Om annonceringen under ØMU-kampagnen.

Til statsministeren (1/12 2000) af:

»Er det korrekt, som oplyst i Berlingske Tidende den 30. november 2000, at Statsministeriet spillede en aktiv rolle i forbindelse med annonceringen under ØMU-kampagnen, hvor tidligere økonomiske vismænd optrådte i annoncer, og i bekræftende fald hvilken rolle spillede Statsministeriet og Statsministeriets embedsmænd i den forbindelse, herunder ønskes oplyst om Statsministeriet og nogle af Statsministeriets embedsmænd var udfarende og initiativtagende ell er blot medvirkende?«

Af Berlingske Tidende den 30. november 2000 fremgår det blandt andet, at Statsministeriet og nogle af Statsministeriets embedsmænd spillede en aktiv rolle i forbindelse med udarbejdelsen af annoncerne. Dette forekommer problematisk i forhold til, hvilken rolle embedsmænd må forventes at kunne spille i forbindelse med valgkampe og kampagner i forbindelse med folkeafstemninger. Det fremgår også af Berlingske Tidende, at »En højtstående embedsmand i minis teriet deltog således aktivt i at få organisationerne til at gå med på ideen og betale for annoncen, oplyser kilderne«.

Som jeg oplyste i Folketinget under besvarelsen af S 717 og S 718 kan jeg bekræfte, at embedsmænd i Statsministeriet og i Økonomiministeriet har spillet en rolle i forbindelse med den omtalte annonce.

Således som sagen foreligger oplyst for mig - med det forbehold der må følge af, at der bliver holdt mange møder i Statsministeriet og det derfor også for de involverede embedsmænd kan være svært at huske alle detaljer flere måneder senere - blev tanken om en fælles udtalelse fra tidligere vismænd nævnt på et møde efter sommerferien i Statsministeriet mellem embedsmænd fra flere ministerier. I det pågæ ;ldende møde deltog Statsministeriet, Økonomiministeriet og Finansministeriet.

Ideen blev bl.a. drøftet på baggrund af, at tidligere vismænd havde henvendt sig uformelt og spurgt, hvorledes de eventuelt kunne bidrage til fordel for et ja til Euroen. Det fremgik endvidere af den offentlige debat, at flere tidligere vismænd offentlig gav udtryk for, at et ja til Euroen ville være bedst for dansk økonomi.

Ideen blev af en embedsmand i Statsministeriet videregivet til en række organisationer med henblik på finansiering og indrykning af annoncen.

Endvidere blev der taget kontakt til Socialdemokratiet, som blandt andet har forestået den praktiske ekspedition af annoncen.

Jeg kan oplyse, at ideen blev nævnt for mig i forbindelse med et møde, og at jeg syntes det var en fornuftig ide.

Med hensyn til kontakten til de tidligere vismænd har jeg fra økonomiministeren fået oplyst, at sådan som sagen foreligger oplyst for hende, blev den idé om en fællesudtalelse, der var fremkommet under drøftelserne ved et møde i Statsministeriet nævnt over for enkelte økonomer, der er tidligere vismænd, og som offentligt havde givet udtryk for, at det ville være en økonomisk fordel for Danmark at deltage i euroen.

Da Økonomiministeriets embedsmænd er de, der har den jævnlige kontakt med økonomkredse, var det naturligt, at det var dette ministeriums embedsmænd, der formidlede idéen med henblik på en vurdering af, om den var realisabel. Det var herefter op til de kontaktede personer at undersøge og tage stilling til, om idéen havde tilslutning blandt tidligere vismænd.

Økonomiministeriet er ikke bekendt med hvordan drøftelserne mellem de pågældende tidligere vismænd nærmere forløb, men det er oplyst over for ministeriet, at de forespurgte fik at vide, at idéen var videreformidlet fra anden side uden at det gav dem anledning til nærmere spørgsmål desangående.

Økonomiministeriets embedsmænd fik efterfølgende meddelelse om, at der var en række fremtrædende økonomer og tidligere vismænd, der gerne ville medvirke i en sådan fællesudtalelse i en annonce, indrykket af arbejdsmarkeds- og erhvervsorganisationer. De pågældende aftalte selv annonceteksten, og betingede sig, at begge sider af arbejdsmarkedet i Det Økonomiske Råd var med i annoncen og finansieringen af den. Dette dannede ba ggrund for den annonce, der blev tegnet af Dansk Industri, LO, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Finansrådet.