Om orientering til offentligheden om eurospørgsmålet.

1) Til statsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Har regeringen givet ministerierne og embedsmændene instruks om, at de ved orientering til offentligheden om eurospørgsmålet skal sikre efterlevelsen af Folketingets vedtagelse af 8. december 1998 om løbende at fremlægge oplysninger og vurderinger af eurosamarbejdets udvikling, herunder at belyse fordele og ulemper for Danmark i forskellige former for tilknytning til eurosamarbejdet?«

Skriftlig begrundelse

Forud for folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten den 28. maj 1998 kom det til offentlighedens kendskab, at statsministeren på et regeringsmøde havde pålagt hver enkelt minister at spille en aktiv rolle i debatten op til afstemningen om Amsterdamtraktaten. Dette skulle ske ved, at man i hvert enkelt ministerium skulle reagere over for negative historier om EU.
I den rundskrivelse, som departementschefen i Erhvervsministeriet, Jørgen Rosted, skrev til sine ansatte, hed det: »Erhvervsministeriets indsats er central, bl.a. fordi den stigende EU-skepsis blandt tidligere jasigere, som den er kommet til udtryk i dagspressen i den seneste tid, i høj grad udspringer af en negativ oplevelse af det indre marked. Det er derfor en af Erhvervsministeriets centrale opgaver frem til afstemningen om Amsterdamtraktaten at arbejde for et ja.« Det medførte en kraftig kritik, at regeringen på denne måde inddrog den statslige administration i en politisk kampagne for et ja til Amsterdamtraktaten, da det ikke kan være administrationens opgave. Derfor håber spørgeren, at statsministeren kan bekræfte, at regeringen har ændret sin instruks, således at det er de enkelte fagministeriers opgave at sørge for saglig og seriøs information, som beskriver både fordele og ulemper ved forskellige former for dansk tilknytning til eurosamarbejdet, således at vi ikke skal opleve en gentagelse af, at embedsmændene i den danske stat bruges som et redskab i jasigernes kampagne i de kommende måneder.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu har regeringen jo indledt en skræmmekampagne, hvor man griber til ret desperate påstande, bl.a. at der vil komme en finanspolitisk stramning og en renteforhøjelse, og jeg ved ikke hvad, hvis vi stemmer nej til euroen den 28. september.
Det viser jo, at regeringen har tænkt sig at bruge alle midler, også de ufine og usaglige, og det rejser jo ydermere det spørgsmål: Hvordan kan vi så sikre, at embedsmændene, de ansatte i ministerierne, ikke misbruges i forbindelse med sådan en skræmmekampagne fra regeringens side? Hvordan sikres det, at embedsmændene kan være med til at efterleve Folketingets beslutning om, at der skal orienteres om både fordele og ulemper i forbindelse med euroen, på saglig vis?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Ved at efterleve Folketingets henstilling, og det gør regeringen fuldt og helt.

Keld Albrechtsen (EL):
Har statsministeren fortalt de øvrige ministre og embedsmændene, at det er meningen, at hvis der nu f.eks. kommer en henvendelse fra en borger, som ønsker at vide, om det er rigtigt, at hvis man stemmer nej til euroen, ja, så ramler det altså ned med økonomiske ulykker?
Det kunne jo godt være, at der var en borger, der stillede sig selv det kritiske spørgsmål: Er det nu også helt rigtigt, hvad statsministeren går og siger? Har statsministeren så instrueret embedsværket om, at der skal gives en saglig besvarelse af det spørgsmål, og at embedsmændene skal oplyse, at der altså findes en masse økonomer, som har en helt anden opfattelse af den situation, og som faktisk slet ikke mener, at der er grundlag for statsministerens skræmmekampagne? Har statsministeren sikret sig, at der så kommer en saglig og nuanceret besvarelse fra
f.eks. økonomiministerens embedsmænd i den forbindelse?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Nej, jeg har ikke givet nogen generel instruks. Det ville være helt overflødigt. Regeringens dygtige medarbejdere sørger altid for, at der er ordentlig information.

Keld Albrechtsen (EL):
Skal det så forstås sådan, at selv om statsministeren går rundt og skræmmer befolkningen med alle mulige billeder om finanspolitiske stramninger og rentestigninger og sådan noget, så har statsministeren samtidig fuld tillid til, at danske embedsmænd i Økonomiministeriet, f.eks. når de bliver spurgt, om det nu er rigtigt, at hvis vi stemmer nej, bliver der en finanspolitisk stramning og en rentestigning, så svarer: O.k., det mener statsministeren, men der er altså også nogle økonomer fra f.eks. de store banker i udlandet, som siger, at det har ingenting på sig og sådan vil det ikke gå, for den danske krone er stærk og stabil, og selvfølgelig vil der ikke ramle ulykker ned over hovedet på danskerne, hvis de stemmer nej?
Har man sikret, at det vil der blive svaret sagligt på fra embedsmændenes side, når befolkningen henvender sig for at få konkrete oplysninger?

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Nu har vi jo ved forskellige lejligheder set, hvordan statsministeren mener at kunne bruge eller, i vores terminologi, misbruge embedsapparatet i sin politiske kamp, og det er jo en almindelig diskussion, vi løbende må have, når vi også ser nogle eksempler på det.
Men det, der er interessant i denne sammenhæng i forhold til det spørgsmål, som er rejst, er selvfølgelig, at statsministeren nu vil give en garanti for, at embedsmændene også i deres besvarelser til borgerne overholder de forpligtelser, der følger af Folketingets vedtagelse om, at man både skal oplyse om fordele og ulemper.
Derfor ville jeg gerne spørge statsministeren, om statsministeren så her i Folketingssalen vil bevise, at det rent faktisk sker, ved at give nogle eksempler på de ulemper, der så oplyses til borgerne, når de henvender sig til bl.a. Statsministeriet og andre ministeriers embedsfolk for at få en objektiv vurdering af fordele og ulemper ved Danmarks eventuelle tilslutning til euroen.

