Hjælpemenu

Hovedmenu

Om asylansøgere, der tages i at passere grænsen mellemto EU-lande, tilbagesendes.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 750

Til indenrigsministeren (5/12 2000) af:

Pia Kjærsgaard

(DF):

»Vil ministeren tage initiativ til, at Dublinkonventionen udvides til, at asylansøgeren, der tages i at passere grænsen mellem to EU-lande, tilbagesendes til det EU-land, hvorfra personen kom?«

Begrundelse

Hvert år passerer et stor antal personer illegalt grænsen mellem Danmark og Tyskland, og indgiver enten ved anholdelse på grænsen, i baglandet eller ved ankomsten til Sandholmlejren ansøgning om asyl.

At det er muligt for flygtninge at komme fra Tyskland og ind i Danmark er et klokkeklart bevis på, at Tyskland ikke har passet ordentligt på sine ydre grænser.

Det er derfor ikke rimeligt, at det er Danmark, der kommer til at hænge på asylbehandlingen af personer, der er kommet illegalt ind i Tyskland og har søgt videre mod Danmark.

I henhold til Dublin-konventionen kan en asylansøger tilbagesendes til et andet land, hvis personen allerede har indgivet asylansøgning der, men det er ofte ikke tilfældet.

Det er derfor spørgerens opfattelse, at Dublin-konventionen må udvides til også at omfatte asylansøgere, der tages i at passere grænsen mellem to EU-lande. Alle EU- lande er sikre lande for flygtninge, og der er derfor intet i vejen for, at Danmark tilbagesender flygtninge til f.eks. Tyskland.

Svar (18/12 2000)

Indenrigsministeren

(Karen Jespersen):

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. S 749 af 5. december 2000 fra samme spørger.