Om Europa-Parlamentets kommende sag mod EU's ministerrådved EF-Domstolen.

Spm. nr. S 194 - besvaret 01/11-2000

10) Til udenrigsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Vil den danske regering intervenere til fordel for Europa-Parlamentets kommende sag mod EU's Ministerråd ved EF-Domstolen og altså deltage som part i sagen imod Ministerrådet?«

Skriftlig begrundelse

Ifølge en pressemeddelelse fra Europa-Parlamentets Informationskontor mandag den 23. oktober 2000 indklager parlamentets formand Nicole Fontaine nu EU's Ministerråd for EF-Domstolen i Luxembourg. Sagen drejer sig om to ministerrådsbeslutninger om hemmelighedsstempling af dokumenter om EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik.
 Europa-Parlamentet opponerer imod, at Ministerrådet har besluttet, at dokumenter på forsvarsområdet generelt skal være fortrolige. Efter Parlamentets opfattelse bør fortrolighed være en undtagelse, som skal retfærdiggøres fra sag til sag.
 I forbindelse med Ministerådets beslutning tog Danmark en form for forbehold, men det er ikke nok. Der er formentlig tale om et regulært brud på Traktaten, der netop bygger på det princip, at dokumenter principielt er tilgængelige, og at undtagelser fra aktindsigt derfor kun kan finde sted på grundlag af en konkret vurdering af hvert enkelt dokument. Hvis Ministerrådet vinder retssagen ved EF-Domstolen, vil det omvendt betyde, at EU fremover generelt kan ophæve retten til aktindsigt fra sagsområde til sagsområde. I forbindelse med vedtagelse af Amsterdamtraktaten den 28. maj 1998 var et af regeringens argumenter for et ja de forbedrede bestemmelser om åbenhed. Hvis Ministerrådet vinder retssagen, vil en væsentlig del af grundlaget for den danske godkendelse af Amsterdamtraktaten dermed være faldet bort.

Keld Albrechtsen (EL):
Sagen handler jo om, at der vil blive anlagt retssag ved EF-Domstolen imod den afskaffelse af aktindsigten, som EU's Ministerråd har vedtaget på det militære og forsvarspolitiske område.
 Der har været en uklarhed om Danmarks holdning til den sag. I visse aviser fremstår det, som om Danmark har været med til at vedtage afskaffelsen af aktindsigten. Derfor er der i meget høj grad brug for et dansk signal om, at man er modstander af denne generelle hemmeligholdelse. Et sådant signal kunne man give ved at erklære, at man går ind og deltager i de retssager mod Ministerrådet, som nu er på vej.

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):
Regeringen har ikke taget stilling til spørgsmålet om dansk intervention. Det gør vi fornuftigvis først, når sagen er anlagt og et referat af sagsindholdet er offentliggjort i EF-Tidende.
 Som det er spørgeren bekendt, stemte Danmark for rådsbeslutningen fra august i år. Folketingets Europaudvalg blev i den forbindelse i slutningen af juli orienteret om de danske synspunkter.
 Der var et vigtigt hensyn at tage til NATO. For at udvikle samarbejdet mellem EU og NATO er det helt nødvendigt at sikre en fortrolig omgang med højt klassificerede oplysninger. Det er i Danmarks interesse, også som NATO-medlem.
 Men Danmark erklærede sammen med Holland, Finland og Sverige i juli, at den vedtagne beslutning ikke burde få indvirkning på de kommende regler om aktindsigt i Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentets dokumenter. Sådanne regler skal vedtages i medfør af EF-Traktatens artikel 255.
 Vi erklærede samtidig, at vi havde foretrukket at beskytte de pågældende dokumenter - ESDP-dokumenterne - ved at præcisere undtagelsesbestemmelserne i de gældende regler om aktindsigt fremfor generelt at undtage dokumenterne for aktindsigt.
 Det synspunkt vil vi gøre gældende i forhandlingerne om nye regler om aktindsigt.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg må sige, at jeg synes ikke, det lykkedes ministeren at gøre den danske regerings holdning specielt meget klarere med sit svar, måske endda tværtimod, er jeg bange for.
 Ministeren har altså stemt for afskaffelsen af aktindsigten, men samtidig undertegnet en erklæring om, at den går faktisk ikke. Er der ikke grundlag for at få ryddet op i den danske regerings position?
 Vil ministeren ikke medgive mig, at Holland og Parlamentet faktisk har ret i, at det er i strid med Traktaten på et sagsområde generelt at afskaffe aktindsigten? Kan vi ikke starte dér og få fastslået, om den danske regering er enig med Parlamentet og Holland i det synspunkt, at den beslutning, der er truffet, er ulovlig, og derfor bør forelægges for EF-Domstolen med henblik på at få den ophævet?
 Er ministeren enig med Holland og med Parlamentet?

