Om kommissionsformandens accept af kommissærer.

Til udenrigsministeren (3/1 01) af:

»Vil udenrigsministeren oplyse, hvordan en konflikt mellem den nyudpegede kommissionsformand og den danske regering vil blive løst i den situation, hvor kommissionsformanden og et flertal i EU vil acceptere udnævnelsen af den kommissær, som Danmark har indstillet?«

Den ny artikel 214 i Nicetraktaten fastsætter, at Kommissionens formand vælges ved kvalificeret flertal i Rådet. Den udpegede formand indhenter indstillinger fra hvert land med indstilling om et medlem af Kommissionen. Såfremt Danmark i en sådan situation møder med en kandidat, som den nyudnævnte kommissionsformand accepterer, vil der næppe opstå noget problem for Danmark, idet kommissionsformandens liste over kommissærer indeholdende det d anske navn så har gode muligheder for at blive vedtaget med kvalificeret flertal. Dette er baggrunden for, at regeringen har hævdet at indførelse af kvalificeret flertal på dette område vil være en fordel for Danmark, fordi et enkelt andet land i den situation ikke vil kunne blokere for den danske kandidat.

Det er imidlertid ikke i den situation, at problemet opstår. Det er derimod i den situation, at den danske regering og den nyudpegede kommissionsformand ikke kan blive enige om den danske indstilling. Man kan her forestille sig, at Danmark så må vedblive med at komme med nye indstillinger, indtil kommissionsformanden accepterer en kandidat. Men hvis den danske regering står fast på sit første eller evt. andet ønske, og kommissionsformanden fortsat siger nej, ja så foreskriver den ny artikel 214 jo, at kommissionsformanden sammensætter en liste, som godkendes af et kvalificeret flertal i Rådet. Det er her afgørende om en beslutning kan træffes, uden at der foreligger en indstilling fra Danmark, som kommissionsformanden har accepteret. Den ny artikel 214 angiver ikke nærmere, hvordan en sådan konfliktsituation skal løses. Rent politisk er det imidlertid indlysende, at Danmark i den situation i realiteten vil få ; meget vanskeligt ved at få valgt den kandidat, som den danske regering helst vil have.

Ministeren bør vide, at statsministeren har afvist spørgerens ønske om et notat om ovenstående problem.

I Nice-traktaten foretages en ændring af artikel 214, stk. 2. Denne bestemmelse vedrører udnævnelse af kommissionsformanden, de enkelte kommissærer og den samlede Kommission.

For så vidt angår kommissionsformanden udpeger landene i dag efter fælles overenskomst den person, som de foreslår udnævnt til formand for Kommissionen. Indstillingen godkendes af Europa-Parlamentet.

I Nice-traktaten ændres denne regel, således at Rådet {{SPA}} på stats- og regeringschefsniveau {{SPA}} fremover indstiller den person, de foreslår udnævnt, med kvalificeret flertal. Det betyder, at et enkelt eller nogle få lande ikke fremover vil kunne blokere for udnævnelse af en kommissionsformand.

Med hensyn til udnævnelse af de enkelte kommissærer er reglen i dag, at medlemsstaterne efter fælles overenskomst med den indstillede formand indstiller de øvrige personer, som de foreslår udnævnt til kommissærer. Herefter skal den samlede Kommission godkendes i Europa-Parlamentet og udnævnes af medlemslandene efter fælles overenskomst.

Med Nice-traktaten ændres reglen således, at Rådet med kvalificeret flertal og efter fælles overenskomst med den indstillede formand vedtager listen over de øvrige personer, som det foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen. Denne liste udarbejdes efter indstilling fra hver enkelt medlemsstat.

Det nye er, at listen over de indstillede kommissærer og den samlede Kommission vedtages med kvalificeret flertal. Dermed bliver det i fremtiden vanskeligere for et enkelt eller nogle få lande at blokere for udnævnelsen af den person, som f.eks. Danmark og den indstillede kommissionsformand er enige om.

Derimod ændres der ikke på, at både den indstillede kommissionsformand og den pågældende medlemsstat skal være enige om en kommissærkandidat. Der er som hidtil tale om en politisk proces. Den indstillede kommissionsformand kan således hverken fremlægge en liste for Rådet over indstillede kommissærer uden f.eks. en dansk kandidat eller en liste med en dansk kandidat, som den danske regering ikke måtte være enig i. Medlemslandene s indstillingsret ligger fast. Den ændres der ikke på med Nice-traktaten. Dersom der eventuelt ikke måtte være kvalificeret flertal i Rådet for listen over de indstillede kommissærer, vil den indstillede kommissionsformand skulle indlede en ny udvægelsesproces og føre nye forhandlinger med medlemsstaterne.

Der henvises i øvrigt til statsministerens besvarelse den 15. december 2000 af samrådsspørgsmål G fra Europaudvalget.