Om brugen af gelatine i produkter som vingummi, lakridsog medicin.
Spm. nr. S 813
Til fødevareministeren (11/12 2000) af:
(DF):»Vil ministeren redegøre for brugen af gelatine i produkter som vingummi, lakrids og medicin og herunder redegøre for, om der er ræson i at forbyde kød- og benmel i dyrefoder, når et forbud ikke samtidig opretholdes over for gelatine til human brug?«
Begrundelse
Spørgeren finder det vigtigt at få klarlagt sammenhængen mellem forbudet mod kød- og benmel i dyrefoder og anvendelsen i f.eks. kager, slik og medicin.
Svar (19/12 2000)
Fødevareministeren
(Ritt Bjerregaard):På landbrugministerrådets møde den 4. december 2000 blev det besluttet fra 1. januar 2001 at indføre et 6 måneders forbud mod anvendelse af kød- og benmel i foderet til dyr, der anvendes til fødevareproduktion.
Formålet var at give Kommissionen tid til at foretage en gennemgang af medlemslandenes kontrolprocedurer til afklaring af, om landene effektivt overholder det gældende forbud mod fodring af drøvtyggere med kød- og benmel fra pattedyr eller, om der er sket krydskontamination på foderfabrikkerne og forkert brug af foderblandinger i besætningerne. Beslutningen er ikke truffet udfra det synspunkt, at der er fare for forbrugerne ved den blotte anvendelse af kød- og benmel i foderet.
Beslutningen har ikke haft indflydelse på de eksisterende regler for gelatineudvinding til human brug.
Kommissionens Videnskabelige Styringskomite har vurderet gelatineanvendelse og har i 1998 og igen i januar 2000 afgivet udtalelse om sikkerheden ved gelatine til konsum og til brug i medicinalprodukter og i kosmetik.
I henhold til komiteens anbefalinger kan gelatine udvindes af både knogler og huder fra kvæg fra lande, som betragtes som BSE lavrisiko lande, mens situationen for BSE højrisiko lande er, at gelatine kan udvindes af huder fra kvæg, men ikke fra knogler. Til højrisiko lande hører UK og Portugal, mens lavrisiko lande er de øvrige EU medlemslande og alle tredjelande.
Det grundlæggende krav er, at råvarer til gelatine fremstilling skal stamme fra dyr, som er undersøgt før og efter slagtning og er godkendt til menneskeføde. Dette krav gælder også tredjelande.