Om fortsat udenlandsk investering i Danmark efter nej'et til euroen den 28. september 2000.

Spm. nr. S 671

Til økonomiministeren (29/11 2000) af:

Frank Dahlgaard (UP):

»Er det korrekt, at aktiekurser typisk afspejler forventninger til de fremtidige indtjeningsmuligheder, og at de stigende kurser på danske aktier siden euroafstemningen derfor tyder på, at investorer i ind- og udland finder, at det danske nej til euroen ikke har nogen nævneværdig negativ indflydelse på danske virksomheders fremtidige indtjening?«

Økonomiministeriet har ved flere lejligheder tilkendegivet, at det er alt for tidligt at sige noget fornuftigt om de langsigtede økonomiske konsekvenser af det danske nej til euroen ved folkeafstemningen den 28. september 2000. Men sådan kan det ikke være, for aktiekurserne i dag afspejler jo fremtidens indtjeningsmuligheder. Således skriver de økonomiske vismænd i deres nye rapport (november 2000), at »Udviklingen i det danske aktieindeks har i store dele af perioden efter udskrivningen af afstemningen overgået de fleste andre aktieindeks i verden. Eksempelvis har det tyske aktieindeks i samme periode haft en svagt faldende tendens.« Og vismændene fortsætter, at »Umiddelbart efter afstemningen den 28. september steg de danske aktiekurser yderligere. Der er således ikke tegn på, at internationale investorer vælger Danmark fra som muligt investorland. Det lader altså ikke til, at danske virksomheders fremtidige indtje ningsmuligheder vurderes at være blevet nedjusteret, selv om Danmark har valgt ikke at deltage i ØMU'ens tredje fase.«

Økonomiministeren (Marianne Jelved):

Økonomisk teori om prisfastsættelse af aktier siger, at på et effektivt marked afspejler aktiekursen al tilgængelig information på markedet om den pågældende virksomheds fremtidige indtjening. Det er derfor ikke muligt at tolke udviklingen i et aktiekursindeks over en kort tidsperiode alene som udtryk for den isolerede effekt af en bestemt begivenhed. Aktiekurser påvirkes daglig af forskellige nyheder, såvel nationaløkonomiske so m sektor- og virksomhedsspecifikke nyheder, ligesom aktiekursudviklingen i Danmark er stærkt påvirket af aktiekursudviklingen i USA og i euroområdet, se f.eks. figurerne i Økonomisk Oversigt, december 2000, kapitel 3.

Dertil kommer, at der på aktiemarkederne er investorer med forskellig investeringshorisont, der kan have forskellige forventninger. Det er derfor ikke uden videre klart, nøjagtig hvilke markedsforventninger specifikke aktiekurser afspejler.

Endelig kan aktiekurser være et resultat af selvopfyldende forventninger på markedet, der ikke er knyttet til »fundamentals«.

Det vil derfor være misvisende at fortolke udviklingen i de danske aktiekurser siden den 28. september 2000 som udtryk for de finansielle markeders forventninger til de fremtidige indtjeningsmuligheder i danske virksomheder som resultat af euroafstemningen. Konsekvenserne af det danske nej til euroen skal vurderes over en længere periode og skal i øvrigt ikke vurderes i forhold til situationen før og efter folkeafstemningen, men i forhold til situationen, hvis det var blevet et ja.

Afslutningsvist skal det nævnes, at KFX-indekset fra den 28. september til den 1.12.00 er faldet med 2,79 procentpoint, hvor EMU stoxx 50 kun er faldet med 1,92 procentpoint.