Om EU-charteret hverken indskrænker eller udviderborgernes rettigheder.
Spm. nr. S 278
Til udenrigsministeren (30/10 2000) af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Vil regeringen fastholde det synspunkt, at udkastet til EU-charter artikel for artikel hverken udvider eller indskrænker borgernes rettigheder?«
Svar (15/11 2000)
Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):
Ved udarbejdelsen af charteret har det været centralt at synliggøre og bevare det beskyttelsesniveau, der for øjeblikket findes i bl.a. EU- og EF-retten, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, den europæiske socialpagt, medlemsstaternes forfatninger, og som kan udledes af EF-Domstolens retspraksis. Om forholdet mellem charterets og Den Europæiske M enneskerettighedskonventions bestemmelser henvises til justitsministerens besvarelse af den 12. oktober 2000 af spørgsmål 5 og 6 til Retsudvalget.