Om euroens kursfald.

5) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Hvor meget skal euroen falde yderligere i kurs, før regeringen vil overveje enten at opskrive kronen i forhold til euroen eller at frigøre kronekursen fra euroen?«

Skriftlig begrundelse

Euroens kursfald er nu så voldsomt og vedvarende, at den danske kronekurs er trukket godt 7 pct. ned de seneste 16 måneder (euroens levetid). Det indebærer i realiteten, at kronen ufrivilligt er blevet nedskrevet med godt 7 pct., og det har selvsagt intet med en fast kronekurspolitik at gøre. Ved slavisk og tankeløst at følge euroen i dens kursmæssige nedtur påføres dansk økonomi alle devalueringsulemper. Lad eurolandene kæmpe med deres selvskabte problemer som følge af den kunstige »junkvaluta«. Det er ikke i det danske samfunds interesse at lade kronen følge euroen, hvis euroen synker yderligere i kurs.

Frank Dahlgaard (UP):
Det er jo et spørgsmål, jeg har stillet før, nemlig hvor meget euroen fortsat skal falde i kurs, før man løsriver kronen fra euroen, for at den ikke skal blive trukket med ned.
Siden jeg sidst stillede det spørgsmål, er euroen faldet voldsomt meget mere, og den har i dag sat en ny bundrekord på under 10 pct. i forhold til dollaren. Et engelsk pund koster nu 13 kr., en dollar koster 8,30 kr., og benzinen er dyrere i Danmark end nogen sinde, alt sammen som følge af, at kronen følger med den synkende euro, og derfor er det mere relevant end nogen sinde at gentage spørgsmålet og få et nyt svar på baggrund af de nye forudsætninger. Hvor længe skal kronen være bundet til den synkende euro?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Det er sjældent, jeg er hr. Frank Dahlgaard direkte taknemlig, men det er jeg faktisk efter sidste uges behandling af et forslag fra hr. Frank Dahlgaard. Jeg mener, det var i den foregående uge, hr. Frank Dahlgaard havde et beslutningsforslag, der gik ud på, at den danske regering skulle overveje at revaluere, altså opskrive kronen.
Der var massiv opbakning i Folketinget til, at vi fastholder fastkurspolitikken i Danmark, så en opskrivning er ikke noget, der indgår i regeringens overvejelser på nogen måde. Tværtimod vil vi gøre meget for, at vi kan fastholde fastkurspolitikken, uanset hvad resultatet i øvrigt bliver af folkeafstemningen den 28. september.
Så vil jeg sige - og det har jeg sagt mange gange, og jeg gentager det gerne, også gerne næste onsdag, hvis det er nødvendigt - at det er forkert at betragte euroens styrke som et spørgsmål om euroens forhold til dollaren. D-marken har jo altid været betragtet som en stærk valuta, og hvad var og er succeskriteriet for en stærk valuta? Det er, at den pågældende valuta bevarer sin købekraft i det pågældende land, det område, hvor valutaen bruges. Det er definitionen på en stærk valuta, når vi taler om et stort valutaområde, der har flydende kurser i forhold til andre store valutaområder.
D-marken har svinget meget bare inden for de sidste 15 år, hvor D-marken har været betragtet som en stærk valuta og har været ankervaluta for de andre valutaer i euro-området. Den har svinget fra 3 D-mark for en dollar til 1½ D-mark for en dollar. Det er den størrelsesorden, jeg taler om.
Med hensyn til købekraften køber man stort set lige så meget i dag for en euro, som man gjorde for 1 år siden, i de lande, der har fastlåst deres valuta, og derfor er det en stærk valuta, der kan leve op til det formål, der hedder prisstabilitet. Det er det, der er succeskriteriet.

Frank Dahlgaard (UP):
Jeg var i kontakt med Nationalbanken i går, og vil økonomiministeren ikke bekræfte, at kronens kurs målt efter det indeks for kronekursen, som Nationalbanken udregner hver dag, i de sidste 16 måneder er faldet med næsten 8 pct.? Det er altså en ufrivillig, glidende nedskrivning af den danske krone, en devaluering af den danske krone med 8 pct., med de kortsigtede fordele og langsigtede ulemper, der er ved det, fordi vi har fulgt euroen, der tumler nedad. Kan ministeren bekræfte det? Og hvordan hænger det sammen med en fastkurspolitik, når svenske kroner, norske kroner, engelske pund, amerikanske dollars, japanske yen og alle de andre 32 valutaer er steget?
Statsministeren stod her for 10 minutter siden og bekræftede, at de 32 valutaer, der er nævnt i spørgsmål nr. 2, alle sammen er steget i kurs - ikke fordi de sådan set er steget, men fordi euroen og sammen med euroen kronen er faldet, og så ser det jo ud, som om det hele stiger. Hvordan hænger det sammen?

