Hjælpemenu

Hovedmenu

Om Nicetraktaten.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 957

Til udenrigsministeren (2/1 01) af:

Keld Albrechtsen

(EL):

»Vil udenrigsministeren oplyse, hvorfor »commercial aspects of intellectual property rights« i den engelske udgave af Nicetraktaten, oversættes med »handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret« i den danske version?«

Begrundelse

»Commercial aspects of intellectual property rights« er ikke et almindeligt anvendt udtryk, men er tydeligvis draget frem for netop ikke at anvende begrebet handelsrelateret. Handelsrelateret er bredere og vil f.eks. omfatte alle TRIPS-forhandlinger?«

Svar (11/1 01)

Udenrigsministeren

(Mogens Lykketoft):

Der foreligger endnu ikke en endelig oversættelse af Nice-Traktaten til Fællesskabets officielle sprog. Spørgsmålet om oversættelse af TEF{{PU2}}s art. 133 som ændret ved Nice-Traktaten indgår i den igangværende jurist/lingvistgennemgang af Traktatens bestemmelser.