Om EU-charterets betydning for henholdsvis unionslovgivningog national lovgivning.

Spm. nr. S 282

Til udenrigsministeren (30/10 2000) af:

Keld Albrechtsen (EL):

»Vil udenrigsministeren redegøre for, hvilke artikler i udkastet til EU-charter som kan få betydning for unionslovgivningen, og hvilke artikler der alene er relevante for spørgsmål, der reguleres af national lovgivning, og som ligger udenfor EU's kompetence?«

I udkastets artikel 51 siges det, at bestemmelserne i charteret er rettet til unionens institutioner samt til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. Det er derfor mærkeligt, at en række bestemmelser i charteret helt eller delvis omfatter spørgsmål, hvor unionen ikke har nogen kompetence, og som alene reguleres gennem national lovgivning.

I det omfang artiklerne alene vedrører spørgsmål, hvor EU ikke har nogen kompetence, vil artikel 51 indebære, at artiklerne ikke kan have nogen konsekvens. På den anden side må det give anledning til overvejelser om, hvilken betydning artikler, der er tømt for indhold, alligevel senere vil kunne få. Der må jo være en grund til, at de er medtaget i udkastet.

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):

Konventet, som af Det Europæiske Råd fik til opdrag at udarbejde et udkast til et EU-charter for grundlæggende rettigheder, har baseret sig på bl.a. EU- og EF-retten, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, den europæiske socialpagt, medlemsstaternes forfatninger, og rettigheder, som kan udledes af EF-Domstolens retspraksis. Der er således tale om allerede kendte og eksisterende rettigheder, friheder og principper. De ledsagende forklaringer til charteret indeholder oplysninger om, hvorfra formuleringerne i charteret er hentet.

I præamblen til charteret fastslås det, at »Unionen anerkender således nedennævnte rettigheder, friheder og principper«. Unionen skal således generelt anerkende og respektere charterets bestemmelser.