Om embedsmænds rolle i annoncer ved folkeafstemningen den 28. september 2000.

Spm. nr. S 802 - besvaret 13/12-2000

8) Til økonomiministeren af:
Kristian Thulesen Dahl (DF):
»Vil ministeren redegøre for sin og ministeriets embedsmænds rolle i tilblivelsen af annoncer op til folkeafstemningen den
28. september - herunder annoncen med de tidligere vismænd?«

Skriftlig begrundelse

Berlingske Tidende har den 30. november 2000 beskrevet, hvorledes Statsministeriet spillede en central rolle i tilblivelsen af en annonce med tidligere vismænd, på trods af at offentligheden såvel som mindst to af de tidligere vismænd blev givet det indtryk, at det var medlemmer af Det Økonomiske Råd, som stod bag initiativet.
  Statsministeren har besvaret spørgsmål herom i Folketinget den 6. december 2000, men afvist at besvare en række spørgsmål under henvisning til, at Økonomiministeriet var involveret i sagen.
  Ud over annoncen som nævnt i Berlingske Tidende den 30. november ønsker spørgeren oplyst ministeriets rolle i forbindelse med øvrige annoncer generelt - herunder selvsagt også annoncerne med Lise Nørgaard, som pudsigt nok fandt sted
i sammenhæng med udgivelsen af en pjece fra Økonomiministeriet med samme Lise Nørgaard.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Onsdag den 6. december 2000 havde vi i spørgetiden en debat med statsministeren på baggrund af en artikel i Berlingske tidende torsdag den 30. november 2000.
  Det var en artikel med overskriften »Vismænd føler sig misbrugt«, og i artiklen er der to tidligere vismænd, der stiller sig frem og siger, at de ikke kendte den fulde sandhed omkring tilblivelsen af en annonce, der blev bragt i aviserne op til afstemningen den 28. september 2000, og at de derfor følte sig misbrugt.
  Statsministeren henviste en del af det, der var sket i forbindelse med det, til økonomiministeren og Økonomiministeriet. Det er derfor, at jeg har ønsket, at vi i dag får en diskussion og en redegørelse fra økonomiministerens side for ministerens og ministeriets embedsmænds rolle i tilblivelsen af annoncer op til folkeafstemningen den 28. september 2000, herunder annoncen med de tidligere vismænd.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg er meget - jeg havde nær sagt som sædvanlig - meget glad for at få lejlighed til at bidrage til opklaringen af også dette spørgsmål.
  Som det fremgår af den skriftlige begrundelse - som jo også til dels er repeteret af spørgeren - har statsministeren den 6. december 2000 besvaret spørgsmål om det, vi kan kalde vismandsannoncen.
  Statsministeren gjorde ved den lejlighed opmærksom på Økonomiministeriets rolle i sagen, og jeg kan kun gentage, at sådan som sagen foreligger oplyst for mig, blev den idé om en fælles udtalelse, der var fremkommet under drøftelserne ved et møde i Statsministeriet, nævnt over for enkelte økonomer, der er tidligere vismænd, og som offentligt havde givet udtryk for, at det ville være en økonomisk fordel for Danmark at deltage i euroen. Deres holdninger var altså velkendte.
  Da Økonomiministeriets embedsmænd er dem, der har jævnlig kontakt med økonomkredse, var det naturligt, at det var embedsmænd fra Økonomiministeriet - altså mit ministerium
