Om befolkningen er klar over, at en tilslutning til euroen betyder et endegyldigt farvel til den danske krone.
3) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Er det ministerens opfattelse, at befolkningen fuldt ud er
klar over, at en tilslutning til euroen betyder et
endegyldigt farvel til den danske krone?«
Skriftlig begrundelse
Meningsmålinger viser, at tilslutningen til euroen er stærkt
afhængig af, hvordan det konkrete spørgsmål udformes. Således
viser en meningsmåling fra Sonarinstituttet i november 1999,
at 50 pct. vil stemme ja til »en dansk deltagelse i
eurosamarbejdet«, mens 31 pct. vil stemme nej. Resten er i
tvivl eller vil slet ikke stemme ved folkeafstemningen.
Sonarinstituttet har imidlertid også stillet følgende
spørgsmål: »Såfremt Danmark tilslutter sig eurosamarbejdet,
vil det medføre, at kroner og øre erstattes af euro og cent.
Hvad beskriver bedst Deres holdning til dette?«.
Her svarer 31 pct., at det vil svække den danske
selvstændighed, og 26 pct., at »det er trist, men
nødvendigt«.
I Ugebrevet Mandag Morgen nr. 3 (17. januar 2000) er
gengivet en meningsmåling, hvor der spørges, om man synes, at
Danmark skal indføre fælles EU-mønt og fælles EU-centralbank,
eller man ikke skal. Her går 50 pct. ind for EU-fællesmønten,
mens næsten lige så mange (48,3 pct.) går imod.
Andre målinger viser, at der er flertal for at tilslutte
sig eurosamarbejdet, men der er ikke flertal for at afskaffe
den danske krone.
Da en dansk tilslutning til euroen imidlertid er
ensbetydende med en afskaffelse af kronen, er det tydeligt,
at mange vælgere i Danmark endnu ikke har forstået
rækkevidden af den beslutning, de skal træffe ved den
kommende folkeafstemning. Mange tror fejlagtigt, at de kan
stemme ja til euroen uden at stemme nej til kronen. Det kan
de bare ikke.
Frank Dahlgaard (UP):
Baggrunden for spørgsmålet er: Spørger man folk, om vi skal
afskaffe kronen, så siger rigtig mange: Nej, det skal vi
ikke. Spørger man folk, om vi skal tilslutte os den
europæiske valuta som de andre, så er der mange, der siger
ja. Men tingene hænger jo sammen, og siger vi ja til euroen,
så siger vi samtidig nej til kronen. Derfor er spørgsmålet,
om ministeren har det indtryk, at befolkningen egentlig ved,
hvad det er for en folkeafstemning, og hvad det er for en
afgørelse, de skal træffe.
Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Som hr. Frank Dahlgaard ved, har Folketinget afsat midler på
finansloven både i 1999 og i 2000 til en informationsindsats,
som Økonomiministeriet står for, om disse spørgsmål. Og det
er selvfølgelig formålet så bredt og godt som overhovedet
muligt at skabe en viden om, hvad det er, vi diskuterer, når
vi diskuterer den fælles valuta og Danmarks stillingtagen til
den.
Det er måske meget interessant for hr. Frank Dahlgaard
at få at vide, hvad min egen opfattelse er, og dér kan jeg da
godt afsløre, at på møder rundtom i landet er det min klare
opfattelse at det er almindeligt kendt, at den danske krone i
givet fald skal erstattes af en anden valuta, og man er meget
interesseret i, hvordan den ser ud, og hvordan de andre lande
har gjort.
I den sammenhæng vil jeg meget gerne henvise til det
hæfte, som hedder »Euro - den nye fælles valuta - hvad er
det?«, som Økonomiministeriet har udgivet, og som kan hentes
gratis på bibliotekerne, og som netop meget - både i farver
og korte tekster - beskriver den problemstilling eller det
tema, som hr. Frank Dahlgaard har spurgt til her.
Frank Dahlgaard (UP):
Ja, tak for svaret! Jeg kender jo Økonomiministeriets pjecer
og har ikke fundet nogen fejl i dem direkte, men der er mange
ting, som egentlig burde være skrevet, men som ikke står der.
Men jeg vil da spørge ministeren, om ministeren mener,
at mønters og sedlers udseende er det afgørende i denne her
sag, eller om det vigtige i virkeligheden er pengevæsenet:
Hvem er det, der bestemmer renten, pengepolitikken,
valutapolitikken? - en hel masse ting, der i virkeligheden
har stor betydning for folks muligheder for arbejde og
beskæftigelse og for lån til rimelige penge og den slags,
altså en stor del af den økonomiske politik. Hvor skal den
føres, hvem skal have ansvar for det? Er det det, der optager
folket ude på møderne, eller er det mønternes udseende?
