Om fejlbedømmelse af konsekvenserne af et nej til euroen.

Spm. nr. S 379 - besvaret 15/11-2000

1) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Vil ministeren erkende, at hun har taget afgørende fejl i bedømmelse af konsekvenserne af et nej til euroen, og at eksempelvis rentespændet i forhold til Tyskland i dag er klart lavere, end europolitikerne havde drømt om?«

Skriftlig begrundelse

På et pressemøde den 21. september 2000 fremlagde økonomiministeren sammen med finansministeren et notat »Større velfærd ved ØMU-deltagelse«, som bl.a. fastslog, at det var realistisk at regne med, at den danske rente ville ligge et halvt procentpoint over den tyske rente i tilfælde af et nej til euroen. Der blev som bekendt stemt nej til euroen, og i dag ligger den danske langfristede rente kun 0,32 procent over den tyske rente. Det stemmer helt åbenlyst ikke med regeringens forudsigelser - medmindre man da havde forestillet sig en dansk rente under den tyske eurorente i tilfælde af et ja.

Frank Dahlgaard (UP):
Nu er der jo efterhånden gået halvanden måned, siden vi havde folkeafstemningen, om vi skulle beholde kronen eller erstatte den med euroen og afskaffe kronen. Regeringen og også ministeren sagde forud for afstemningen, at det ville være en ganske alvorlig situation: Renten ville blive højere, kursen ville falde, vi ville få et hårdere økonomisk liv, og også for dansk erhvervsliv ville det se dårligere ud, hvis det blev et nej til euroen.
     Det blev et nej til euroen, og dansk økonomi er i dag i topform på alle områder: Renten er lavere end nogen sinde. Vi kan læse i Berlingske Tidende fra den 14. november 2000, at der har været tale om et rentefald på 1 procentpoint siden folkeafstemningen. Det kræver unægtelig en forklaring fra regeringen.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Ja, for at være helt nøjagtig, så er det 2 uger siden, vi havde en tilsvarende diskussion her i salen om nøjagtig de samme temaer, hvor jeg tilkendegav, at jeg ville glad for at blive kaldt herind senere igen, for at vi kunne fortsætte debatten. Og jeg vil gerne gentage, at regeringen med udgangspunkt i rapporten »Danmark og euroen«, der kom i april
i år, vurderede, at der er en økonomisk forskel for Danmark mellem at deltage i euroen og ikke at deltage. Det samme synspunkt og udgangspunkt var der for vismændene i deres rapport. De lavede en modelberegning, der brugte en renteforskel på ½ pct. Rådet for Europæisk Politik nedsatte et par udvalg - det ene blev kaldt Hoffmeyer-udvalget - som havde den samme vurdering. En lang række andre økonomer har haft den tilsvarende vurdering. Så ved jeg godt, at hr. Frank Dahlgaard også er økonom og ikke har haft den vurdering. Det er i orden. Jeg vil gentage, hvad jeg har sagt tidligere, at det er meget vanskeligt at drage langtrækkende konsekvenser ud af et forløb på ganske få uger i forhold til afstemningsresultatet, som hr. Frank Dahlgaard selv peger på. Der er gået i størrelsesordenen 6 uger. Endelig vil jeg sige, at det stigende rentespænd og faldet i valutareserven før afstemningen tilsiger jo, at der var nogen usikkerhed omkring kronekursen, men alle vurderer - også bankøkonomer og den slags områder uden for centraladministrationen - at Nationalbankens reaktion dagen efter folkeafstemningen, tilkendegivelsen fra regeringen om fastkurspolitikkens fastholdelse, et bredt flertal i Folketinget, der bakker op omkring fastkurspolitikken, også efter nejet, betyder selvfølgelig noget i den her sammenhæng. Endelig vil jeg gøre opmærksom på, at historisk har det været sådan, at når dollaren steg over for D-marken, faldt vores rentespænd til Tyskland, og omvendt, når dollaren faldt over for D-marken, så steg vores rentespænd. Så man skal passe meget på med at isolere ganske bestemte ting til en vurdering af den generelle økonomiske udvikling i Danmark. Der er en lang række faktorer, der spiller ind.

Frank Dahlgaard (UP):
Ja, tak for svaret.
     Jeg er da fuldstændig enig med ministeren i, at det er det generelle, som er det vigtigste. Det er jo ikke den samme debat, vi havde for 14 dage siden. Der indkommer hele tiden nye tal, der viser, at dansk økonomi får det bedre og bedre. Senest omtaltes på forsiden af Berlingske Tidende i går et rentefald, der begunstiger husejerne. Renten er faldet med en hel procent siden folkeafstemningen, og den ene ekspert efter den anden fra bankerne og finansverdenen står frem og siger:
Dette her havde vi ikke regnet med.
     Vil ministeren medgive mig, at også hendes egen partifælle, nemlig hr. Morten Helveg Petersen, så sent som i dag i Politiken siger, at han erkender, at ja-partierne i første omgang har taget fejl med hensyn til renteniveauet? Han erkender det. Den Konservative ordfører, fru Gitte Seeberg, indrømmer, at det ser ikke så dårligt ud, som de troede.
     Er økonomiministeren den eneste i denne her sal, der godt kunne forudse, at det ville gå så godt for dansk økonomi, og i givet fald: Hvorfor sagde man så noget andet før folkeafstemningen?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg kan jo ikke afvise de citater, hr. Frank Dahlgaard refererer til. De står at læse i Politiken i dag.
     Det, jeg vil fastholde, og som jeg sagde før afstemningen, er, at Danmark selvfølgelig kan klare sig uden at være med i euroen. Der er bare efter regeringens opfattelse nogle klare fordele ved at være med. Samtidig advarer jeg stærkt imod at drage slutninger fra afstemningsdatoen den 28. september - af resultatet den dag - og et par måneder frem og sige: Sådan ser verden ud forever for Danmark. Det er ikke en seriøs vurdering, eller det ville være lidt uansvarligt at gøre det.
     Man kan ikke med sikkerhed sige noget om, hvordan renten vil udvikle sig. Vi kan ikke sige noget om præcis, hvorvidt det rentespænd, vi har i dag, er det rentespænd, vi vil have fra nu af og så langt frem, 10-20 år frem. Det kan ikke lade sig gøre.

