Om rentespænd for kortfristede og langfristede obligationer mellem Danmark og Tyskland og mellem Danmark og Euroland.

Til økonomiministeren (6/4 2000) af:

»Vil ministeren oplyse størrelsen af det nominelle og det reale rentespænd for kortfristede og langfristede obligationer mellem Danmark og Tyskland, og mellem Danmark og Euroland i år 1999 og år 2000?«

I tabel 1 er givet en oversigt over størrelsen af det nominelle og det reale rentespænd for kortfristede og langfristede obligationer mellem Danmark og Tyskland, og mellem Danmark og euroområdet i år 1999-2002.

Hvis Danmark deltager i euroen, skønnes det jf. rapporten "Danmark og euroen", at den lange danske rente vil være i størrelsesorden hhv. 0,15 pct.point højere end den tyske, og den samme som den gennemsnitlige rente i euroområdet. Skønnet for euroområdet bygger på et gennemsnit af eurolandenes forventede rentespænd til Tyskland, jf. tabel 4 i bilag 3.3 i rapporten.

Hvis det bliver et "nej" til dansk eurodeltagelse, er det usikkert, hvor stort rentespændet bliver. Skønnene for rentespændene i situationen uden for euroen bygger på en situation, hvor Danmark efter et nej ved en folkeafstemning om dansk deltagelse i euroen bevarer sin nuværende ERM II-aftale, jf. rapporten "Danmark og euroen".

Baseret på rapporten vurderes det, at den nominelle lange danske rente vil være i størrelsesorden ½-1 pct.point højere end den gennemsnitlige nominelle rente i euroområdet, såfremt Danmark er uden for euroen.

En realrente er defineret som en nominel rente korrigeret for et mål for den forventede inflation (se f.eks. ECB{{PU2}}s månedsrapport, marts 1999) Det er et problem i konstruktionen af realrenter, at den forventede inflation ikke kan observeres. Af og til benyttes derfor den løbende, aktuelle inflation til at korrigere med, hvilket dog kan være misvisende.

Derfor er i tabel 1 anvendt to metoder til beregning af realrenter.

Den første metode tager udgangspunkt i realrentespændet som det nominelle rentespænd fratrukket et vejet gennemsnit af den skønnede inflationsforskel de efterfølgende 2 og 10 år (for hhv. det 2-årige og 10-årige rentespænd). Der anvendes inflationsskøn fra Økonomisk Oversigt, december 1999. Inflationen er forbrugerprisinflationen (national opgørelsesmetode). Fra 2002 og frem forudsættes inflationen at være den samme i Danmark, Tyskland og eurooområdet, hvilket er i overensstemmelse med en fastkurspolitik.

Med den anden metode beregnes realrenten ved at fratrække forskellen i den løbende, aktuelle årlige inflationstakt fra det nominelle rentespænd.

[Tabel]

Kilde: ECOWIN og Økonomisk Oversigt december 1999.

Anm: Økonomiministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om den cirkulerende obligationsmasse for den 2-årige obligation i forskellige eurolande og har ikke foretaget skøn over rentespændets størrelse forsåvidt angår renten på den 2-årige obligation. Skøn er afrundet til nærmeste 5 bp.

1. Tallene for 1999 og 2000 afspejler tildels forventninger om dansk eurodeltagelse. Tallene for 2000 er baseret på Økonomisk Oversigt, december 1999.

2. Der skelnes mellem dansk deltagelse i euroen og dansk position uden for euroen. Intervallerne for rentespændet i situationen uden for euroen i 2001 og 2002 dækker dels over usikkerhed forbundet med skønnet, dels over at der ikke tages højde for den relative konjunkturmæssige udvikling.

3. Realrente beregnet vha. første metode - dvs. som forskellen mellem det nominelle rentespænd og et vejet gennemsnit af den forventede inflationsforskel i fremtiden.

4. Realrente beregnet vha. anden metode - dvs. som forskellen mellem det nominelle rentespænd og den løbende, aktuelle 12-måneders inflationstakt.