Om hvilke områder inden for miljøpolitikken der overgår til flertalsafgørelser efter det franske forslag om ændringaf Amsterdamtraktaten.

Til udenrigsministeren (16/11 2000) af:

»Kan udenrigsministeren beskrive, hvad det er for områder inden for miljøpolitikken, som med det franske forslag om ændring af Amsterdamtraktatens artikel 175, stk. 2, overgår fra enstemmighed til flertalsafgørelser?«

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 498, præciserer formandskabets forslag til ny artikel 175, stk. 2, at foranstaltninger, der berører forvaltning af vandressourcer, vedtages efter hovedreglen i stk. 1 om fælles beslutningstagen og dermed kvalificeret flertal. Dog med undtagelse af de tilfælde, hvor foranstaltningerne i væsentlig grad berører de kvantitative aspekter eller udgør en fare for mængden af vandressourcer, der er t il rådighed.

For så vidt angår bestemmelser af hovedsagelig fiskal karakter, har formandskabet i sit seneste forslag præsenteret to valgmuligheder. Den ene er at fastholde den nuværende konstruktion, således at bestemmelser af hovedsagelig fiskal karakter fortsat skal vedtages med enstemmighed. Den anden er, at bestemmelser af hovedsagelig fiskal karakter, der vedrører flere medlemsstaters område, og som har miljøbeskyttelses som hovedformål, overgår til v edtagelse efter hovedreglen om fælles beslutningstagen og dermed kvalificeret flertal.

Endelig præciseres det, at foranstaltninger som fortsat vedtages med enstemmighed, i væsentlig grad skal berøre de enkelte områder, som undtages i medfør af art. 175, stk. 2.