Om dansk tilslutning til et tættere unionssamarbejde.

Til udenrigsministeren (16/11 2000) af:

»Er det korrekt, at den danske befolkning ikke har nogen garanti for at spørgsmålet om dansk tilslutning til et tættere unionssamarbejde vil blive afgjort ved en folkeafstemning?«

Hvis et tættere samarbejde berører et område som er omfattet af en dansk undtagelse, så kan dansk tilslutning jo ikke ske uden en folkeafstemning. Det samme vil være tilfældet, hvis der efter regeringens særegne grundlovsfortolkning er tale om suverænitetsafgivelse. Men det sidste vil i praksis næppe kunne tænkes, da regeringen næsten fuldstændig har tømt suverænitetsbegrebet for indhold.

Det må betyde, at et flertal i Folketinget i de tilfælde, hvor et tættere samarbejde ikke berører de fire undtagelser, normalt vil kunne godkende, at Danmark tilslutter sig et tættere samarbejde.

Det betyder altså at tættere samarbejde kan blive et redskab til at inddrage Danmark i et udvidet unionssamarbejde uden at det som i dag forudsætter en traktatændring og uden at befolkningen spørges.

Som det fremgår at formandskabets forslag på området - jf. bestemmelse A (generelle betingelser) pkt. d- fastholder formandskabet det eksisterende krav om, at et forstærket samarbejde skal forblive indenfor rammerne af Unionens og Det Europæiske Fællesskabs beføjelser.

Det betyder, at der ikke med hjemmel i traktatens bestemmelser om forstærket samarbejde kan vedtages retsakter, som ikke i forvejen har hjemmel i traktatens bestemmelser.

Justitsministeriet fastslog på denne baggrund i sin redegørelse for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten - oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. oktober 1997 (alm.del - bilag 1566) - at bestemmelserne om forstærket samarbejde ikke forudsætter anvendelse af grundlovens §20, uanset om Danmark deltager i det forstærkede samarbejde eller vælger at stå udenfor.