Om en bæredygtig udvikling i EU-samarbejdet.

Til statsministeren (24/8 2000) af:

»Hvilke muligheder ser statsministeren for at realisere de traktatfæstede målsætninger om en bæredygtig udvikling (og miljøintegration) i den fremtidige økonomiske og monetære politik i EU-samarbejdet?

Siden vedtagelsen af Maastrichttraktaten er denne blevet suppleret med Amsterdamtraktaten. Dette har medført en ændring af det retslige grundlag for den økonomiske og monetære politik igennem de ændringer, der ved en aktiv dansk indsats, er sket bl.a. i Artikel 2 EU (tidligere artikel B) og derfor for Artikel 98 EF (tidligere artikel 102A) og derfor for selve (for) målet med den økonomiske og monetære union. Bæredygtig udvikling er dermed bleve t et af de overordnede mål for møntunion og for dens virkeliggørelse. Det forhold, at dette ikke var en del af traktatgrundlaget, da Maastrichttraktaten var til folkeafstemning i 92/93 og det forhold, at miljøet (og miljøintegration) længe har været en mærkesag for Danmark - kunne efter spørgerens opfattelse begrunde, at dette tema blev et selvstændig element i regeringens visioner for Danmarks deltagelse i 3. fase af den økonomiske mon etære union, hvis dette er noget regeringen tillægger særlig betydning og forsat vil slås for - ikke mindst som en integreret del af den økonomiske/monetær politik.

Jeg ser rigtig gode muligheder.

EU har blandt andet som mål at fremme økonomiske og sociale fremskridt og et højt beskæftigelsesniveau samt at opnå en afbalanceret og bæredygtig udvikling, navnlig gennem styrkelse af det økonomiske samarbejde og oprettelsen af den økonomiske og monetære union med den fælles valuta.

Fremme af en bæredygtig udvikling er ganske enkelt et af målene med samarbejdet i EU.

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2000 indeholdt for første gang et særligt afsnit om bæredygtig udvikling, hvilket afspejler, at miljøhensynet tildeles en stadig større vægt i den økonomisk-politiske samordning. I afsnittet opfordres medlemslandene blandt andet til at indføre eller styrke markedsbaserede politikker såsom beskatning, der fremmer miljøet, samt til at undersøge ordninger såsom tilskud og skattefritagelser, der har en negativ miljøvirkning. Afsnittet om bæredygtig udvikling blev endvidere styrket med en anbefaling til medlemsstaterne om at arbejde på at nå til enighed om en passende ramme for energibeskatning i de enkelte lande {{SPA}} til gavn for miljømålene.

Det Europæiske Råd i Køln i juni 1999 opfordrede ECOFIN (Rådet af økonomi- og finansministre) til at fremlægge en rapport om integreringen af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i den økonomiske politik i 2000. Desuden pålagde Det Europæiske Råd i Helsinki Kommissionen at udarbejde forslag til en langsigtet strategi, der integrerer politikker for en økonomisk, socialt og økologisk bæredygtig udvikling.

Udviklingen i det europæiske samarbejde er klart at realisere målsætningerne om en bæredygtig udvikling. Det vil imidlertid blive sværere for Danmark at bidrage til at udvikle dette spor, hvis vi vælger at holde os isoleret udenfor ved at sige "nej" til euroen. Omvendt vil Danmark ved et "ja" til euroen med fuld styrke kunne søge at fremme danske mærkesager, hvor arbejdet med en bæredygtig udvikling jo er en af de vigtigste ved siden af udvidelsen af EU.

Den fremtidige økonomiske og monetære politik i EU vil være et afgørende bidrag til en mere stabil, varig fremgangslinie for beskæftigelsen og samfundsøkonomierne i de enkelte medlemslande. Det vil samtidig være det bedste grundlag for at realisere målene om en bæredygtig udvikling og miljøintegration i det fremtidige økonomisk-politiske samarbejde.