Om det nuværende renteniveau er passende for konjunktursituationen i dansk økonomi.

2) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Finder ministeren, at det nuværende renteniveau herhjemme er passende for konjunktursituationen i dansk økonomi?«

Frank Dahlgaard (UP):
Baggrunden for spørgsmålet er også renten, hvor en del af argumentationen har været, at vi kan få en lavere rente, og det er godt. Nu har vi så hørt, at det ikke nødvendigvis er godt for pensionsopsparing i Danmark med en lavere rente, men spørgsmålet er vel egentlig, om ikke den rente, vi har i dag, er meget god for den økonomi, vi har i Danmark. Og mener ministeren ikke, at vi har et renteniveau i dag i Danmark, som er til gavn for dansk økonomi og beskæftigelse og faktisk er i orden?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Den nuværende konjunktursituation er bl.a. kendetegnet ved, at der er sket en afdæmpning af økonomien i Danmark, og det var jo et af formålene for de politiske beslutninger, der blev truffet de foregående år.
Til trods for, at vi har en mindre vækst i denne tid, er ledigheden fortsat med at falde, og vi er nu nede på et ledighedsniveau, som vi ikke har haft siden 1976. Det er jo meget positivt. Der er ikke så stor risiko for overophedning lige nu, men alligevel er der altså et pres på arbejdsmarkedet. Det kan vi se.
I Økonomiministeriets prognose fra december 1999 er det forudsat, at der kommer en yderligere rentestigning i euro-området de næste 2 år, og den seneste renteudvikling er således ikke i modstrid med forudsætningerne for regeringens konjunkturvurdering. Derfor kan jeg konkludere, at jeg finder det nuværende renteniveau passende set i sammenhæng med den stort set neutrale finanspolitik og strukturpolitik. Renten er ikke så høj, at beskæftigelsen bliver slået i stykker, og den er ikke så lav, at der skabes risiko for overophedning, og den truer ikke stabiliteten i dansk økonomi.

Frank Dahlgaard (UP):
Det var da et interessant svar. Ministeren konkluderer altså, at den rente, vi har herhjemme, er passende for den situation, vi er i. Det må jo betyde, at hvis vi går med i euroen og afskaffer kronen, får vi altså en lavere rente, og den er så ikke i overensstemmelse med det, der varetager danske interesser. Er det korrekt forstået?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Nej, det er ikke korrekt forstået, og det er en lidt søgt måde at prøve på at finde argumenter imod en fælles valuta.
Renten er passende nu til den konjunktursituation, vi har. Vi har indrettet vores finanspolitik og strukturpolitik. Bl.a. pinsepakke og finanslov osv. er jo indrettet, så vi kan have et økonomisk spor, som gør, at vi kan fastholde fremgang
i beskæftigelsen, fald i ledigheden, overskud på de offentlige budgetter og overskud på betalingsbalancen. Det er opgaven. Vi har jo ikke en fri pengepolitik. Den pengepolitik, Danmark følger, er den pengepolitik, der skabes i Frankfurt af Den Europæiske Centralbank, fordi vi har bundet vores danske krone til euroen, for hr. Frank Dahlgaard og jeg er jo enige om, at stabile valutaforhold er godt, og fastkurspolitikken er der bred politisk opbakning til. Det er jo situationen. Hr. Frank Dahlgaard var i sit forrige spørgsmål inde på, at renteforskellen i disse tider er meget lille - 0,3 pct. - og hr. Frank Dahlgaard må altså undskylde, men en ændring på 0,3 pct. er jo ikke en katastrofe for den danske økonomi.

Frank Dahlgaard (UP):
Det, ministeren siger, er jo rigtigt. Et lille rentefald er ikke nogen katastrofe, men det er altså, hvis vi går ind i euroen, en rente, som passer mindre godt til dansk økonomi end den, vi har i øjeblikket.
Vil ministeren bekræfte, at nogle af de lande, som er med i euroen i dag, har problemer, netop fordi renten er så lav. Det er den jo af hensyn til Tyskland og Frankrig, som har svært ved at få gang i deres økonomiske vækst - nu på det sidste ser det ud til, at det er ved at komme - men lande som Finland og Irland, og mig bekendt også Holland og Portugal, er små lande, som har haft ganske pænt gang i væksten, og det er eurolande, som har været utilfredse med den lave rente, for dermed har de ikke kunnet bremse økonomien, og derfor er der en risiko for, at det flammer over i inflation og dårlig konkurrenceevne og dermed arbejdsløshed. Så det passer ad hekkenfeldt til for disse lande at have den fælles rente.
Vil ministeren ikke bekræfte dét og samtidig bekræfte, at en lidt lavere rente for dansk økonomi er lidt mindre god end den, vi har i øjeblikket?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Det vil ministeren ikke bekræfte, for jeg er helt uenig. Og det er ikke bare et spørgsmål om politik; jeg er sagligt set uenig i det, hr. Frank Dahlgaard gerne vil have mig til at bekræfte, så det kan jeg ikke.
Jeg vil gerne lige gøre opmærksom på, at det snart er 18 år - helt nøjagtigt vil det i september 2000 være 18 år siden
- vi ved Poul Schlüter og Henning Christophersen indførte en fastkurspolitik i Danmark. Siden da har det, der har været centralt i den danske økonomiske politik, været finanspolitikken og strukturpolitikken: den måde, vi indretter skattesystemet osv. på. Det er det stadig væk. Der er intet nyt i det, og der vil heller ikke være noget nyt i det i det tilfælde, at Danmark kommer med i den fælles valuta. Det er nøjagtig tilsvarende i Irland, Holland og Portugal. Hvis man nu skulle gå ind på den tankegang, hr. Frank Dahlgaard gør rede for, må jeg sige: Man kan jo altid veje fordele og ulemper mod hinanden, og det må man som politiker gøre i mange sammenhænge. Og her vil jeg sige, at fordelen ved at være i et stort, stabilt valutaområde langt opvejer den usikkerhed, der er for en lille valuta som den danske, og opvejer en lang række ulemper; men det er ikke efter min opfattelse en ulempe med de renteforskelle, som hr. Frank Dahlgaard peger på.

