Om EUs revision af liste over uønskede personer med tilknytning til Slobodan Milosevic.

Til udenrigsministeren (30/11 2000) af:

»Hvorfor gav Danmark sin tilslutning til en revision af EUs liste over uønskede personer med tilknytning til Slobodan Milosevic, når denne revision risikerer at skade Jugoslaviens demokratiske kræfter, og kan ministeren oplyse, hvorfor EU - ifølge presserapporter - traf denne beslutning uden konsultation med FNs krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien, og kan ministeren oplyse, om revisionen af listen over uønskede personer betyder, at disse nu frit kan hæve eventuelle ulovlige bankindeståender i vestlige banker?«

Spørgeren ønsker oplyst om baggrunden for EUs diskrete revision af sin liste over uønskede personer. En revision, der tilsyneladende har medført, at omkring 200 af 800 personer, som tidligere var erklæret uønskede i EU på grund af deres nære tilknytning til Slobodan Milosevics regime i Jugoslavien, nu frit kan få indrejse i EU. Der henvises i øvrigt til omtalen i Danmarks Radios program på P1 Orientering fredag den 17. november 2 000.

På rådsmødet den 9. oktober d.å. hilste EU's udenrigsministre valget af Vojislav Kostunica som præsident for Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ) velkommen og vedtog en række foranstaltninger til normalisering af forholdet til Serbien. En række ledere af den demokratiske bevægelse havde anmodet EU om hurtigst muligt at ophæve alle sanktioner over for Serbien/FRJ. Fremtrædende oppositionspolitikere, der i dag sidder i den føderale ng, talte for en fuldstændig ophævelse af sanktionerne med den begrundelse, at det var vigtigere for det nye Serbien og det nye demokratiske styre at få fjernet alle hindringer for en hurtig genoplivning af den stærkt forarmede serbiske økonomi end at opretholde restriktioner rettet mod det gamle regimes folk. Synspunktet har efterfølgende givet anledning til intern debat i den løse koalition af demokratiske kræfter i Beograd. Diskussionen synes at indehold e elementer også af mere partipolitisk uenighed.

EU fulgte de demokratiske lederes råd og besluttede at ophæve alle sanktioner, der ikke var direkte rettet mod Milosevic og hans støtter. Olieembargoen og beflyvningsforbuddet blev øjeblikkeligt ophævet.

Efter en revision under Kosovo-krisen i april 1999 blev listen for visumforbud særligt rettet mod den jugoslaviske regering, dvs. daværende præsident Milosevic, hans familie, regeringsmedlemmer og højerestående embedsmænd samt personer, der var centrale for præsidentens politiske magtbase. Den indeholdt ca. 800 navne. Efter regimeskiftet i Beograd faldt behovet for sanktioner mod den jugoslaviske regering bort, ligesom der fandt en lang række personudskift ninger sted. EU's udenrigsministre vedtog derfor at indskrænke listen til alene at omfatte tidligere præsident Milosevic og personer, der vurderes at støtte ham. Personer, der derimod støtter regimeskiftet eller indgår i den nye regering, skal som udgangspunkt tages af listen.

Efter disse retningslinier og i konsultation med den nye demokratiske regering har det franske EU-formandskab herefter udarbejdet indstillinger til nedskæring af listen. En revideret liste på knapt 600 navne blev vedtaget af EU-rådet den 10. november 2000. Denne liste er som de tidligere offentliggjort.

Det kan diskuteres, i hvilket omfang sådanne lister for visumforbud eksplicit skal omfatte alle personer, der er anklaget for krigsforbrydelser ved FN´s krigsforbrydertribunal i Haag. Alle borgere i Forbundsrepublikken Jugoslavien skal fortsat søge om visum til indrejse i EU-lande. Ansøgninger herom vil skulle vurderes fra sag til sag. Alle EU-lande er forpligtet til et samarbejde med krigsforbrydertribunalet og er gjort bekendt med tribunalets åbne lister. Der erindres desuden om, at FNs krigsforbrydertribunal i visse tilfælde arbejder med lukkede lister over anklagede for at øge chancerne for anholdelse. Personer på disse lukkede lister vil selvsagt ikke kunne optages på en offentlig visumforbudsliste, uden at listen kompromitteres. Såfremt en krigsforbryderanklaget person med eller uden visum møder op i Danmark eller i et andet EU-land, vil han blive arresteret og befordret videre til Haag.

Ulovlige indeståender i vestlige banker vil blive behandlet i henhold til gældende lovgivning. For så vidt angår lovlige indeståender, vil den hidtidige indefrysning alene blive opretholdt for de personer, der vurderes at have nær tilknytning til Slobodan Milosevic, og som derfor fortsat optræder på visumforbudslisten.