Hjælpemenu

Hovedmenu

Om det er efter anmodning fra økonomiministeren, at nationalbankdirektøren er begyndt at agitere til fordel for euroen.

Besvaret §20-spørgsmål

Besvaret 9/2-2000

14) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Er nationalbankdirektøren begyndt at agitere til fordel for euroen efter anmodning fra ministeren?«

Skriftlig begrundelse

Dagbladet Børsen beskrev den 3. februar 2000, hvorledes nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen nu er gået aktivt ind i kampen for afskaffelse af kronen til fordel for euroen.
Nationalbankdirektøren er en embedsmand, som ikke bør politisere eller blande sig på et område, som ministeren selv meget rigtigt har beskrevet som et politisk spørgsmål. Imidlertid er der tætte relationer mellem Økonomiministeriet og Nationalbanken, og mistanken om, at ministeren ligefrem har bedt nationalbankdirektøren gå ind i ØMU-debatten, er derfor til stede.

Frank Dahlgaard (UP):
Nationalbankdirektøren var inde i begyndelsen af denne måned og blande sig i den debat, der kører om euroen, også i den politiske debat, for det er jo i høj grad et spørgsmål om at sidde med ved bordet.
Det er et politisk spørgsmål, som ministeren har sagt, om Danmark skal afskaffe kronen og ind i euroen eller ej.
På den baggrund vil jeg spørge, om det er en aftale mellem økonomiministeren og nationalbankdirektøren, at nationalbankdirektøren skal gå ud og agitere for, at vi skal afskaffe vores egen krone.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg synes, det er et meget ubehageligt spørgsmål.
Det korte svar er: Nej! Og hvis hr. Frank Dahlgaard havde gjort sig den ulejlighed at læse nationalbankdirektørens foredrag, ville han også kunne se, at der er tale om synspunkter, nationalbankdirektøren har tilkendegivet ved tidligere lejligheder i interviews og taler, også offentligt holdte taler.
Det eneste nye er sådan set, at nationalbankdirektøren tilbageviser en påstand om, at Nationalbankens direktion skulle være imod dansk deltagelse i ØMU'en.

Må jeg så godt lige understrege, at vi lever i et demokrati, hvor der er ytringsfrihed, og hvor vi har en uafhængig Nationalbank, som ingen politikere, ingen regeringer kunne drømme om at pålægge hverken det ene eller det andet synspunkt. Det vil jeg gerne understrege.
Jeg kan forstå, at hr. Frank Dahlgaards karakteristik af såkaldt uafhængige økonomer afhænger meget af, hvorvidt disse økonomer deler synspunkt med hr. Frank Dahlgaard. Det er interessant.

