Om et nej til euroen vil medføre stigende boligudgift fornye husejere.

4) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Er ministeren enig med formanden for Realkreditrådet, BRF-direktør Svend Blomberg, som i Dagbladet Børsen den 14. april fastslår, at et nej til euroen ikke vil gøre boligudgiften større for nye husejere?«

Skriftlig begrundelse

Realkreditrådets formand, BRF-direktør Svend Blomberg, fastslog på Realkreditrådets årsmøde den 13. april 2000, at et nej til euroen den 28. september ikke vil gøre det dyrere at bo i et nyt hus, fordi den mulige mindre rentestigning, som måtte komme, vil blive opvejet af fald - eller mindre stigninger end ellers - i huspriserne.
For eksisterende husejere vil det til en rentestigning knyttede prisfald på huse i øvrigt betyde, at ejendomsskatter
m.m. bliver mindre end ellers. For eksisterende husejere, som typisk har optaget deres lån som fastforrentede realkreditlån, vil boligudgiften således falde i tilfælde af et nej til euroen ved folkeafstemningen den 28. september 2000.

Frank Dahlgaard (UP):
Nu ved jeg jo ikke, om jeg tør sige, at regeringen har hævdet, at skulle det blive et nej til euroen og dermed et ja til at holde fast i kronen den 28. september, så kommer der en rentestigning, og det vil gøre det dyrere for husejerne, men det er baggrunden for spørgsmålet.
Er det ikke rigtigt, at over 90 pct. af husejerne har traditionelle, fastforrentede boliglån, hvor renten og terminsydelserne ikke ændrer sig en pind, hvad enten renten stiger eller falder? Det ligger bare fast i hele løbetiden. Og er det ikke rigtigt, som Realkreditrådets formand sagde på rådsmødet for 10 dage siden, at stiger renten noget, nå ja, så falder huspriserne, så nye huskøbere, der skal til at låne til en højere rente, til gengæld kan købe huset billigere, og så kommer de alligevel til at sidde for det samme, så det rammer overhovedet ikke boligejerne? Er det ikke rigtigt?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Det er fuldstændig rigtigt, at fastforrentede lån i sagens natur ikke ændrer sig, uanset hvordan renten bevæger sig. Det kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved. Det er korrekt. Det er også korrekt ud fra en økonomisk sammenhæng at sige, at renten, såfremt den stiger, kan foranledige, at huspriserne på et eller andet tidspunkt falder. Det er fuldstændig korrekt. Så det har jeg ingen som helst problemer med at bekræfte hr. Frank Dahlgaard i.
Hr. Frank Dahlgaard har stillet dette spørgsmål indtil flere gange, bl.a. også det spørgsmål, der hedder spørgsmål nr. S 2105, og det fremgår af svaret, at godt 38 pct. af realkreditinstitutternes nyudlån i februar 2000 var variabelt forrentede lån. Vi bliver jo nødt til for det faktuelles skyld lige at oplyse, at de rentetilpasningslån, der er, jo vil blive påvirket af renteændringer.

