Hjælpemenu

Hovedmenu

Om sikring af, at de økonomiske aftaler mellem EU og Israel ikke styrker de israelske bosættelser i de besatteområder.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 327

Til udenrigsministeren (31/10 2000) af:

Keld ALbrechtsen (EL):

»Vil udenrigsministeren tage initiativ til en diskussion i EU om, hvordan det sikres, at de økonomiske aftaler mellem EU og Israel ikke styrker de israelske bosættelser i de besatte områder?«

Svar (9/11 2000)

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):

EU lægger vægt på, at der med de økonomiske aftaler mellem EU og Israel ikke sker en styrkelse af de israelske bosættelser i de besatte områder. Danmark tager afstand fra etableringen af jødiske bosættelser i de besatte områder, der er i klar strid med den fjerde Genève-konvention.

Euro-Middelhavsassocieringsaftalen mellem EU og Israel trådte i kraft den 1. juni 2000. Aftalen har blandet andet til formål at styrke det økonomiske samkvem og sikre passende rammer for den politiske dialog mellem EU og Israel.

I overensstemmelse med Associeringsaftalen afholdt Associeringsrådet EU-Israel sit første møde den 13. juni 2000. Under mødet understregede EU over for Israel, at et velfungerende handelssamarbejde kræver en korrekt anvendelse af gældende regler i henhold til international ret. Det præciseredes i den forbindelse fra EU{{PU2}}s side, at varer fra israelske bosættelser ikke er omfattet af Associeringsaftalens bestemmelser.