Hjælpemenu

Hovedmenu

Om korrespondancen mellem Kommissionen og European Services Forum om GATS.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 84

Til udenrigsministeren (6/10 2000) af:

Keld Albrechtsen

(EL):

»Vil udenrigsministeren oversende korrespondancen vedrørende forhandlingerne om liberalisering af tjenesteydelser og GATS mellem Kommissionen og European Services Forum (ESF), samt referater af møder mellem Kommissionen og ESF om liberalisering af handel med tjenesteydelser og GATS?«

Begrundelse

Spørgeren takker for de links, der indgik i svaret på spørgsmål nr. S 3912, men har med beklagelse måttet konstatere, at de søgte oplysninger ikke optræder på de to hjemmesider.

Svar (23/10 2000)

Udenrigsministeren

(Marianne Jelved, fg.):

Udenrigsministeriet råder ikke over andet materiale om ovennævnte korrespondance og referater fra møder mellem EU-Kommissionen og European Services Forum (EFS), end hvad der fremgår af Udenrigsministeriets svar på spørgsmål nr. S 3912 af 26. september 2000.