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):
Hvis vi havde været det, havde vi selvfølgelig ikke stemt for den beslutning.
 Noget af kritikken af beslutningen har gået på, at man ikke har inddraget Europa-Parlamentet. Artikel 207 i EF-Traktaten forpligter ikke Rådet til at inddrage Europa-Parlamentet, og det er baggrunden for, at Parlamentet ikke blev hørt. Med vedtagelsen af nye regler om aktindsigt i henhold til artikel 255 vil Europa-Parlamentet skulle inddrages, da forslaget skal vedtages efter proceduren for fælles beslutningstagen.
 Jeg kan ikke se, der er noget uklart i øvrigt i regeringens standpunkt. Om vi skal intervenere tager vi stilling til, når sagen er anlagt, og vi vil arbejde for, at beslutningerne om aktindsigt indrettes på en sådan måde, at man præciserer undtagelsesbestemmelserne i stedet for generelt at undtage.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg er desværre enig med ministeren i, at efter det sidste svar er det ikke længere specielt uklart, men kun dybt beklageligt, for nu siger ministeren jo i virkeligheden, at han bakker op om Solanas kup, som det er blevet kaldt, og mener, at når Danmark har stemt for det, så er det selvfølgelig også lovligt.
 Så vil jeg godt spørge ministeren: Hvad så, hvis vi i Folketingets Europaudvalg anmoder om at få oversendt et af disse dokumenter, som nu bliver hemmeligstemplet uden konkret begrundelse, og vi så henviser til, at der ikke i det pågældende dokument er grundlag for hemmeligholdelse, vil ministeren så meddele Folketingets Europaudvalg, at vi ikke kan få dokumentet, eller vil ministeren foretage den konkrete bedømmelse, som Traktaten fordrer?
 Vil ministeren rette sig efter den ulovlige beslutning fra Ministerrådet, eller vil ministeren rette sig efter Traktaten?

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):
Jeg gentager: Efter den danske regerings opfattelse begik Rådet ikke traktatbrud med vedtagelsen, ellers ville vi ikke have stemt for beslutningen.
 Der har været en strid om hjemmelen for beslutningen, men det er klart, at efter medlemslandenes og Rådets juridiske tjenestes opfattelse var den rette hjemmel i det konkrete tilfælde artikel 207. Nu er sagen så for Domstolen, og vi får se, hvad Domstolen når frem til.
 Men lad mig gøre det fuldstændig klart, at det er den danske regerings holdning, at vi ønsker at beskytte de pågældende dokumenter ved præcise undtagelsesbestemmelser direkte i reglen, ikke ved generelt at undtage dokumenterne.

Keld Albrechtsen (EL):
Men skal svaret så forstås sådan, at hvis Folketingets Europaudvalg eller en borger i Danmark henvender sig og anmoder om aktindsigt og der åbenlyst er tale om, at aktindsigt skal gives efter Traktatens regler, så vil den danske regering alligevel nægte det, fordi den danske regering vedstår sig den ulovlige beslutning i Ministerrådet?
 For ministeren er vel opmærksom på, at Solanas kup jo medfører, at vi ikke i Folketinget kan få indsigt og parlamentarisk kontrol med de sager, der foregår på forsvarsområdet i EU, heller ikke med den danske regerings deltagelse på det her område, heller ikke med forvaltningen af undtagelserne f.eks. Så det er jo ikke en sag af lille betydning; det er faktisk en sag af stor betydning.
 Jeg forstår altså, at det desværre er sådan, at regeringen i virkeligheden er enig med det flertal, som vedtog denne formentlig klare ulovlighed.

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):
Ja, ellers havde vi ikke stemt for den.

Hermed sluttede spørgsmålet.