Frank Dahlgaard (UP):
Jamen det er jo næsten en gentagelse af det spørgsmål, der lige er kommet. Statsministeren kan jo feje den mistanke for unfair trav væk, hvis statsministeren her og nu ganske kort siger lidt om de ulemper og betænkeligheder, der er ved at afskaffe kronen til fordel for euroen.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Til det første spørgsmål er svaret: Nej, det er det ikke nødvendigt at sikre; vores dygtige medarbejdere vil altid sammen med regeringen give ordentlig og redelig information. Jeg er fuldt og fast overbevist om, at vi er bedre til her i landet at vurdere vores samfunds fremtid inden for og uden for en fælles valuta, end fjerne kapitalmarkedsfolk er.
Til spørgsmålet om en garanti kan jeg sige: Nej, det er helt overflødigt, for sådan er vores samarbejde og demokrati indrettet her i landet, at vi har medarbejdere, der står til rådighed for regeringen, og det gør de helt efter ordentlig skik og brug.
Til det sidste spørgsmål: Det ligger uden for det stillede spørgsmåls rammer.

Keld Albrechtsen (EL):
Jamen jeg vil godt prøve, om vi ikke kan holde os til det konkrete eksempel, som jeg har nævnt, for det giver egentlig en god illustration af problemet.
Hvad vil man fra regeringens side lægge frem af informationsmateriale om den situation, statsministeren har rejst, nemlig dette skræmmebillede af konsekvenserne af et nej? Er det noget, regeringen vil bruge ministerierne og ministeriernes medarbejdere til at udbrede, efter min opfattelse, misinformation om i befolkningen, eller er det noget, regeringen vil holde for sig selv, og som ministrene vil rejse rundt og sige til befolkningen som ministre, men altså ikke blande embedsmændene ind i?
Det synes jeg er vigtigt at få afklaret, for jeg går ud fra, at det kan ikke være fra embedsmændenes side, disse påstande om økonomisk ruin er opfundet; det kan jeg ikke forestille mig. Det er det simpelt hen for usagligt til.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg kan desværre ikke takke for svaret.
Hvis vi skal have en fair debat, er det jo helt i orden, at de politiske partier har forskellige meninger og dyster og kommer med det ene billede eller det andet, og det kan vi så tage en diskussion om. Men det er jo en helt anden situation, vi står i, når regeringen vedvarende insisterer på at kunne trække embedsmændene ind til sin fordel i debatten.
Derfor, når statsministeren så siger: Jamen når vi gør det, når vi trækker embedsmændene ind og bruger dem i forbindelse med euro-afstemningen, så garanterer vi, at vi følger Folketingets vedtagelse fra december 1998 om, at man oplyser om både fordele og ulemper. Og derfor er det jo altså, når vi læser spørgsmålet, sådan rent logisk ikke meget ved siden af spørgsmålet at spørge, om vi kan få nogle eksempler på det. Det følger jo ligesom af at have en diskussion om det her spørgsmål, at statsministeren så giver Folketinget nogle eksempler på, at man oplyser om ulemper, og vi har ikke hørt ét eneste eksempel til dato.

Frank Dahlgaard (UP):
Jamen statsministeren har jo stadig væk muligheden for her og nu at fjerne den mistanke, der er om, at man vil misbruge embedsmandsapparatet til at komme med en ensidig fremstilling af fordelene ved at afskaffe kronen og erstatte den med euroen, ved her og nu ganske kort på 1 eller 2 minutter at fortælle om de punkter, hvor der kan være ulemper forbundet med at afskaffe kronen.
Tror statsministeren ikke, at statsministeren i aften fortryder det, hvis han ikke svarer på det spørgsmål?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Til det første spørgsmål:
Regeringen vil lægge tre ting frem: for det første Økonomiministeriets rapport, som skulle komme i løbet af relativt kort tid, og som vil være en fyldig og omfattende redegørelse om fordele og ulemper, sådan som Folketinget har bedt os om det, for det andet DUPI's redegørelse, og endelig for det tredje ved jeg, at regeringen har været med til at finansiere den redegørelse, der kommer fra Rådet for Europæisk Politik, og som jeg har forstået kommer så betids, at vi i hvert fald får en måneds tid til at debattere indholdet.
De to andre spørgsmål ligger uden for det spørgsmål, der er stillet. Jeg kommer meget gerne tilbage til sagen, og jeg har ikke mere at tilføje til det spørgsmål.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg må forstå, at statsministeren altså ikke vil udsende nogen instruks og heller ikke bede sine ministre om at gøre det.
Så vil jeg bare spørge: Er der så overhovedet nogen instrukser? For der er jo også den mulighed, at det er overladt til hver enkelt embedsmands skøn at varetage Folketingets dagsorden, det er klart. Men der lå jo en instruks, sidste gang vi havde folkeafstemning. Den går jeg ud fra ikke eksisterer mere, for den var jo ret uheldig; men jeg vil godt vide, om der er nogen instrukser eller det altså er overladt til hver enkelt embedsmands gode skøn at orientere befolkningen om fordele og ulemper.

Hermed sluttede spørgsmålet.