Om danske aktier er blandt de mest attraktive investeringsobjekter.
Spm. nr. S 3281
Til økonomiministeren (11/7 2000) af:
(UP):»Kan ministeren bekræfte, at danske aktier har været blandt de bedste investeringsobjekter i første halvår 2000, sådan som dagbladet Børsen skriver den 3. juli 2000?«
Begrundelse
Dagbladet Børsen skriver i en artikel den 3. juli 2000, at »danske aktier er blandt Europas bedste«.
Bladets artikel baserer sig bl.a. på analyser fra Unibank, som påpeger, at de danske aktier i første halvår i år har klaret sig bedre end udenlandske aktier. Således steg den danske fondsbørs totalindeks for aktier med 10,3 procent, mens den internationale »benchmark«, Morgan Stanleys verdensindeks faldt med 3,7 procent målt i dollars. Målt i kroner steg verdensindekset med 2 procent, hvilket stadig er beskedent i forhold til den danske aktiestignin g på godt 10 procent.
Såfremt europolitikernes påstande om alvorlige problemer for dansk erhvervsliv i tilfælde af et nej til euroen er rigtige, ville udsigten til et euro-nej smitte af på aktiekurserne. Dét er imidlertid ikke sket, selv om flere og flere meningsmålinger peger i retning af et nej til euroen ved folkeafstemningen den 28. september.
Dette forhold tyder på, at de økonomiske vismænd har ret. Nemlig at det ikke spiller nogen nævneværdig rolle for dansk økonomi og erhvervsliv, om Danmark beholder kronen eller udskifter den med euroen.
Svar (27/7 2000)
Økonomiministeren
(Marianne Jelved):Der henvises til svar på S 3279.