Om at sikre, at danske banker ikke iværksætter enpolitisk begrundet spekulation imod danske obligationereller imod kronen.

Til økonomiministeren (22/6 2000) af:

»Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at danske banker ikke iværksætter en politisk begrundet spekulation imod danske obligationer eller imod kronen?«

Ifølge Børsen den 21. juni 2000 anbefaler Unibank nu sine kunder at holde sig fra danske obligationer, og chefanalytiker Klaus Dalsgaard antyder, at banken kan finde på i perioden op til folkeafstemningen den 28. september 2000 ligefrem at opfordre kunderne til at sælge ud af deres danske obligationsbeholdninger.

Unibanks trusler kan ikke begrundes i saglig bankrådgivning, idet danske obligationer jo er stærke papirer og også vil være stærke efter den 28. september 2000, uanset om det bliver et ja eller et nej. Derfor må Unibanks trusler anses for at være ren politik.

Enhedslisten går ud fra, at regeringen er enig i, at det vil være helt uacceptabelt, hvis danske banker iværksætter en sådan politisk aktion, hvor de råder kunderne til at foretage dispositioner, som kunderne efter al sandsynlighed vil tabe penge på. Problemet er imidlertid, at ministerens kommentar i Børsen den 22. juni 2000 nærmest ligger i forlængelse af Unibanks trusler, idet ministeren udtaler, at ministeren ikke kan udelukke, at der komme r en kronekrise. Det er dybt beklageligt, hvis ministeren udtaler sig på en måde, som af de danske banker kun kan opfattes som en opfordring til at følge op på Unibanks trusler. Derfor er der stærkt behov for en klar melding fra ministerens side med en markering om, at den danske regering ikke vil tolerere, hvis danske banker iværksætter en politisk begrundet spekulation imod kronen eller imod danske obligationer.

Jeg har ikke grundlag for at formode, at danske - eller udenlandske - banker vil iværksætte politisk begrundede spekulationer. Tværtimod. Dispositioner, der er i konflikt med de forretningsmæssige vurderinger, må formodes at føre til økonomiske tab for bankerne. Hertil kommer, at det primært er bankernes kunder, der får en gevinst ved dansk tilslutning til euroen. Bankerne selv vil miste en stor del af indtjeningen forbundet med valutahandel.

Jeg går ud fra, at spørgeren ikke mener, at bankerne bør forholde deres kunder oplysninger, som bankerne ud fra en forretningsmæssig vurdering finder vigtige. Ligeledes går jeg ud fra, at spørgeren mener, at det vil være forkert, hvis ministre eller medlemmer af Folketinget - også selvom disse ikke økonomisk har noget i klemme - forholder borgerne oplysninger om en reel risiko. Risikoen for faldende kurser på danske realkreditobligationer i forbindelse med folkeafstemningen den 28. september er også påpeget på de internationale markeder.