Frank Dahlgaard (UP):
Jamen så bliver det mystisk, for ministeren konkluderede i sit indledende svar, at vi har et passende renteniveau. Derefter siger ministeren, at den tyske rente og eurorenten ikke er så meget lavere; men den er altså lidt lavere, og så får vi altså, hvis vi går med, en lidt lavere rente end den, der er passende for det danske, og det må være lidt mindre passende eller lidt mere upassende end den, der er i øjeblikket. Det er ikke det store, men når man nu snakker om renten, så er det altså noget, der økonomisk set ikke passer til danske forhold. Vil ministeren trods alt ikke bekræfte dette?
Når ministeren så taler om, at går man ind i et euro-område, er der større sikkerhed mod valutakriser, så ved ministeren jo godt, at vi har en aftale med Den Europæiske Centralbank, som vi tidligere havde det med Tyskland, ERM II-aftalen, som gør, at man støtter hinanden. Hvis ellers lille Danmark fører en nogenlunde økonomisk politik, og det gør vi jo, vil vi også få den støtte, der gør, at valutakriser begrænses til en lille del af den finansielle sektor og overhovedet ikke kommer til at ramme almindelige mennesker. Er det ikke korrekt?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg kan ikke huske, om det var forrige onsdag, eller hvilken onsdag det var, at vi drøftede det samme spørgsmål. Dér var vi inde på den periode, hvor vi havde EMS'en, det valutasamarbejde, som blev forandret temmelig dramatisk i august 1993. Det var i en periode, hvor dansk økonomi også var afhængig af og bundet til en renteudvikling i Europa - en problemstilling, som hr. Frank Dahlgaard kritiserede, ikke EMS-samarbejdet, men renteproblemstillingen.
Danmarks renteudvikling er, uanset om vi er med i den fælles valuta eller ikke er med, bundet til den renteudvikling, der sker i Europa. Det laver vi ikke om, uanset om vi er med eller ej - i hvert fald ikke så længe vi har en fastkurspolitik, og det vil jeg stærkt anbefale vi bliver ved med - og derfor er der ikke noget nyt.
Det nye ved at være med i den fælles valuta er, at vi for første gang i årtier får indflydelse på renteudviklingen, fordi vi selv er med i Frankfurt i Den Europæiske Centralbank. Det synes jeg er en interessant, positiv forskel.

Frank Dahlgaard (UP):
Ministeren siger, at dansk pengepolitik alligevel styres fra udlandet, dog ikke helt, for vi har jo en rente, der er lidt højere end den, man har i Tyskland og Euroland, og den er med ministerens egne ord passende for dansk økonomi. Så det er jo fint, at vi dog trods alt har en smule pengepolitisk selvstændighed, så vi kan indrette forholdene, så de passer til dansk økonomi. Og ministeren sagde jo tidligere, at vi har en rente, der er passende for konjunktursituationen.
Når ministeren så begiver sig ud i beretninger om renten og siger, at vi får mere indflydelse ved at sidde med ved bordet - nu har vi ingen indflydelse - så må jeg spørge, om disse lande, altså Holland og Irland og Finland og Portugal, som er mindre eurolande, som har haft så meget tryk på økonomien, at de faktisk har haft behov for en højere rente, har haft så meget indflydelse ved at sidde med ved bordet, at de har fået en rente, der har passet til deres niveau. Jeg mener det ikke. Hvad mener ministeren?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg vil gerne lige korrigere visse dele af hr. Frank Dahlgaards indlæg. Danmark har ikke i dag en selvstændig pengepolitik. Selv om den danske rente er højere end i euro-området, så er det ikke udtryk for en selvstændig pengepolitik, og det ved hr. Frank Dahlgaard godt. Det er udtryk for, at Nationalbanken meget nøje ved bevægelser af renten skal lade den danske krone skygge euroen, ligesom vi i mange, mange år har skygget D-marken. Det er det, der bestemmer renten i den danske nationalbank. Det er ikke udtryk for en selvstændig pengepolitik, så skal lærebøgerne i hvert fald skrives om.
Det andet, jeg gerne lige vil understrege, er, at når Den Europæiske Centralbank træffer beslutninger om rentebevægelser, så sidder Holland, Irland og Portugal - for at tage de tre - også med ved bordet. Og de har en fælles opgave, nemlig at se på euro-området som en helhed, og de skal bl.a. se på prisudviklingen i sammenhæng med den samlede økonomiske udvikling. Ud fra det træffes der en beslutning. Og så har landene hver især deres opgave via deres finanspolitik og strukturpolitik, nemlig at være med til at underbygge den økonomiske samordning og de økonomiske mål, som vi er enige om. Uanset i øvrigt, om vi er med eller ej, er Danmark nu enig i de økonomisk-politiske mål.

Hermed sluttede spørgsmålet.