- der videregav ideen med henblik på en vurdering af, om den var realisabel. Og det var herefter op til de kontaktede personer selv at undersøge og tage stilling til, om idéen havde tilslutning blandt tidligere vismænd. Økonomiministeriet er ikke bekendt med, hvordan drøftelserne mellem de pågældende tidligere vismænd nærmere forløb, men det er oplyst over for ministeriet, at de forespurgte - altså de, der blev spurgt - fik at vide, at ideen var videreformidlet fra anden side, uden at det gav dem anledning til nærmere spørgsmål desangående. Mine embedsmænd fik efterfølgende at vide, at der var en række fremtrædende økonomer og tidligere vismænd, der gerne ville medvirke i en sådan fællesudtalelse i en annonce indrykket af arbejdsmarkeds- og erhvervsorganisationerne. De pågældende aftalte selv annonceteksten og betingede sig, at begge sider af arbejdsmarkedet i Det Økonomiske Råd var med i annoncen og i finansieringen af den. Det dannede baggrund for den annonce, der blev tegnet i Dansk Industri, LO, Arbejderbevægelses Erhvervsråd og Finansrådet. Jeg kan i øvrigt tilføje, at hverken jeg eller mine embedsmænd har medvirket ved annoncer i øvrigt.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Som det også vil være ministeren bekendt som følge af den debat, der var i onsdags med statsministeren, så var vi nogle stykker, der var, for nu at sige det mildt, ret rystede over, at statens embedsmænd er blevet brugt i en sammenhæng som den foreliggende, altså at man har brugt embedsmænd til at komme med ideer til annoncer, som efterfølgende bliver indrykket, og som skal give indtryk af at komme andetsteds fra end fra ministerierne og ministeriernes embedsmænd.
Det er meget svært at se, at det er statens rolle på den måde at være med til tilblivelsen af valgannoncer, som der her er tale om.
  Jeg vil spørge ministeren, da ministeren sandsynligvis efterfølgende har lavet noget research på den her sag: Er ministeren bekendt med, at der ikke var kontakt til alle de tidligere vismænd, som er indeholdt i annoncen?
  Når jeg spørger om det, er det selvfølgelig, fordi det er særskilt bekymrende, at der er to tidligere vismænd, der siger, at hvis de havde kendt den rette baggrund for annoncen, ville de sandsynligvis ikke have deltaget.
  Finder økonomiministeren i øvrigt ikke, at det er dybt bekymrende, at økonomiministeren jo dermed har et medansvar for en annonce, som to af de medvirkende siger de ikke ville have deltaget i, hvis de havde kendt den rette baggrund?
  Så siger ministeren i den sidste del af svaret, at ministeren ikke er bekendt med, at ministeriets embedsmænd har deltaget i tilblivelsen af andre annoncer. Det synes jeg er rart at få slået fast, hvis det er rigtigt forstået, at det er sådan, det forholder sig, for det er jo påfaldende, at vi ser mange annoncer med Lise Nørgaard cirka samtidig med, at man fra Økonomiministeriets side udsender den her meget diskuterede og omdiskuterede pjece, som forskellige fagfolk jo også har sagt er i strid med det, man bør bruge embedsmænd til, nemlig den pjece med Lise Nørgaard på forsiden, der fortæller om Lise Nørgaards holdning til euroen.