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Økonomiministeren og flere andre ministre og regeringsfolk
tager meget rundt på møder for tiden, og vi kan i aviserne se
referater af de møder, der har været holdt.
Vil økonomiministeren i den forbindelse bekræfte, at
det, økonomiministeren på disse møder fremhæver over for dem,
der er mødt frem, er det tab af indflydelse, som
økonomiministeren har en vurdering om at Danmark har ved at
stå uden for den fælles mønt? Men de steder, hvor det klart
kan påpeges - for selvfølgelig er der nogle områder, hvor man
kan diskutere, om vi mister indflydelse - hvor det er
indiskutabelt, at vi vinder indflydelse ved at beholde
kronen, den side af sagen har jeg aldrig nogen sinde i et
referat fra nogle af de møder, økonomiministeren har været
ude til, set refereret efterfølgende.
Er det et udtryk for, at økonomiministeren ikke gør rede
for den del af problemstillingen og kun fokuserer på, kan man
sige, valgkampsretorik og tager de sider frem, hvor Danmark
ville miste indflydelse ved at beholde kronen, eller er det
udtryk for, at referaterne er forkerte?
Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Til hr. Frank Dahlgaard: Jeg kan oplyse, at på de møder, jeg
er til, er mødedeltagerne meget optaget af alle spørgsmål
vedrørende den fælles valuta, den økonomiske politik osv., og
dér vil jeg gerne henvise til andre udmærkede udgivelser fra
ministeriet, som også beskæftiger sig med de spørgsmål og
derfor ikke kun med mønters og sedlers udseende.
Når der er lavet et hæfte specielt om mønters og sedlers
udseende, er det faktisk på baggrund af mange spørgsmål og
ønsker fra borgere om at få et hæfte, der også beskriver dét,
og vi forsøger at efterkomme den type ønsker.
Til hr. Thulesen Dahl: Jeg mener ikke, at jeg skal gøres
ansvarlig for referater i aviserne. Vi har en fri og
uafhængig presse, og de journalister, der dækker møderne,
vælger jo det, de mener er interessant. Jeg svarer jo på alle
de spørgsmål, jeg overhovedet bliver stillet, også den type
spørgsmål, som hr. Thulesen Dahl lige har nævnt, så
selvfølgelig indgår det.
Frank Dahlgaard (UP):
Kan det alligevel ikke bekymre økonomiministeren, at man får
forskellige svarprocenter, alt efter hvordan man stiller
spørgsmål om det samme? For at indføre euroen er det samme
som at afskaffe kronen for tid og evighed.
Har ministeren prøvet at spørge ude i de forsamlinger,
hun er i: Hvor mange her ønsker, at vi afskaffer kronen,
nedlægger den danske nationalbank for tid og evighed, sådan
at penge-, rente- og valutapolitikken, fremover køres fra
Frankfurt? Der sidder repræsentanter fra Danmark dér også.
Men hvor mange ønsker det? Eller hvor mange ønsker, at vi
skal holde fast i vores egen valuta og vores penge-, rente-
og valutapolitik?
Har ministeren prøvet at stille spørgsmålet på
forskellig måde og så se, hvordan svarene kommer ud?
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg kunne ikke drømme om at forsøge at gøre økonomiministeren
ansvarlig for de reportager, der bringes i aviserne, heller
ikke i forhold til økonomiministerens besøg rundt omkring.
Men det var heller ikke det, mit spørgsmål gik på.
Det, mit spørgsmål gik på, var, om referaterne var
fyldestgørende i forhold til den diskussion, der foregår på
de møder, økonomiministeren deltager i? For det referat, vi
får som udenforstående, når vi ikke deltager i møderne, er,
at økonomiministeren, lige præcis når hun tager rundt ligesom
de andre ministre, er inde i den dér valgkampsretorik, hvor
man ikke skaber generel oplysning omkring kronens bevarelse
eller det modsatte, men alene er ude for at forklare, hvorfor
man taber indflydelse ved, at Danmark står udenfor.
Og det, som regeringen har understreget gang på gang som
baggrund for, at vi ikke har en folkeafstemningsdato, men at
vi skal have sådan en periode her, er jo lige præcis, at der
kan man oplyse befolkningen, der er man ikke inde i den dér
valgkampsretorik, hvor det bare drejer sig om for eller imod.
