Om patenter på bioteknologiske opfindelser.

Spm. nr. S 382

Til erhvervsministeren (6/11 2000) af:

Ole M. Nielsen (KRF):

»Vil ministeren redegøre for, hvilke ansøgninger om patent på bioteknologiske opfindelser, som patentmyndighederne har modtaget inden for de seneste 3 måneder, hvilke ansøgninger om patent på bioteknologiske opfindelser, som patentmyndighederne har imødekommet i samme tidsrum, og hvilke konsekvenser det enkelte patent formodes at få?«

Erhvervsministeren (Pia Gjellerup):

De patentansøgninger og udstedte patenter, som det er muligt at medtage i besvarelse af spørgsmålet, er ansøgninger, som omhandler genteknologi og/eller DNA-sekvenser isoleret fra dyr eller mennesker.

Patent- og Varemærkestyrelsen kan ikke oplyse om, hvor mange patentansøgninger der er indleveret på bioteknologiske opfindelser indenfor de seneste 3 måneder. Dette skyldes, at ansøgninger først bliver offentligt tilgængelige, når der er gået 18 måneder fra indleveringsdagen, hvilket fremgår af patentlovens § 22, stk. 2.

I samme periode har Patent- og Varemærkestyrelsen imødekommet 4 patentansøgninger på bioteknologiske opfindelser. Det drejer sig om følgende ansøgninger: PA 1981 00973, PA 1983 01636, PA 1990 02400 (PR 173404) og PA 1986 06113 (PR 173446).

PA 1990 02400 vedrører en syntetisk fremstillet DNA-sekvens, et calciumkanal protein, fremstillet ved anvendelse af den syntetiske DNA-sekvens, en ikke naturligt forekommende celle indeholdende proteinet, samt en fremgangsmåde til at finde nye lægemidler, hvor cellen indeholdende proteinet anvendes. Ved hjælp af teknikken beskrevet i patentet bliver man i stand til at finde nye lægemidler og forstå lægemidlets virkning i organismen.

PA 1983 01636 vedrører et ikke naturligt forekommende protein, som har samme virkning som humant urokinase, en isoleret DNA-sekvens, som koder for proteinet, samt en fremgangsmåde til fremstilling af proteinet i bakterier. Ved hjælp af teknikken beskrevet i patentet, kan man fremstille et forholdsvist billigt lægemiddel mod blodpropper.

PA 1981 00973 vedrører en DNA-sekvens til anvendelse i bakterier, som omfatter syntetisk fremstillet DNA samt en fremgangsmåde til fremstilling af humant væksthormon, hvor man anvender nævnte DNA. Ved hjælp af teknikken beskrevet i ansøgningen, kan der fremstilles store mængder af humant væksthormon, som bl.a. anvendes til behandling af dværgvækst.

PA 1986 06113 vedrører en DNA-sekvens, der koder for inhibin, som er et hormon. Det inhibin, som fremstilles udfra DNA-sekvensen, kan anvendes til regulering af dyr og menneskers frugtbarhed.

Fælles for ovennævnte patentansøgninger er, at opfindelserne kan anvendes inden for lægemiddelindustrien. Udstedelsen af patent har den effekt, at patenthaver får eneret til sin opfindelse i 20 år fra ansøgningens indleveringsdag. Patenthaver har ikke automatisk ret til at udøve opfindelsen. Når det drejer sig om lægemidler, er det således Sundhedsstyrelsen, der vurderer, om der skal gives tilladelse til markedsføring af et nyt l ægemiddel.

Det er endnu ikke muligt at identificere europæiske patenter med gyldighed for Danmark, som svarer til ovennævnte kriterier. Patent- og Varemærkestyrelsen arbejder i øjeblikket sammen med EPO på at udarbejde en procedure med henblik på identificering af disse patenter.