Frank Dahlgaard (UP):
Jeg er jo nødt til at korrigere ministeren. Jeg har ikke stillet det her spørgsmål før. Det er stillet på baggrund af det, der skete på Realkreditrådets årsmøde den 13. april, altså lige før påske.
Når ministeren taler om 35 pct. variabelt forrentede lån, så må det vel være af nyudlån. Ministeren har selv skriftligt i et svar til mig på et skriftligt spørgsmål tilkendegivet, at ud af den samlede lånemasse er 94 pct. fastforrentede lån - 94 ud af 100 lån - og det vil sige, at næsten alle husejere, der sidder i deres ejendomme, og som har optaget boliglån, overhovedet ikke bliver ramt, hvad enten renten tordner i vejret eller falder.
Og så kommer Realkreditrådets formand lige før påsken og siger, at det forresten heller ikke rammer de nye husejere, for bliver renten lidt højere ved et nej, nå ja, så falder huspriserne, sådan at boligydelsen vil være nøjagtig den samme.
Dermed er de antydninger - for at sige det pænt - som regeringen er kommet med om, at det vil ramme husejerne, hvis det bliver et nej, faldet fuldstændig til jorden. Er det ikke rigtigt?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg er bare velvillig over for at betjene hr. Frank Dahlgaard så godt som muligt, og så svarer jeg på den konkrete begrundelse, hr. Frank Dahlgaard er kommet med lige nu.
Nu kommer vi så til det spørgsmål, der er stillet i dag, og dér vil jeg gerne referere, hvad det var, formanden for Realkreditrådet, BRF-direktør Svend Blomberg, sagde:
For os - dvs. Realkreditrådet - er der ingen tvivl om, at Danmark uden for euroen vil blive ringere stillet, end hvis vi beslutter at være med og søge den indflydelse, vi kan få, og på den måde er med til at præge den økonomiske politik
i Europa. Denne vurdering bygger på, at den usikkerhed, der vil være en uundgåelig konsekvens af et dansk nej, efter al sandsynlighed vil medføre et større udsving i renten og en relativt højere rente i forhold til Euroland. En rentestigning betyder som bekendt, at det bliver dyrere at låne penge. Det påvirker erhvervslivets investeringer i negativ retning, og for mange bliver det dyrere at bo i egen bolig. Huspriserne vil i bedste fald kunne holdes i ro, men vi vil formentlig se let faldende priser. Jeg er fuldstændig enig med Svend Blomberg, og regeringen har heller aldrig antydet andet. Det er faktuelt sådan erfaringsmæssigt, og i øvrigt svarer det til den økonomiske teori, så det tror jeg vi kan være enige om. Men det er jo ikke kun husejerne, det drejer sig om. Det drejer sig også om, hvorvidt investering i arbejdspladser og andre typer lån bliver dyrere.

Frank Dahlgaard (UP):
Ja, jeg var jo ikke med til Realkreditrådets årsmøde den 13. april, men jeg læser i Dagbladet Børsen, som jo er en unionsavis, at formanden for Realkreditrådet, Svend Blomberg, er citeret for at vurdere, at det ikke bliver dyrere at bo i ejerbolig for nye ejere, og begrundelsen var, at huspriserne falder, når renten stiger, og så er huslejen den samme.
Så vil jeg spørge ministeren, om de mange, mange, som ikke står over for at skulle købe hus, men som sidder i et hus og har lånt penge til det, ikke i virkeligheden ved et nej får en billigere boligydelse, for hvis et nej giver en lille smule rentestigning, så vil det altså trykke huspriserne lidt eller dæmpe stigningen i huspriserne i forhold til ellers, og det vil betyde lavere ejendomsværdier, og det vil betyde lavere ejendomsskatter, og dette gør det billigere at bo i huse.
Så situationen er jo altså den modsatte af, hvad der siges af regeringen og unionspolitikerne, nemlig at et ja vil give en lille smule lavere boligudgifter.

Peter Skaarup (DF):
I modsætning til økonomiministeren mener jeg nok, at regeringen i flere omgange har sagt, at det får en hel masse negative konsekvenser for dansk økonomi, hvis det er sådan, at danskerne siger nej den 28. september. Det kan godt være, at økonomiministeren ikke vil sige det i dag, men jeg har i hvert fald flere gange hørt fra regeringens side, at det er holdningen.
I den forbindelse synes jeg også, at det spørgsmål, som hr. Frank Dahlgaard har rejst, er meget relevant, for det er også i den forbindelse relevant at spørge, om de udsving, der kommer, hvis renten måtte stige en lille smule, egentlig ikke får en meget lille betydning for den enkeltes økonomi, hvis det er sådan, at det bliver et nej.
I den forbindelse vil jeg også godt spørge økonomiministeren: Kan økonomiministeren ikke bekræfte, at da danskerne sagde nej til Maastrichttraktaten i 1992, fik det stort set ikke nogen betydning for den danske økonomi eller for renten, efter at vi havde sagt nej?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Det er faktisk meget svært at skulle svare korrekt på en lang række tillægsspørgsmål, som ikke er indbefattet i hovedspørgsmålet, så det spørgsmål om, hvad der skete i 1992, kunne jeg ønske mig gentaget ved en senere lejlighed. Jeg vil gerne opfordre hr. Skaarup til at fremsende spørgsmålet, så skal jeg finde ud af, hvad der konkret skete med renten.
Bare for at tage et eksempel: Rentestigninger på 1 pct. vil som en tommelfingerregel give en ledighed på ca. 10.000 personer, sådan som jeg husker det. Det er jo ikke gratis, at renten stiger. Det er der ikke nogen, heller ikke nationaløkonomiske medlemmer af Folketinget, der bør vildlede befolkningen med. Det er ikke ligegyldigt, hvilket niveau renten er på, hverken for dansk økonomi, for investeringer i erhvervslivet, for husejere eller for andre i det hele taget.
Og det at forestille sig, at man uden videre kan dirigere huspriserne her fra Folketingssalen, vil jeg advare stærkt imod. Vi lever i et frit land med et frit marked, hvor efterspørgslen og ikke alene rentebevægelserne er med til at afgøre priserne.

