Om en ændring af Amsterdamtraktatens artikel 151 om kulturpolitik åbner for flertalsafgørelser.
Spm. nr. S 450
Til udenrigsministeren (13/11 2000) af:
(EL):»Kan udenrigsministeren beskrive, hvad der omfattes af ordene »kulturelle tilskyndelsesforanstaltninger«, og i hvilket omfang det franske forslag om ændring af Amsterdamtraktatens artikel 151, stk. 5, åbner for flertalsafgørelser i Ministerrådet om sådanne foranstaltninger?«
Svar (4/12 2000)
Udenrigsministeren
(Niels Helveg Petersen):Tilskyndelsesforanstaltninger er typisk vedtagelser af mindre vidtrækkende karakter, f.eks. programmer, projekter og kampagner, hvortil der kan opnås finansiel støtte fra EUs budget.
I henhold til gældende art. 151, stk. 5 kan der vedtages bl.a. tilskyndelsesforanstaltninger på kulturområdet i henhold til de målsætninger, som er afstukket i bestemmelsen.
Med formandskabets forslag lægges der op til, at disse foranstaltninger fremover kan vedtages med kvalificeret flertal.