Derfor er jeg interesseret i at vide, om
økonomiministeren virkelig, når hun holder sit indlæg på de
møder her, også kommer dybdegående ind på de områder, hvor
Danmark mister indflydelse ved ikke at beholde kronen.
Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Hr. Frank Dahlgaard spørger, om jeg er bekymret over, at der
er forskellige resultater alt efter, hvordan spørgsmålet i
meningsmålingerne formuleres: Nej, det er jeg egentlig ikke
bekymret over, for jeg har jo gentagne gange understreget, at
det ikke er meningsmålingerne, der afgør, hvornår jeg mener,
at der er ført en tilstrækkelig god informationsvirksomhed i
hele Danmark. Så jeg kigger ikke efter de meningsmålinger;
dem vil jeg ikke bygge mine egne vurderinger på.
Og jeg kan sige til hr. Frank Dahlgaard, at jeg er den
lykkelige ejer af en ægte euro, og når jeg er ude på møderne
og viser 7,50 kr., for jeg kan ikke vise 7,43 kr., og siger,
at det kan man få det samme for, hvis vi var med osv., er der
ikke nogen, der ser ud, som om de ikke forstår, at man bytter
danske kroner ud med en anden slags mønt, nøjagtig som vi i
tidligere tider har haft andre slags mønter end kroner. Der
er jo ikke på den måde noget nyt i, kan man sige, hvad
mønterne hedder, og hvordan de ser ud.
Det nye er selvfølgelig, at det er en fælles valuta med
nogle andre lande, og det er jo det, der interesserer mange
mennesker, og det synes jeg er fair, og det vil jeg gerne
bidrage til at forklare, ligesom hr. Frank Dahlgaard bidrager
ved at forklare det ud fra sit udgangspunkt. Det er jo fair
nok.
Til hr. Thulesen Dahl: Jeg vil ikke stille mig op her og
beskrive, om aviserne laver fyldestgørende referater, det er
ikke min opgave at give karakter, det må læserne jo selv
afgøre. Jeg kan invitere hr. Thulesen Dahl med til mine møder
for at overvære dem. Det synes jeg kunne være ganske
charmerende og måske også inspirerende for os begge to.
I øvrigt kan jeg sige, at jeg møder mange af hr.
Thulesen Dahls meningsfæller, måske ikke lige specielt fra
Dansk Folkeparti, men så fra partier eller organisationer,
som er imod, så hr. Thulesen Dahls synspunkter bliver
rigeligt repræsenteret, og mange gange lykkes det mig også at
overbevise dem om, at mit svar på tidens udfordringer er et
godt svar.
Frank Dahlgaard (UP):
Jamen tak for svaret. Jeg går ud fra, at ministeren læser de
forskellige aviser, bl.a. dagbladet Politiken, der jo også
har noteret kurserne, og de noterer D-mark og franske franc
osv., og så midt i det hele står der euro og dollar. Det er
da helt tydeligt, at de har slet ikke fattet, at D-marken og
de franske franc er afskaffet. Berlingske Tidende og Børsen
noterer det på en ordentlig måde, hvor de noterer euroen, for
det er jo den, der kører nu, og så har man lavet nogle
beregnede kurser på D-marken og franske franc og italienske
lire og spanske pesetas osv., men de er jo afskaffet.
Jeg vil derfor afslutningvis spørge ministeren: Er det
ikke udtryk for, at dagbladet Politiken og altså dermed også
dem, der laver avisen, i virkeligheden ikke ved, hvad det
drejer sig om? For at notere den franske franc svarer jo til
at notere danske øre, det er altid 100 øre på en krone, og
det er præcis det samme antal franske franc til en euro, men
det gør de alligevel i blade, der skal oplyse befolkningen.
De, der skal oplyse befolkningen, journalisterne, aner ikke,
hvad det handler om. De tror, at euroen skal indføres om to
år. De ved ikke, at den er indført for 13 måneder siden. Er
det ikke rigtigt?
Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jo, men jeg synes, at hr. Frank Dahlgaard skulle skrive til
dagbladet Politiken og spørge, hvorfor man gør det på den
måde, for jeg er fuldstændig enig i, at D-marken jo bare er
en fast enhed i forhold til euroen, og det samme er den
franske franc osv. Det kan jo være interessant at få svar fra
Dagbladet Politiken, og det vil jeg da gerne høre, hvis hr.
Frank Dahlgaard spørger.
Hermed sluttede spørgsmålet.