Om hvilken indflydelse EU-charteret om grundrettigheder får på Danmarks muligheder for at indskrænke eller afskaffede facto flygtningebegrebet.

Til indenrigsministeren (7/12 2000) af:

»Hvilken indflydelse får EU-charteret om grundrettigheder på Danmarks muligheder for ved lov at indskrænke eller afskaffe de facto flygtningebegrebet?«

Udenrigsministeriet har oplyst, at EU-charteret om grundlæggende rettigheder blev højtideligt proklameret som en politisk erklæring på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-10. december 2000.

Formålet med charteret er at synliggøre eksisterende rettigheder fra bl.a. Europarådet, EU-retten og medlemsstaternes forfatninger og forfatningsmæssige traditioner.

I charterets artikel 18 om asylret er der henvist til Genéve-konventionen af 28. juli 1951 (flygtningekonventionen) og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling. Disse aftaler er inkorporeret i dansk ret ved en henvisning i udlændingeloven.

I forklaringen til charterets artikel 18 hedder det: »Denne artikel bygger på artikel 63 i TEF, hvorefter EU skal overholde Genéve-flygtningekonventionen. Der henvises til bestemmelserne i protokollerne om Det Forenede Kongerige og Irland, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, samt om Danmark for at afgøre i hvilket omfang disse medlemsstater gennemfører fællesskabsretten på dette område, og i hvilket omfang denne artikel finder anvendelse på dem«.

I charterets artikel 51, stk. 2, hedder det: »Dette charter skaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Fællesskabet og Unionen og ændrer ikke de kompetencer og opgaver, der er fastlagt i traktaterne«.

EU-charteret vil således ikke have nogen selvstændig indflydelse på de facto flygtningebegrebet.