Frank Dahlgaard (UP):
Økonomiministeren kunne ikke huske, hvad der skete med renten, da et flertal i Danmark stemte nej den 2. juni 1992. Det kan jeg. Der står i ministerens bog, og det er en af de få ting, der er rigtige, at renten steg 1/4 pct. - en kvart procent, fuldstændig umærkeligt! Det er vel i samme størrelsesorden, som det vil blive i nogle få måneder, og derfor vil huspriserne ændre sig umærkelig lidt. Det er i den retning, det vil gå.
Der vil altså ikke ske noget på boligmarkedet for nye husejere og slet ikke for de mange, som sidder i et hus, for de vil få en lille smule lavere ejendomsskatter, fordi huspriserne enten vil falde eller vil stige en lille smule mindre end ellers. Er det ikke rigtigt? Og det er altså simpelt hen det modsatte af, hvad regeringen har spredt af - ja, undskyld, jeg siger det - skræmmekampagner om de økonomiske konsekvenser af, at vi fortsætter med at holde fast i kronen, mens de andre har deres euro, der bare falder og falder i ét styrtdyk.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Det ville altså være rart, hvis hr. Frank Dahlgaard med nogle citater og henvisninger til sine kilder kunne dokumentere de ting, der bliver sagt om regeringen.
Jeg er blevet spurgt flere gange, hvad et nej betyder, og jeg har beskrevet ganske nøje i syv-otte punkter, at der kan blive uro omkring kronen, at der kan komme nogle rentestigninger, at der kan blive tale om støtteopkøb, eller at vi på andre måder skal forsvare fastkurspolitikken, og det vil vi selvfølgelig gøre fra regeringens og Nationalbankens side. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men lad være med at komme med antydninger om, hvad regeringen går rundt og siger, uden at henvise til kilder. Det synes jeg ikke tjener nogen som helst positive formål.

Frank Dahlgaard (UP):
Jamen jeg er da egentlig glad for, at ministeren her bekræfter, at regeringen ikke kommer med det budskab eller i øvrigt har gjort det, for så har jeg misforstået noget. Regeringen siger altså ikke, at det vil ramme husejerne, hvis vi skulle vælge at holde fast i kronen. Det vil altså ikke påvirke boligudgifterne, og hen i september, når meningsmålingerne formentlig viser et solidt flertal imod euroen, vil man altså ikke falde for den fristelse at lave skræmmekampagner og altså tale imod den økonomiske sagkundskab og det, den siger der vil ske med renten og boligudgifterne. Det er jeg glad for.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Regeringen laver ikke skræmmekampagner, overhovedet ikke. Vi svarer på de spørgsmål, der bliver stillet, og vi kommer med vore synspunkter.
Men jeg vil advare imod at bagatellisere og sige, at rentestigninger ikke er noget problem. Vi har været oppe på renter på over 20 pct. her i Danmark, og det er bestemt ikke godt. Men der er ingen som helst udsigt til, at vi får den slags tilstande igen, for vi fører en økonomisk politik inden for rammerne af de økonomiske retningslinjer, EU-medlemslandene og EFTA-landene følger, og det er en sund politik, og den vil vi selvfølgelig blive ved med at føre, men renteudsving er selvfølgelig ikke positivt, hvis der er tale om stigende renter.

Hermed sluttede spørgsmålet.