnet, at det dansk-tyske rentespænd i gennemsnit vil være mindst 0,5 pct. højere uden for euroen. Det nuværende rentespænd på godt 0,3 pct. er således i øjeblikket lidt lavere end det skønnede rentespænd på omkring 0,5 pct. Det skyldes blandt and et, at dansk økonomi i lang tid har haft og fortsat har gode økonomiske nøgletal med stabil vækst og lav ledighed m.v.