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg vil gerne spørge økonomiministeren, som forklarer euroens styrke med, at D-marken jo også er svinget meget i kurs over de sidste 15 år, om det er ministerens indtryk, at euroen er svinget meget i kurs siden den 1. januar 1999, da den blev indført, eller om det, der har været tale om, ikke så meget er, at den er svinget i kurs, men at den er faldet i kurs, ret konsekvent endda.
Når man tegner en kurve over det, er det ikke sådan, at den svinger ret meget. Nej, den viser et jævnt fald, og burde det ikke give anledning til bekymring, at der er så ringe tillid til euroen? Hr. Frank Dahlgaard var inde på, at man alene ser det i forhold til dollaren, og nu siger økonomiministeren, at det er ministeren villig til at forklare os det igen næste onsdag. Men kunne vi ikke komme ud over det? Handler det i virkeligheden ikke om, at euroen er faldet over for stort set alle valutaer rundtomkring i verden, og at det derfor ikke er dollaren, der er steget, men euroen, der er eklatant svækket? Og er der ikke nogen faresignaler ved det på lang sigt med hensyn til inflation og dermed rente?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
I virkeligheden er det ikke så vanskeligt at forstå, hvis man ønsker at forstå det, men der er jo nogle, der ikke ønsker at forstå det. Jeg vil gerne oversætte de tal, jeg havde før, og nu taler vi om en periode, hvor D-marken har været kaldt en meget stærk valuta - lad os tage fra 1985 og til nu: Hvis vi omregner D-marken til euro, har den svinget mellem ca. 1½ euro for en dollar og ca. 0,75 euro for en dollar, og det, der er sket nu, er, at euroen er en flydende valuta, ligesom D-marken var det. Men da virksomhederne i USA tjener styrtende med penge og væksten er meget høj, flytter pensionsopsparerne, de institutionelle investorer f.eks., deres opsparinger til amerikanske værdipapirer, og der er ikke noget nyt eller noget mærkeligt i det. Det er endda meget sund fornuft, og det giver den afbalancering i markedet, at eksporten fra euro-området bliver mere intens. Det hjælper på væksten i euro-området, og derfor vil euroen på et tidspunkt balancere på en anden måde i forhold til dollar. Det er slet ikke det, der er problemet. Nu kom jeg til at svare hr. Thulesen Dahl, før jeg kom til at svare hr. Frank Dahlgaard, og det beklager jeg. Jeg vil ikke anfægte tallene, for kronen følger jo euroen, ligesom kronen fulgte D-marken i sin tid, så det er der heller ikke noget nyt i. Fastkurspolitik betyder, at man har et stabilt valutaforhold til et bestemt valutaområde, men ikke til alle områder, og de fleste af de valutaer, hr. Frank Dahlgaard nævnte i det pågældende spørgsmål til statsministeren tidligere på dagen, er jo flydende valutaer, og derfor svinger de selvfølgelig på en anden måde. Så det er korrekt, at der er de forskelle, men sådan har det også været før euroen, dengang det var D-marken, der var ankervaluta.

Frank Dahlgaard (UP):
Ministerens svar afføder følgende spørgsmål fra mig: Vil ministeren fastholde den betegnelse, som ministeren har brugt før om euroen, at euroen er en fantastisk succes? Det er det første spørgsmål.
Det andet spørgsmål er: Kan ministeren bekræfte, at man
i Fjernøsten i øjeblikket betegner euroen som en junkvaluta, og at man ikke har tillid til den, fordi man ikke har tillid til hele den politiske konstruktion omkring euroen, og fordi der mangler en europæisk regering? Og for det tredje: Kan ministeren bekræfte, at fastkurspolitik på den måde, som vi har i ERM II-aftalen, kan vi godt fastholde, selv om vi opskriver? Det er jo faste, men justerbare kurser, og vi kan tage telefonen og kontakte Den Europæiske Centralbank og med dens fulde forståelse - det er der ingen tvivl om, især fra tyskernes side - få lov at opskrive med 3 eller 5 pct. for at modvirke euroens fald og få en ny fastkurs på det højere niveau. Er det ikke korrekt?