Frank Dahlgaard (UP):
Nej, sådan er det jo ikke. Jeg kan oplyse, at jeg selvfølgelig har skaffet mig nationalbankdirektørens tale ved at printe den ud fra Internettet, og det fremgår klart deraf, og det var også den måde, Dagbladet Børsen beskrev det på dagen efter, at nu er nationalbankdirektøren gået ind i debatten mod kronen og for euroen, og det er fantastisk.
Det fremgår på side 7 af nationalbankdirektørens skriftlige tale i argumentationen for at afskaffe kronen, at endelig er der den politiske marginalisering i EU-samarbejdet, som Danmark kommer ud for. Ja, den er politisk. Nationalbankdirektøren er vel som en embedsmand forpligtet til at holde sig til sit område og ikke begynde at argumentere ud fra nogle politiske betragtninger. Det skal vel overlades til politikerne, herunder til økonomiministeren.
Men jeg er da tilfreds med svaret, som jeg går ud fra er helt korrekt, at der ikke har været nogen signaler eller besked eller aftale mellem økonomiministeren og nationalbankdirektøren i retning af, at Nationalbanken skal gå ind og hjælpe regeringen i denne her mærkelige sag.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg er da naturligvis glad for, at ministeren understreger, at ud fra et demokratisk synspunkt har selvfølgelig også medlemmer af Nationalbankens direktion lov til at give udtryk for deres holdning, også til euroen. Jeg ville da gerne deltage i en debat med chefen for Nationalbanken om det spørgsmål, ingen tvivl om det.
Men jeg vil gerne sige til ministeren: Jeg ved ikke, om ministeren erindrer det, men vi havde jo på et tidspunkt en sag, hvor der fra regeringen var udgået et signal om, at embedsmænd skulle prøve at besvare kritik af EU på en bestemt måde. Da havde vi en diskussion, så jeg håber, at det synspunkt om nationalbankdirektørens frihed til at mene, som nationalbankdirektøren vil, naturligvis også er et synspunkt, der gælder embedsmændene i statens administration, således at de naturligvis også har lov til som privatpersoner at gå ind
i debatten, selv om de ikke nødvendigvis er enige med regeringen i holdningen til euroen.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Dansk Folkeparti er naturligvis enig i det synspunkt, at der skal være ytringsfrihed også for Nationalbankens direktionsmedlemmer, og vi er overbeviste om, at de argumenter, de måtte komme med, også er af en sådan art, at de er mulige at gendrive.
Men det, der er mit spørgsmål til ministeren, er i virkeligheden, om ministeren synes, det er klogt, at nationalbankdirektøren i den forstand, som hr. Frank Dahlgaard er inde på, går ind i den politiske del af debatten. Nationalbanken har jo altså været med til at lave eurosystemet, og derfor er det ikke så mærkeligt, at den har den holdning til selve systemets indretning osv. Men mener ministeren, det er klogt, at en leder af den type institution går så kraftigt ind i debatten, som der her er tale om?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Til hr. Frank Dahlgaard: Jeg fortsætter lige citatet, hvor hr. Frank Dahlgaard slap, om den politiske marginalisering i EU-samarbejdet:
»Dette får mere og mere betydning, jo længere tid vi står udenfor. Det er ikke kun et spørgsmål om at have stemmeret ved bestemte møder. Det er også et spørgsmål om at få informationer om den internationale udvikling og planerne for det internationale samarbejde, og det er i høj grad et spørgsmål om at være med til at præge udviklingen gennem deltagelse i komiteer og arbejdsgrupper og andre fora, der forbereder de formelle beslutninger, men disse effekter er det endnu sværere at sætte tal på.«
Det, nationalbankdirektøren henviser til, er Nationalbankens deltagelse i komiteer, arbejdsgrupper osv., og det er det, der er Nationalbankens oplevelse.
Jeg vil gerne understrege og dermed svare hr. Thulesen Dahl, at jeg synes, det er klogt, at alle, der har en mening, giver udtryk for den. Jeg synes, det er uklogt at forhindre eller skabe en stemning om, at der er noget, nogle ikke må udtale sig om.
Til hr. Keld Albrechtsen: Jeg kan svagt erindre det, hr. Keld Albrechtsen hentyder til, og jeg håber, jeg svarer rigtigt i forhold til det, der er min erindring.
Når jeg får spørgsmål fra Folketingssalen, skriftlige eller mundtlige, eller bliver bedt om notater, så lægger mine embedsmænd svar op til mig, men det er ministeren, der har ansvaret for de svar, der bliver givet, og det er ministeren, der bestemmer, hvordan svarene skal være.
Jeg forventer, at mine embedsmænd uanset deres politiske tilhørsforhold og meninger om det ene og det andet skal levere det materiale, som jeg bestemt har bedt om.
Dernæst vil jeg mene, at de samme embedsmænd har fuldstændig frihed til at blande sig i den offentlige debat under deres eget navn. Jeg kunne ikke drømme om andet.

