Om Det Europæiske Råds møde i Nice.

Spm. nr. S 793 - besvaret 13/12-2000

1) Til statsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Hvordan bedømmer statsministeren resultatet af Det Europæiske Råds møde i Nice?«

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg håber, at diskussionen i dag kan give ét resultat, nemlig at vi kan være enige om, at nu handler det om at få Nicetraktaten ud til en grundig debat i den danske befolkning.
 Statsministeren kom jo hjem med en traktat, der vidtgående ændrer Danmarks forhold til EU, som betyder mere union på en række områder, indskrænkning af vetoretten, forstærket union, og mere magt til Europa-Kommissionen på Folketingets bekostning - altså mere bureaukrati og mindre demokrati.
 Det synes jeg ikke er noget særlig opmuntrende resultat, men som sagt håber jeg, at vi kan være enige om, at nu må det være befolkningens tur til at komme ind i den her debat.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Vi havde lejlighed til i går at drøfte Nicetraktaten i Europaudvalget, hvor vi meget grundigt gennemgik den, og jeg deler derfor slet ikke hr. Keld Albrechtsens vurdering af Nicetraktaten.
 Det er både for Danmark, og ikke mindst for hele Europa, et nyt skridt fremad for at få et helt Europa nu. Hr. Keld Albrechtsen skulle måske også tænke over, at det jo ikke er hver generation af politikere forundt at have en chance for at gøre noget, som ingen før os har kunnet gøre.
 Jeg tænker på det at få helhed i Europa, jeg tænker på det at forsikre, at vi efter den kolde krig kan se de nye demokratier komme ind i den samme familie som os, og vi dermed for millionvis af mennesker kan skabe en tryghed, vi aldrig havde chancen for at skabe under det sovjetiske regime, eller under de krige vi har været igennem.
 Skal vi ikke lægge alle småtterierne til side og så samles om den vision, vi nu har en chance for at gøre til virkelighed efter Nicetraktaten. Det er udvidelsen, det drejer sig om, resten er dybest set polemik.

Keld Albrechtsen (EL):
Hvis Nicetraktaten havde været vejen til et helt Europa, havde det jo været en ganske anden debat. Desværre tyder meget på, at udvidelsens problemer ikke er løst. Derfor synes jeg, at det er urimeligt, at statsministeren vil bruge udvidelsen som påskud til, at vi nu skal acceptere en hel masse mere union.
 Jeg vil godt spørge statsministeren, om statsministeren
i det mindste ikke kan se, at han har et meget stort problem derved, at han dagen før folkeafstemningen den 28. maj 1998 om Amsterdamtraktaten gav befolkningen et meget klart og utvetydigt løfte. Det fandt sted i TV 2, hvor statsministeren sagde: Der bliver ikke mere union. Det var det løfte, som blev givet til befolkningen, og det grundlag, som befolkningen traf beslutning ud fra, da et flertal dagen efter godkendte Amsterdamtraktaten. Synes statsministeren ikke, det er et stort problem, hvis man nu ændrer den kontrakt, der blev indgået mellem Folketinget og befolkningen, mellem statsministeren og befolkningen dengang, på den måde, at den ene part bare ændrer kontrakten grundlæggende uden at spørge den anden part, sådan at de løfter, statsministeren gav befolkningen dengang, simpelt hen bliver brudt?

Arne Melchior (CD):
Jeg forstod på hr. Albrechtsens begrundelse for spørgsmålet, at han synes, at det nu er befolkningens tur til at komme ind
i debatten. Det foranlediger mig til at spørge statsministeren, om han eller regeringen har foretaget noget eller agter at foretage noget, der hindrer noget medlem af befolkningen i at blande sig i debatten. Eller er det ikke sådan, at alle relevante oplysninger er til rådighed, og at det vil forholde sig, som det plejer, nemlig at ethvert menneske, der har noget at udtrykke, i henhold til grundloven har lov til at gøre det, og at det altså står enhver frit for at blande sig
i debatten?

