Om fremmede staters ambassadører direkte og offentligt blander sig.
Spm. nr. S 707
Til udenrigsministeren (1/12 2000) af:
(DF):»Vil udenrigsministeren som opfølgning på svaret til spørgsmål nr. S 207 fra indeværende Folketingssamling redegøre for, om der er andre eksempler på, at fremmede staters ambassadører direkte og offentligt blander sig i et vitalt dansk anliggende forud for en afgørende national beslutning, og ligeledes oplyse om der eksisterer tilfælde, hvor danske ambassadører er blevet instrueret om offentligt - i medierne - at blande sig i andre l andes vitale anliggender?«
Begrundelse
Som opfølgning på spørgsmål nr. S 207 fra indeværende Folketingssamling, hvor ministeren svarer: »En række østeuropæiske landes herværende ambassadører følte sig under debatten op til folkeafstemningen den 28. september 2000 foranlediget til at gentage deres regeringers erklærede politik i forhold til EU's udvidelse, fordi den ikke var blevet korrekt gengivet. Ambassadørerne havde og har ret og pligt til at varetage d eres landes interesser på bedst mulig vis. Det gør de naturligvis bl.a. ved at korrigere fejlagtige påstande i medierne om deres landes politik«, finder spørgeren det naturligt, at ministeren uddyber og redegør for, hvorvidt der er andre eksempler på, at fremmede staters ambassadører direkte og offentligt har blandet sig i et vitalt dansk anliggende forud for en afgørende national beslutning, ligesom ministeren bedes oplyse om der eksisterer tilfæld e, hvor danske ambassadører er blevet instrueret om offentligt, bl.a. i medierne at blande sig i andre landes vitale anliggender.
Svar (7/12 2000)
Udenrigsministeren
(Niels Helveg Petersen):Det fremgår blandt andet af besvarelsen af spørgsmål S 207, at en række østeuropæiske landes herværende ambassadører under debatten op til folkeafstemningen den 28. september 2000 følte sig »foranlediget til at gentage deres regeringers erklærede politik i forhold til EU's udvidelse, fordi den ikke var blevet korrekt gengivet. Ambassadørerne havde og har ret og pligt til at varetage deres landes interesser på bedst mulig vis. De t gør de naturligvis bl.a. ved at korrigere fejlagtige påstande i medierne om deres landes politik.«
Udenrigsministeriet registrerer selvsagt ikke det herværende diplomatiske korps lovlige virksomhed. Der foreligger derfor ikke opgørelser over de tilfælde, hvor udenlandske diplomater offentligt har givet udtryk for deres landes synspunkter.
I relation til den danske udenrigstjeneste gælder en stående instruktion. Af instruktionen fremgår det bl.a. at: »Repræsentationerne skal i det omfang, det er praktisk muligt, følge omtalen af Danmark og danske forhold i opholdslandets presse. Hvis omtalen er vildledende, kan repræsentationerne, når det skønnes formålstjenligt, sørge for en berigtigelse.«