Om prishop i tilfælde af dansk overgang til euroen.

7) Til økonomiministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Kan ministeren oplyse, hvordan det i tilfælde af dansk overgang til euroen vil kunne sikres, at der ikke opstår et prishop?«

Skriftlig begrundelse
I svaret på spørgsmål nr. S 2288 stillet af hr. Frank Dahlgaard den 12. april 2000 om, hvordan danskerne - hvis kronen afskaffes - i praksis kan kontrollere, at de ikke bliver snydt, når priserne pludselig bliver opgjort i euro i stedet for i kroner, oplyste ministeren, at der i regeringens pjecer om euroen var gjort rede for omregningsforholdene mellem krone og euro. Økonomiministeriets pjece »Euro - den nye fælles valuta« indeholder imidlertid ingen oplysninger om, hvordan et eventuelt prishop kan undgås, og heller ingen oplysninger om,
i hvilket omfang priserne både før og efter skæringsdatoen vil blive angivet i såvel kroner som euro. Hvis et meget betydeligt prishop skal undgås, vil det jo som minimum kræve, at varerne i nogle måneder såvel før som efter skæringsdatoen prismærkes såvel i euro som i kroner, og at der efter skæringsdatoen endvidere oplyses om den kronepris, som var gældende umiddelbart før skæringsdatoen, således at forbrugeren kan se, om der i forbindelse med skæringsdatoen skete en stigning i kroneprisen. Det vil således kræve en ganske stor administrativ indsats at hindre et prishop.

Keld Albrechtsen (EL):
Baggrunden for spørgsmålet er jo, at det forleden ikke lykkedes ministeren at forklare, hvordan et prishop kan forhindres i forbindelse med en eventuel overgang fra kronemærkning til euromærkning på varerne. Så vil der jo naturligvis komme et prishop, og det lykkedes ikke ministeren at forklare det.
Så var det meningen, at der skulle have været en forklaring i den her pjece, som vi lige har været inde på indholdet af, men dér er der heller ikke nogen forklaring på, hvordan et prishop kan undgås.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg kan henvise hr. Keld Albrechtsen til at læse den artikel
i Børsen, jeg lige henviste til. Dér beskrives det ganske udmærket, hvad det er, der sker i et indre marked, hvor der bliver større gennemskuelighed og større sammenlignelighed med en fælles valuta. Det lægger nemlig et nedadgående pres på priserne, viser al erfaring og, ikke nok med det, også al teori. Der er en fast omregningskurs mellem euroen og kronen. Derfor handler det om at gange. Og eftersom markedet bliver mere effektivt og de bagere, der ligger i Store Kongensgade eller på Strøget eller i Algade i Roskilde, eller hvor det nu er henne, jo stadig væk vil være udsat for konkurrence og man jo stadig væk vil kunne vurdere, hvor får man det billigste franskbrød henne, uanset om et franskbrød betales i lire, euro eller kroner, er der ingen som helst risiko for noget prishop. Tværtimod er der en stor mulighed for faldende priser ved at have en fælles valuta. Det er en af ideerne med den fælles valuta. Den kommer forbrugerne til gode.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu vil jeg naturligvis benytte mig af ministerens læsevejledning og så læse den artikel i Børsen - det er jeg altså desværre ikke nået til endnu - men jeg mener ikke, vi kan begynde at indføre den ordning, at besvarelser i spørgetiden består i henvisninger til avisartikler; jeg mener, at ministeren her i spørgetiden selv bør give et egentlig svar.
Derfor vil jeg godt spørge ministeren, om det ikke er sådan, at hvis man skal forhindre et prishop, skal man på varen have den nye pris, som er i euro, hvis det altså bliver et ja ved folkeafstemningen. Så får man en europris, men den kan man jo ikke sammenligne med den gamle pris. Derfor skal man også have den nye pris i kroner. Ellers kan man jo ikke se, hvor meget den, der sælger varen, har benyttet anledningen til at lægge ovenpå i forbindelse med omregningen. Så man skal altså have den gamle kronepris, europrisen og så den ny kronepris, ellers kan man jo ikke som forbruger se, hvor meget der er fiflet med prisen.
Er det den slags mærkning, man har påtænkt fra regeringens side for at undgå et prishop?