 Jeg går ud fra, at statsministeren ikke vil hindre, at noget sådant kan ske.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg vil gerne sige til hr. Keld Albrechtsen, at jeg er en lille smule trist over hr. Keld Albrechtsens måde at argumentere på. Jeg synes, at venstrefløjen i dansk politik burde tænke over, at det nu altså er tid også at påtage sig et ansvar.
 Det gamle Sovjetregime og den topstyrede kommunisme er nu faldet, og vi har alle sammen en stor, stor pligt til at sikre, at vi efter den kolde krigs fald hver på vores måde bidrager til et helt, til et helet Europa, sådan at vi, vil jeg gerne sige til hr. Keld Albrechtsen, kan sige til vores børn og vores børnebørn, at vi gjorde det, vi skulle gøre.
 Det er det, den udvidelsestraktat handler om, og det er derfor, det er så vigtigt, at vi fastholder sporet til gavn for Danmark og vores tryghed i fremtiden og til gavn for alle naboerne omkring os.
 Til hr. Arne Melchior vil jeg gerne, meget gerne bekræfte, at hvert eneste menneske i det her land fuldstændig frit har ret til at ytre sig også om Nicetraktaten og Danmarks og Europas fremtid, og jeg ønsker så stærkt, at vi netop får en bred og god debat, hvor alle mennesker, som har lyst og overskud til det, kan deltage; sådan er det. Det er en grundfæstet ret og et princip i vores demokrati, og sådan skal det også forblive i tiden foran os.
 Så jeg tror ikke, vil jeg gerne sige til hr. Keld Albrechtsen, at der er mere at sige om det emne. Udvidelsen er det centrale. Hvad hr. Keld Albrechtsen så måtte have af polemik og den slags, interesserer mig i og for sig ikke så meget. Det centrale er, at vi har løst en opgave i Nice, vi har skabt grundlaget for at hele Europa ved at udvide EU, så de nye lande også kan blive medlem, og vi har fjernet usikkerheden om dansk velfærd og dansk arbejdsmarkedspolitik. Det er ikke truet, det er ikke presset, det ved hr. Keld Albrechtsen måske inderst inde også godt.
 Jeg har ikke mere at tilføje til det spørgsmål.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu kan jeg forstå, at statsministeren betragter debatten om Nicetraktaten som afsluttet, og at han ikke agter at drøfte indholdet i traktaten hverken med undertegnede eller med befolkningen. Det synes jeg sådan set er ret arrogant, og jeg vil gerne spørge statsministeren: Generer det ikke statsministeren, at vi nu står i en situation, hvor statsministeren vil gennemføre en ny traktat med mere union uden at spørge befolkningen i en situation, hvor den nuværende traktat er vedtaget af befolkningen på den udtrykkelige forudsætning, at der ikke bliver mere union?
 Det var jo det løfte, statsministeren gav befolkningen for at få et ja. Statsministeren fik på det grundlag et ja. Mener statsministeren så, at det er acceptabelt, at man bare ændrer den kontrakt?
 Jeg vil gerne drøfte udvidelsen med statsministeren, hjertens gerne, jeg har ikke det synspunkt, at der skal være noget i den her debat, der ikke kan indgå, eller at vi skal afslutte debatten, før den overhovedet er begyndt, men jeg vil godt bede statsministeren om i det mindste at besvare de konkrete spørgsmål om indholdet i traktaten, som vi stiller her i Folketingssalen; ellers er der jo intet demokrati tilbage i denne sag.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg tror simpelt hen ikke på, at statsministeren mente, hvad han sagde for et øjeblik siden, og når statsministeren kigger tilbage i referatet, tror jeg, statsministeren vil være enig med mig i, at det var en fortalelse af de store at sige: Så har jeg ikke mere at sige om det emne.
 Vi taler her om første gang, Folketinget har en chance for at debattere med statsministeren om Nicetraktaten, der netop er indgået for få døgn siden. Jeg tror simpelt hen ikke på, at statsministeren mente det, han sagde.
 Vi får jo også en ratifikationsproces, hvor vi også skal have debatter i Folketingssalen. Vil statsministeren så ikke debattere emnet længere? Selvfølgelig vil han da det; det skal han da.
 Derfor går mit spørgsmål til statsministeren på selve regeringskonferencen. Der var diskussion undervejs og også efterfølgende på foranledning af den britiske premierminister, Tony Blair, debat om, om man kunne køre videre med den her form, altså hvor man mødes og debatterer dage og nætter, og så ender det med en stor traktat, som landene efterfølgende skal ratificere.
 Mener statsministeren, at det er betryggende, at man fortsat har den form for forhandlinger om emner af den her karakter?

Hermed sluttede spørgsmålet.