Frank Dahlgaard (UP):
Nej, ingen kan jo forudsige fremtiden, men det gjorde regeringen jo alligevel for mere end 6 uger siden, nemlig før folkeafstemningen, hvor man helt klart på et pressemøde
4 dage før folkeafstemningen i slutningen af september tilkendegav, at et nej ville få ganske alvorlige og mærkbare følger for dansk økonomi og for erhvervslivet. Så kommer nejet. Så må man jo forvente, hvis der overhovedet er tiltro til det i økonomien og finansverdenen, at så overreagerer man og bliver bange, for nu kom det her forfærdelige nej; men det gør man ikke. Tværtimod, kurserne stiger og renten falder. Og i dag har vi et rentespænd - kan ministeren medgive det? - som ligger 0,3 eller 0,32 pct. over den tyske. Vi har dermed en rente, som er lavere end den, som man har i eurolandet Belgien, eurolandet Italien og eurolandet Portugal. Er det ikke rigtigt? Og er det ikke rigtigt, at dansk økonomi i dag har det bedre end nogen sinde før i Danmarks historie?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg ved ikke, om vi har det bedre, end vi nogen sinde før har haft det i danmarkshistorien; men vi har det godt. Vi har et stort overskud på de offentlige finanser. Vi har overskud på betalingsbalancen. Eksporten går strygende. Det gør den, fordi det går godt i Europa; det er dér, vi eksporterer den største del af vores eksport til. Så det er ikke så underligt.
     Jeg kan ikke bekræfte tallene fra Belgien og Italien; jeg kender dem ikke. Jeg er ikke opdateret på det niveau eller omkring de konkrete lande. Jeg kan bekræfte, at rentespændet er i størrelsesordenen 0,32 pct., som hr. Frank Dahlgaard refererer til.
     Jeg kan også bekræfte, at regeringen sammen med andre partier 4 dage før afstemningen, søndagen før, havde et pressemøde, hvor vi sagde, at det var helt alvorligt for Danmark, hvis det blev et nej. Det møntede vi bl.a. på Danmarks rolle i Europa osv., men også, at det skabte den største sikkerhed med et ja. Det mener jeg stadig væk er rigtigt. Og jeg vil stadig væk advokere for et ja som det bedste for Europa og for Danmark.
     Den diskussion er jo ikke aktuel lige nu, men mine synspunkter er ikke ændret, heller ikke på grund af et rentespænd, der i dag, dags dato, er 0,32.

Frank Dahlgaard (UP):
Tak for svaret. Jeg respekterer ministeren som én af de få politikere i denne Folketingssal - også når den er fuld af mennesker - som virkelig tror på europrojektet. Statsministeren er vel den anden, og så ved jeg ikke, om der er så mange flere, når det kommer til stykket. Så det respekterer jeg.
     Men flere og flere herinde og også eksperter uden for siger jo: Den reaktion fra dansk økonomi og finansverdenen havde vi ikke regnet med, flere og flere, og senest i går i Berlingske Tidende. Renten er faldet så meget, og den ligger så lidt over den tyske, at det er helt utænkeligt, at den i tilfælde af et ja havde ligget 0,5 pct. lavere, for så havde den i dag ligget under den tyske. Og det er der vel ingen der kunne drømme om.
     Så jeg vil bare bede ministeren svare klart på spørgsmålet, om hun vil erkende, at hun har taget afgørende fejl i bedømmelsen af konsekvenserne af folkeafstemningsnejet.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Svaret er nej, for jeg mener, det er helt letsindigt at betragte så isoleret en faktor som nejet og så rentespændet, den kobling, som årsagen til det her. Der er andre ting, der spiller ind, hvilket hr. Frank Dahlgaard bekræftede for få minutter siden.
     Og det er ikke ansvarligt af en minister at tilkendegive, at verden ser ud, som vi kan aflæse den aktuelt på ganske få parametre dags dato. Eurokursen spiller også en central rolle i denne sag. Og der er andre forhold, der spiller ind.

Frank Dahlgaard (UP):
Tak for svaret, for det var jo klart: Ministeren vil ikke erkende det. Og også tak for det svar, at ministeren - sådan forstod jeg det - ikke vil afvise, at dansk økonomi i dag befinder sig i en bedre situation end nogen sinde før i danmarkshistorien.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jamen det var alle partier jo enige om, også før den 28. september. Dansk økonomi ændrer sig jo ikke »over night«. Det er der heller aldrig nogen der har tilkendegivet ville ske. Det er slet ikke det, vi talte om. Vi taler om: Kan man måle nogle forskelle ved et nej eller et ja? Kan man forudsige nogle forskelle? Ja, det kan man; det er bare for tidligt at drage nogen som helst konklusioner af, hvad det kommer til at koste.

Hermed sluttede spørgsmålet.