Peter Skaarup (DF):
Jamen det er også bare bekymrende for mig, og jeg tror for mange, at både Statsministeriet og Økonomiministeriet i den grad har været med til at prøve at påvirke resultatet af folkeafstemningen ved så aktiv brug af embedsmændene, som der er tale om.
  Det er klart, at Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet må føre nøjagtig de afstemningskampagner, de gerne vil, men brugen af embedsmænd er forkert, og det bør ministeren også erkende her i dag.
  For det første vil jeg godt spørge, om ministeren ved starten af denne kampagne var bekendt med - det fik jeg ikke helt fat i - at ministeriets embedsmænd var involveret i det.
  For det andet vil jeg godt spørge, om der er nogen af de embedsfolk, der har været involveret i kampagnen, der over for ministeren har sagt fra og har sagt: Det her er altså på kanten af det, vi kan udføre som embedsfolk i ministeriet på vegne af en kampagne, fordi man gerne vil have et ja ved folkeafstemningen om euroen.
  Er der nogen embedsmænd, der direkte har sagt eller skrevet det til ministeren?

Marianne Jelved (RV):
Jeg må næsten have lov til at sige, at jeg er en lillebitte smule forundret.
  Der er tale om, at nogle embedsmænd, som jo ofte mødes tværministerielt i mange forskellige sammenhænge, under et sådant møde får en idé til en annonce, hvis der var nogen af dem, som i givet fald skulle optræde i annoncen, som syntes det var en god idé.
Den idé, der opstår, formidles videre af en embedsmand
i mit ministerium til et par af de mennesker, som er afbilledet i annoncen, og så arbejder de mennesker selv med sagen. Det drejer sig om en folkeafstemning. Det er en lov, der er vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget. Regeringens politik er omfattet af den lov, der er vedtaget, og meget af det arbejde, der foregår i et ministerium, handler også om at formidle regeringens politik, hvilket ligger fuldkommen inden for de rammer, som helt naturligt er hverdagen i et ministerium. Jeg havde nær sagt, jeg kunne ønske, at Dansk Folkepartis spørgere selv en dag ville opleve det, og det ville jeg være helt tryg ved. Nu skal det, jeg sagde, ikke misforstås, det var, for at de kunne få den nødvendige indsigt. Den pågældende embedsmand, har ikke talt med alle dem, der er med i annoncen. Det var slet ikke meningen, det var videregivelse af en idé, og på et senere tidspunkt bliver der meldt tilbage til den pågældende embedsmand fra kontaktpersonen, at der faktisk var en række, der gerne ville være med. Vi har overhovedet ikke i ministeriet været involveret
i teksten, i udformningen eller i noget som helst. Det er videregivelse af en idé. Jeg må komme tilbage til hr. Skaarup i næste spørgerunde.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jamen jeg er forundret over, at ministeren kan være forundret over, at vi synes, det er relevant at diskutere den her sag. Vi ville i øvrigt meget gerne have en videre indsigt både ad den ene og den anden vej; nu forsøger vi det så med de regler, vi har i Folketinget om, at vi kan stille ministeren spørgsmål.
  Men der var et spørgsmål, jeg ikke fik svar på, og som jeg gerne vil bede ministeren tage med i sin anden runde, og det var: Føler ministeren ikke et vist ansvar for det, der er foregået her, på den måde, at ministeren også må synes, det er utilfredsstillende, hvis man fra regeringens side har været med til at arbejde på en annonces tilblivelse, som har givet et budskab om en afsender, som reelt ikke var den afsender, som stod bag, og med nogle folk indblandet i annoncen, som ikke vidste, at Statsministeriet og Økonomiministeriet havde fået ideen, og at det var derfra, ideen stammede.
  Det er jo det, der kommer til udtryk i Berlingske Tidende, når der er nogle af de tidligere vismænd, der klart siger, at havde de kendt den sammenhæng, der nu er kommet frem ved hjælp af den her artikel, ved hjælp af de her spørgerunder, vi har haft, så havde de ikke medvirket i artiklen. Bekymrer det ikke økonomiministeren, at det forholder sig på den måde?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg kan da godt bekymre mig over, at Dansk Folkeparti er bekymret. Jeg synes også, det er relevant, og jeg indledte med at sige: Det er meget relevant at tage drøftelsen her i Folketinget. Helt klart.
  Der var et spørgsmål fra en tidligere omgang: Det er korrekt, at Økonomiministeriet ikke har været involveret i andre annoncer, om man så må sige, heller ikke Lise Nørgaard-annoncer, og jeg har ikke haft kendskab til, at der kom annoncer af den art med Lise Nørgaard.
  Så spurgte hr. Peter Skaarup før, om brugen af embedsmænd til valgkamp er på kanten, og om embedsmænd har gjort indsigelser skriftligt eller mundtligt. Ikke over for mig, og jeg er ikke bekendt med, at der er nogen, der har oplevet det på den måde.
  Jeg må minde om de værker, betænkninger osv., der ligger om disse spørgsmål, som statsministeren også refererede til forrige onsdag, hvorefter det her ligger helt klart inden for de rammer. Så efter min bedste overbevisning er der ikke noget galt i det.
  Hvis jeg selv havde fået ideen, som jeg selv fik ideen til at bruge Lise Nørgaard-billedet på den meget omdiskuterede pjece, kunne jeg jo selv have ringet til en vismand og sagt, at jeg havde fået en idé. Det ville jeg ikke have følt der var noget forkert i. Det må jeg altså sige.
  Så til det sidste spørgsmål fra hr. Thulesen Dahl, om jeg føler et ansvar for, at afsenderen ikke var afsenderen, om jeg så må sige. Jeg har meget svært ved at forstå det spørgsmål, for afsenderen af annoncen fremgik af annoncen. Ministerierne, embedsmændene og ministrene har jo ikke presset nogen til at gøre noget, og det har været fuldstændig klart i den formidling, der har været af ideen, hvordan ideen er opstået. I ministeriet er vi ikke vidende om, hvordan kontakten i øvrigt har været imellem de pågældende.