Frank Dahlgaard (UP):
Ministeren må vel medgive, at der foreligger et problem.
I den senest udsendte pjece er der et budgeteksempel, hvor brød koster 13 kr. i danske kroner, og hvis man er så uforsigtig at stemme ja til euroen, så kronen fra 1. januar år 2004 forsvinder, så er det ikke mere 13 kr. for brød, men
1 euro og 75 cent. Hvordan kan man have sikkerhed for, at det bliver 1 euro og 75 cent og ikke 1 euro og 87 cent, at erhvervslivet og butikslivet ikke benytter den totale forvirring og mangelen på det faste holdepunkt, som vi har haft hidtil med kronen, til at tage sig en ekstra profit, sådan at vi starter euroen med et ordentligt fald i reallønnen?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Det var ikke en besvarelse, jeg kom med til hr. Keld Albrechtsen, som udelukkende drejede sig om en henvisning til avisen Børsen; det var for at tage et eksempel på et ræsonnement og nogle undersøgelser, der beskrives der.
Jeg svarede ganske klart det, der er korrekt, at der bliver en større markedsgennemsigtighed, fordi man kan sammenligne priser på kryds og tværs af grænserne, og det virker på den måde, at priserne holdes i bund og der bliver en konkurrence på priser - mellem franskbrød, som jeg brugte som eksempel - nøjagtig på samme måde, som vi kender det med markedskræfterne i dag.
Så er der ikke planer om at have dobbelt prismærkning efter indførelsen af den fælles valuta, men det, der bliver sagen, er jo, ligesom det foregår i de andre lande, der er medlemmer af den fælles valuta i dag, at de jo allerede i dag har prismærkninger både i euro og i deres nationale valuta. Det vil der også være i Danmark. I flere år vil man kunne læse, når man går i forretningerne, hvad det franskbrød, man køber, den flaske vin, man køber, det tøj, man køber, koster
i kroner, og hvad det i givet fald vil koste i euro. Det vil sige, at man jo gennem lang tid vil kunne vænne sig til, at der er to slags valutaer, og dermed også vænne sig til, hvad et franskbrød koster i euro, hvis jeg må tillade mig stadig væk at bruge det som eksempel. Dermed kan man jo også se, om det ligger på det niveau, når der er omregnet.
I øvrigt står det selvfølgelig butikkerne frit for at forklare sig på den ene eller den anden måde. Det skal jeg ikke blande mig i. Til hr. Frank Dahlgaard vil jeg sige, at jeg mener, at jeg har svaret på det: Der er altså igennem en lang periode mulighed for at se, inden der sker ombytning af valutaerne, hvad europrisen og kroneprisen er.

Keld Albrechtsen (EL):
Jamen så skal jeg altså forstå det sådan, at vi får mulighed for at sammenligne med varer i Tyskland. Det kan da selvfølgelig være en meget sjov øvelse, men det har jo ikke noget med prishoppet i Danmark at gøre. Det hjælper mig jo ikke til at se, hvor meget der er lagt på en dansk vare, at jeg vil kunne rejse til Hamburg og så måske finde en tilsvarende vare dér og se, hvad den koster. Ministeren må da medgive, at det ikke løser problemet.
Det løser jo heller ikke problemet, når ministeren siger, at der bliver dobbelt prismærkning inden en eventuel overgang. For dér, hvor man har brug for at kunne se det - det må ministeren da medgive mig, er det ikke korrekt? - er efterfølgende. Forlanger ministeren i virkeligheden ikke af forbrugerne, at de inden går rundt og skriver alle priserne ned i de gamle kronepriser og så giver sig til med regnestokken eller regnemaskinen i hånden, når de er i Brugsen, at stå og regne dem igennem, når overgangen er sket. Er det misforstået, at det bliver sådan? Jeg opfatter ministerens svar sådan, at det bliver konsekvensen for forbrugerne.