Frank Dahlgaard (UP):
Jeg er da fuldstændig enig i det sidste, ministeren siger, nemlig at der ikke er nogen, der ikke skal kunne ytre sig her, sådan set heller ikke Nationalbanken som institution.
Men når vi er inde på et politisk område, spørgsmål om indflydelse, sidde med ved bordet og den slags, så er det jo politisk, og så er nationalbankdirektøren sådan set ikke mere værd end andre mennesker. I en økonomisk vurdering er det en anden sag, og det står der jo også noget om, men når hun går ind med noget politisk, så går hun for langt efter min vurdering.
Man kan misbruge sin position ved at komme med nogle politiske betragtninger, som ikke er mere professionelle end alle mulige andres, men i kraft af den position, at man sidder i Nationalbanken, giver det en vægt, som ikke er rimelig, og det er her, jeg føler, at det er en ting, der skal drøftes igennem, og at jeg skal have sikkerhed for, at der ikke er en aftale mellem økonomiministeren og nationalbankdirektøren om at bruge det her til at give en falsk fornemmelse ude i befolkningen af, at det er det eneste rigtige, når nu Nationalbanken siger det på et politisk, helt klart politisk, område.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg vil bare gerne understrege endnu en gang, at selvfølgelig skal alle kunne ytre sig, og det er også vores holdning, men derfor behøver det jo ikke at være klogt. Det kan man jo have en holdning til. Det er ikke det samme som at forbyde folk at udtale sig.
Økonomiministeren kan jo godt have en holdning til, om det er klogt, at nationalbankdirektøren går ud på den måde, som hun gør, altså forstået på den måde, at det jo stadig væk kan være, at den danske befolkning ikke ønsker at forbyde kronen. Det kan være, den ønsker at beholde kronen, og så kan man jo godt diskutere, om det så er klogt, at landets nationalbankdirektør har sagt bestemte ting. Det kan man jo så have en holdning til, men det kan jeg forstå økonomiministeren ikke vil have.
Så vil jeg godt følge det op, som hr. Keld Albrechtsen spurgte om, for det er jo så det interessante:
Det, man lavede i sin tid, var nogle task forces i de enkelte ministerier. På foranledning af statsministeren og regeringen skulle departementcheferne etablere såkaldte task forces rundt i ministerierne, der altså lavede baggrunden for, at ministrene virkelig kunne gå i clinch med dem, der mente noget andet rent politisk i en folkeafstemningssituation.
Der vil jeg bare bede ministeren erkende, at der er en forskel på, om vi står i en situation, hvor befolkningen bliver bedt om at komme med et svar på et givet spørgsmål i en folkeafstemningssituation, og så det, der foregår her i salen.

Tredje næstformand (Poul Nødgaard):
Hr. Thulesen Dahl, det er 1 minut. Økonomiministeren.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Hr. Frank Dahlgaard mistænkeliggør både nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen og mig, og det synes jeg er meget, meget ubehageligt.
En hvilken som helst har lov til at udtale sig om det, vedkommende finder er vigtige sager, og jeg synes, det er en betryggelse for den danske befolkning, at den ved, at alle kan udtale sig, også om deres forhold og opfattelser af den fælles valuta. Så får vi alle synspunkter i offentligheden på bordet. Det må være enhver demokrats største ønske, og derfor tror jeg også, at hr. Frank Dahlgaard ønsker, at alle udtaler sig om deres holdninger.
Til hr. Thulesen Dahl må jeg sige, at jeg forstår, at eftersom hr. Thulesen Dahl mener, at et flertal af den danske befolkning ønsker at bevare kronen, så er det uklogt, at nationalbankdirektøren tilkendegiver sin holdning og Nationalbankens holdning. Dette er jeg dybt uenig i. Jeg vil kæmpe til sidste åndedrag for, at vi bor i et land, hvor alle har ret til at udtale sig og tilkendegive deres holdninger, og at det ikke skal afgøres af en censurkomité eller et politbureau, om det er klogt eller ikke er klogt.

Hermed sluttede spørgsmålet.