Peter Skaarup (DF):
Jeg synes, der var et enkelt svar, jeg manglede at få. Det var, om ministeren selv var bekendt med, at der blev arbejdet med udkast, ideer til annoncer, der altså havde det ene formål at få et ja igennem den 28. september.
  Så vil jeg godt spørge: Føler ministeren ikke selv, det er et problem, hvis en anden regering end den, der sidder nu, en eventuel borgerlig regering, der kunne komme efter et valg, i den grad benyttede embedsværket til at fremme egne politiske ideer?
  Vil ministeren have den samme holdning til, at embedsværket også kan bruges i forbindelse med en folketingsvalgkamp, som til, at embedsværket kan bruges i forbindelse med en folkeafstemning?
  Hvis det nu var en valgkamp, som vi skal have vel nok inden for et års tid, det er jo op til statsministeren at vurdere, men det er der meget, der tyder på, vil ministeren så acceptere, at ministeriets embedsmænd bruges til at fremme specielt økonomiministerens, altså fru Marianne Jelveds, valgkamp, i en sådan form, at der laves udkast og ideer til annoncer om, hvor god og fantastisk den pågældende minister og regering er? Er det fornuftigt? Er det rimelig brug af skatteydernes penge? Det er trods alt skatteyderne, der betaler gildet?

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Selvfølgelig skal embedsmændene bistå ministrene. Det er jo soleklart, men der en forskel på at bistå en minister og så være aktiv i valgkampøjemed, og det, den nuværende regering har været skyld i, er, at grænsen bliver mere og flydende, og at man flytter flere og flere af de aktiviteter, jeg tror, man almindeligvis logisk ville tænke sig bør ligge i partiapparaterne, over i statsapparatet og får dem via statsapparatet finansieret af skatteydernes midler.
  Det er da utrolig lidt betryggende at vide, at det er sådan det foregår, og så endda få bekræftet gang på gang, at det er sådan, det foregår.
  Jeg kan konstatere, at i den annonce, som blev bragt den
26. september, 2 dage før danskerne blev bedt om tage stilling til, om vi skulle bevare kronen eller ej, er de, der står som dem, der finansierer annoncen, ikke dem, der har fået ideen. Jeg kan også forstå, at de afbillede tidligere vismænd heller ikke har fået ideen. Jeg kan endda konstatere, at to af vismændene siger i Berlingske Tidende den 30., at havde de kendt sammenhængen, så ville de slet ikke have deltaget. Så kan jeg nu forstå på økonomiministeren, at det er slet, slet ikke noget problem. Det er hel normal praksis, og det vil vi også se fremover. Det er da bekymrende, må jeg sige til økonomiministeren.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Altså jeg blev på et tidspunkt i forløbet orienteret om, at ideen var videreformidlet og havde ingen bemærkninger til det, indrømmer jeg.
  Som sagt kunne jeg selv have fundet på det. Jeg er helt, helt tryg ved en anden regering. Jeg så helst, at denne regering fortsatte, men jeg er helt tryg ved, at centraladministrationen står parat til at modtage en hvilken som helst regering, som Folketinget står bag eller i hvert fald ikke er imod, og jeg er overbevist om, at embedsmændene vil arbejde lige så loyalt, professionelt, hjælpsomt, fagligt velfunderet osv., som de har gjort for f.eks. mig. Jeg er fuldstændig tryg ved det, og jeg håber og har ikke grund til andet end også at tro, at sådan er det.
  Jeg kan henvise til at bruge juleferien til at læse Erik Ib Smidts erindringer, der hedder »Fra psykopatklubben«, som jo beskriver ganske glimrende, hvordan arbejdet igennem 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne har været i centraladministrationen. Der er ikke noget nyt i det her. Intet nyt.
  Det er helt klart, at der er forskel på en folkeafstemning og et folketingsvalg.
  I det øjeblik, folketingsvalget er udskrevet, ophører ministeriet med at fungere i forhold til ministeren. Det er kun de allermest nødtørftige ting lige i ministersekretariatet og forkontoret, der kan lade sig gøre, og der er ingen sagsbehandling. Det er et forretningsministerium. Så der er meget, meget stor forskel på en folkeafstemning og valgkampen op til et folketingsvalg.

Hermed sluttede spørgsmålet.