Frank Dahlgaard (UP):
Ministeren må vel have noget viden om, hvordan man har tænkt sig at tackle denne her situation i Tyskland og Frankrig og de lande, der er med i euroen, og som skal give slip på deres fysiske sedler og mønter, D-mark, franske franc osv., om bare halvandet år, hvis ikke hele konstruktionen bryder sammen forinden, fordi euroen falder og falder. Er der ikke en ængstelse dér? Er der ikke en debat om, hvorvidt man kan styre det?
For det er jo klart, at der er priser både i euro og i D-mark og både i euro og i franske franc i øjeblikket, men franskmændene ser selvfølgelig på de franske priser og ikke så meget på euroen, men om halvandet år er der kun euro, så har man kun den som betalingsmiddel, og så er der kun de priser, og man kan da ikke huske, hvad det skulle svare til. Vi ved jo alle sammen, at et franskbrød kan koste vidt forskelligt i den samme gade, i den samme by, så større er konkurrencen ikke. Hvilken garanti har danske lønmodtagere og pensionister for, at de ikke starter det her euroeventyr med et ordentligt fald i reallønnen og realpensionen?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Må jeg ikke til hr. Frank Dahlgaard sige, at hvis franskbrød kan have forskellige priser i den samme by, så viser det da netop, at konkurrencen fungerer. Jeg er helt uforstående over for det ræsonnement.
Det handler om, at vi vænner os til - og at alle vænner sig til, både i Tyskland og i Holland osv., hvor det foregår lige nu - hvad et et franskbrød koster i euro. Det kan man se på i en række år, inden der kommer en omveksling mellem
f.eks. den hollandske gylden og euroen. Nøjagtig ligesådan vil det være her. Man vil altså i meget lang tid kunne se, at et franskbrød til 13 kr. koster 1 euro og 75 cent. Det kan man jo se på i flere år og vurdere, om bageren sætter prisen op eller ned eller holder prisen. Det har jeg stor tillid til at danske forbrugere også godt kan klare. Mange danske forbrugere er vant til at vurdere, hvad priserne er i fremmed valuta. Vi rejser meget på charterferie osv. Vi lærer hurtigt, hvad tingene koster i Italien for eksempel, hvis vi er på ferie dér. Så det er jeg ikke så nervøs for. Jeg vil sige til hr. Keld Albrechtsen, at den dobbeltprismærkning jo skal bruges de år, hvor man har dobbeltprismærkning, inden den nationale valuta ombyttes med den fælles valuta. Det er jo netop for at vænne os til nogle andre størrelsesforhold på tallene, og hvad vi så får for pengene, altså hvad varerne koster. Jeg er meget overbevist om, at markedskræfterne fungerer: Der er konkurrence mellem virksomhederne, der er
i dag konkurrence mellem forretningerne på både tøj, sko og fødevarer osv. Det vil der også være, selv om det bliver en anden valuta. Der er også konkurrence i andre lande, selv om de har en anden valuta end kronen. Det er en misvisende problematisering, at konkurrence ophører ved, at vi får en anden valuta, at den kaldes noget andet. Markedskræfterne vil stadig væk fungere. Alternativt skulle man forestille sig, at en branche - nu tør jeg ikke nævne et navn på en branche - skulle blive enig om at lave en aftale, der gjorde, at man snød og brugte situationen til at skrue priserne op uretmæssigt. Så er det jo godt, at vi har en Konkurrencestyrelse, som går ind og holder øje med den slags ting. Og vi har et Forbrugerråd, og vi har meget dygtige folketingsmedlemmer, der dækker alle politiske spektre, og som også gerne vil bidrage til afklaring af den slags problemer. Det kan jo ikke lade sig gøre at »snyde« på den måde.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg kan sige til ministeren, at jeg for nylig var i Bruxelles og dér betalte for et glas fadøl, men jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke kan huske, hvad det glas fadøl kostede. Sådan vil det vel nok i almindelighed være. Men det har heller ikke noget med sagen at gøre, at ministeren bliver ved med at henvise til, at man kan sammenligne med priser i udlandet, for det har jo ingen betydning for det prishop, der kommer i Danmark.
Så bad jeg bare ministeren om at bekræfte, at jeg har forstået det rigtigt, nemlig at der efterfølgende ingen mulighed bliver for at sammenligne priserne. Dér skal man altså forud have gået og skrevet dem op eller brugt de 2 år, ministeren snakkede om, til at gå og lære priserne udenad.
Men mener ministeren i ramme alvor, at det, regeringen kan tilbyde forbrugerne, er, at forbrugerne skal gå rundt og lære alle priserne udenad og bruge de 2 år til det? Det kan da ikke være meningen. Derfor må det, hvis det skal hænge sammen, være sådan, at der bliver dobbelt prismærkning efter overgangen. Ellers må vi i hvert fald konkludere, at så bliver der et gevaldigt prishop. Det kan man forhindre ved at stemme nej. Det ville naturligvis også være det eneste fornuftige. Men jeg synes da, det er underligt, at man fra regeringens side forholder sig fuldstændig passivt til det her problem, som enhver kan se.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Der bliver ikke et prishop, vil jeg sige til hr. Keld Albrechtsen. Det kan ikke lade sig gøre. Og det handler ikke om, at den enkelte borger skal kunne sammenligne, hvad et glas fadøl koster i Bruxelles, og hvad et glas fadøl i Tivoli for eksempel koster. Det kan man godt gøre, men det er ikke det, jeg mener.
Jeg mener, at der er et marked i Danmark i dag. Der er fri mulighed for bagere, grønthandlere og forretninger i det hele taget til at konkurrere også på prisen, kvaliteten og alle mulige andre ting for at overtale kunderne til at bruge deres forretning. Dette system ophører ikke, fordi vi får en fælles valuta, euroen, i stedet for kronen. Det vil stadig væk fungere sådan. Det er jeg helt tryg ved.

Hermed sluttede spørgsmålet.