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Ministeren tager lidt let på det her. For ca. 40 minutter siden, da denne spørgetid gik i gang, satte euroen ny bundrekord over for dollaren og blev for første gang handlet til under 0,90, nemlig 0,8957, og når vi så spørger, om ikke det vil give anledning til bekymring, når man nu har haft det indtryk, at regeringen kæmpede for en stærk krone og kæmpede for at modvirke inflation og rentestigning, får vi et svar, som giver mindelser om argumentationen for en devaluering:
Det er der ikke noget som helst hokuspokus i, for det gør jo også, at eksporten glider nemmere og bliver mere intens over for de lande, vores valuta er blevet svagere over for, og så retter det sig nok på et eller andet tidspunkt. Det var nogenlunde det, der lå i ministerens svar, er det ikke rigtigt?
Men nu må ministeren altså bestemme sig. Jeg har hørt regeringen udtale, at devaluering var et instrument, man skulle smide på museum. Vi havde ikke brug for det, og derfor var der ingen grund til, at vi havde det instrument mere. Men nu lyder ministeren nærmest, som om det, at vi reelt devaluerer vores valuta over for andre valutaer, giver en fordel, for nu bliver eksporten mere intens, og så retter det hele sig lidt senere.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg vil gerne bekræfte over for hr. Frank Dahlgaard, at euroen er en fantastisk succes. Aldrig nogen sinde har der været så stabile økonomiske udviklingsmuligheder i Europa, som der er i dag. Aldrig har eurolandenes og EU-landenes økonomier været så samordnede og givet et så godt grundlag for en stabil vækst, der endda vurderes højere nu end for et par måneder siden. Beskæftigelsen stiger, og det går faktisk meget, meget godt. Det vil jeg gerne bekræfte.
Men jeg kan ikke bekræfte, at euroen er en junkvaluta, som hr. Frank Dahlgaard kaldte den, og jeg kan heller ikke bekræfte, at der mangler en euroregering. Jeg er dybt uenig, og det har intet med sagen at gøre.
Og endelig kan jeg bekræfte, at ved at indgå en aftale i ERM II med ECB og de 11 eurolande kan man godt ændre den danske centralkurs. Men det har regeringen overhovedet ingen planer om, og jeg tror ikke, hr. Frank Dahlgaard kan finde nogen i dette land, der vil støtte det forslag, og da slet ikke erhvervslivet.
Endelig til hr. Thulesen Dahl: Jeg vil glæde mig til den dag, mine pædagogiske evner rækker til ikke at blive misbrugt eller mistolket eller misforstået - jeg kan ikke gennemskue, hvad det er, der sker hos hr. Thulesen Dahl. Regeringen har ikke kæmpet for en stærk krone. Det er slet ikke det, det handler om, det handler om at have en stabil krone, stabil i forhold til det område, som Danmark eksporterer allermest til. Det er et valg, der blev foretaget i 1982, som den siddende regering støtter varmt, og som et stort flertal i Folketinget i sidste uge bekræftede fortsat skal være politikken i Danmark. Alle anerkender, at det, at vi har haft stabile valutaforhold til vores største handelspartner, har givet en meget, meget god udvikling for Danmark og en meget høj beskæftigelse.
Regeringen taler ikke om devaluering. Det, jeg taler om
- og det vil jeg gerne bede hr. Thulesen Dahl om at notere sig kraftigt - er, at de markedskræfter, der fungerer i flydende valutasammenhænge, afbalancerer de forskellige bevægelser. Det var det, jeg mente med eksporten i EU-området.

Keld Albrechtsen (EL):
Ja, man må jo anerkende, at når der var nogle i udlandet, der på et tidspunkt kaldte ministeren for en jernlady, var det vel nok med den begrundelse, at ministeren har en evne til at fastholde et synspunkt, også i en situation, hvor alle andre har forladt det. Og jeg tror, at når ministeren nu vil betegne et projekt, som alle kan se er en tordnende fiasko, og som er nået ned under 0,9 dollar her i løbet af dagen, som en fantastisk succes, skal man være lidt af en jernlady for at kunne indtage et sådan synspunkt. Det må jeg sige.
Men jeg vil godt spørge ministeren, om hendes svar på hr. Frank Dahlgaards spørgsmål skal forstås sådan, at ministeren vil følge euroen ned, uanset hvor langt faldet kommer til at gå. Uanset om det fortsætter dag ud og dag ind, vil ministeren så følge euroen nedad? Sådan måtte svaret jo forstås, men jeg vil gerne høre ministeren, om det er konklusionen på dette punkt i spørgetiden.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg synes ikke, det er noget dårligt billede, og derfor vil jeg gerne takke for den kompliment, at ministeren er i stand til at fastholde et synspunkt, som hun mener er rigtigt, uanset hvad der sker omkring hende. Det er jeg glad for er blevet noteret hos Enhedslisten.
Til beroligelse for hr. Keld Albrechtsen skal jeg henvise til Børsen i dag. Her er der en stor artikel, og den indledes således:
»Amerikanske økonomer fastslår i en undersøgelse, at den fælles valuta gør samhandelen tre gange tættere og mere effektiv. Gevinsten ved at blive optaget i en fælles valuta er så stor, at den overgår selv gevinsten ved at fastlåse valutakursen, viser undersøgelsen. Også en lang række danske analyser og undersøgelser af ØMU-samarbejdet er på vej ...«, osv. osv.

Det er et fantastisk flot projekt. Det, der er lavet, er politisk flot; det har skabt en helt ny, god baggrund for beskæftigelsesudviklingen i hele EU. Jeg kan ikke rose det projekt højt nok, og jeg er glad for at få anledning til onsdag efter onsdag at gøre det her.
Danmark følger euroen i tykt og tyndt, nøjagtig som Danmark fulgte D-marken i tykt og tyndt, hvilket har bragt os
i den situation for første gang i danmarkshistorien, at vi har overskud på betalingsbalancen, overskud på de offentlige budgetter, lav inflation, lav rente, stigende beskæftigelse, faldende ledighed. Hvad vil Enhedslisten mere? Tak!

Formanden:
Ja, selv tak!

Hermed sluttede spørgsmålet.