Om arbejdsløshed som følge af valutakrisen i 1998.

Til økonomiministeren (26/1 2000) af:

»Hvor mange danskere mistede deres arbejde som følge af valutakrisen i 1998?«

Regeringens ministre henviser i deres argumentation for euroen gang på gang til valutakrisen i 1998, som også ramte den danske krone. Imidlertid var 1998-krisen en typisk kortvarig valutarisk krise, som ikke forplantede sig til den almindelige danskers hverdag. Arbejdsløsheden fortsatte således med at falde gennem 1998. Der synes ikke at være belæg for at bruge 1998-valutakrisen som et skræmmebillede på en situation, hvor Danmark vælger at behold e sin egen kronevaluta.

Tværtimod var 1998-krisen en valutakrise, som ganske vist også ramte den danske krone og medførte udstrømning af danske valutareserver, men disse reserver var store og kunne rigeligt - sammen med højere kortfristede rentesatser - afbøde krisen, således at den overhovedet ikke forplantede sig til realøkonomien og dermed til folks hverdag. Det er vel i høj grad for at kunne afbøde spekulation mod valutaen, at et land overhovedet har valutar eserver. Den danske valutareserve blev kun reduceret med en tredjedel i 1998 og kunne således fuldt ud opfange spekulationen. Valutaen strømmede i øvrigt tilbage til den danske valutakasse efter krisen, og den danske valutabeholdning er i dag større end nogensinde. Vi har således rigeligt med midler til at møde en ny krise - uden at den overhovedet behøver at få indflydelse på befolkningens levefod eller beskæftigelsesmuligheder.

Vist blev Danmark ramt af en valutakrise i 1998, men det var ikke noget, almindelige mennesker mærkede det mindste til. Realiteten er, at 1998 var et rigtig godt år for dansk økonomi, for dansk levestandard og for dansk beskæftigelse. Forholdene var på disse områder klart bedre end i de 11 EU-lande, som tilsammen udgør euro-området. Sådan er det for øvrigt stadig.

Det går fantastisk godt for Danmark med vores egen kronevaluta.

I efteråret 1998 opstod der et pres mod den danske krone som følge af uro og turbulens på de internationale finansielle markeder.

Dette førte til en rentestigning, der påvirkede investeringslysten negativt, hvilket normalt giver lavere vækst. Den danske økonomi var imidlertid samtidig i fremgang, hvorfor den negative effekt på beskæftigelsen af rentestigningen blev modvirket af en underliggende positiv tendens. Valutakrisen i 1998 i Danmark var heldigvis begrænset og nåede ikke at få rigtigt alvorlige følger.

Erfaringerne fra tidligere blandt andet 1993 og 1995 viser også, at selv om dansk økonomi er blandt de stærkeste i Europa, så er vi sårbare overfor for spekulation mod den danske krone i perioder med international valutauro, jvf. besvarelsen af S 1251.

Hvor galt det kan gå, når et land er udsat for et alvorligt spekulativt angreb, der lykkes fra spekulanternes side, ses af erfaringerne fra Sverige i 1990'erne, der blev tvunget til at opgive den svenske fastkurspolitik i 1992. Det har ikke været uden væsentlige omkostninger for det svenske velfærdssamfund - det ses af reduktionerne i velfærdsydelser såsom arbejdsløshedsdagpengene.