Om, hvorfor eurokursen fortsat er lav.

8) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Hvorfor er eurokursen fortsat lav, når der nu er udsigt til økonomisk vækst i både Frankrig og Tyskland?«

Skriftlig begrundelse

I sit første leveår er euroen faldet mærkbart i kurs over for så godt som alle andre valutaer i den vestlige verden. Den danske regerings og EU-systemets forklaring herpå har været, at der var mere økonomisk vækst i USA og andre lande uden for euroområdet, men at eurokursen ville rette sig, når der kom klare tegn på økonomisk vækst i de store centrale eurolande, Tyskland og Frankrig. Disse tegn er nu til stede, men eurokursen ligger fortsat lavt og svagt. Nu forklares det så med, at der sammen med den kommende økonomiske vækst nok vil komme mere inflation, som vil trække en rentestigning med sig. Udsigten til en rentestigning plejer imidlertid at få en valutakurs i vejret, men der gælder tilsyneladende helt særlige forhold omkring euroens kurs.

Frank Dahlgaard (UP):
Eurokursen er jo som bekendt i det første år faldet betragteligt over for dollar, pund, svenske og norske kroner, japanske yen og alle mulige andre valutaer i den vestlige verden. Euroen er faldet.
Ministerens og andres forklaringer på dette fald og den lave eurokurs har været, at det er, fordi der ikke rigtig er kommet gang i væksten i de store eurolande Tyskland og Frankrig. Men nu er der klare tegn. For det første er væksten kommet i gang i Frankrig, og der er klare tegn på, at den økonomiske vækst er markant på vej op i Tyskland. Da finans- og valutamarkederne altid tager glæder og sorger på forskud, så skulle man forvente, at nu ville eurokursen rette sig. Men det gør den ikke. Den ligger nede på bundniveau også i dag. Derfor er spørgsmålet til ministeren: Hvorfor er eurokursen så lav, når der nu er udsigt til fin vækst i Euroland?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Eurokursen siger jo ikke i sig selv særlig meget, nøjagtig som D-markkursen ikke i sig selv sagde ret meget, dengang D-marken var ankervaluta i EU.
Kursens vurdering af det afhænger af de øjne, der ser, og af om man ønsker at købe eller sælge. Alle var enige om, at euroens kurs over for dollaren startede på et højt niveau, da den blev indført sidste år den 1. januar 1999, og det var sammenlignet med D-markens forløb over for dollaren i den foregående periode.
Niveauet i januar 1999 skyldtes bl.a., at investorer i forbindelse med Rusland- og Asienkrisen i efteråret søgte over i eurolandenes valutaer. Euroen opleves nemlig som en sikker valuta, når der er uro på de finansielle markeder.
I øvrigt satte den amerikanske bankchef Greenspan renten ned i USA lige netop på det tidspunkt, hvilket også kan bevirke en interesse mod at søge mod euroen. Så hvis kursen var høj ved introduktionen, så er den lav nu, eller er den bare faldet til et passende niveau? Det spørgsmål kan man jo også stille. Jeg skal gerne gentage det svar fra hr. Frank Dahlgaard, som jeg gav den 3. december sidste år, da jeg fik det samme spørgsmål, nemlig at euroens kurs over for dollaren påvirkes af de økonomiske udsigter, dvs. udsigterne for økonomisk vækst og inflations- og renteudsigterne i USA og euroområdet. Disse udsigter har ikke ændret sig siden sidste måned, da hr. Frank Dahlgaard sidst spurgte om euroens kurs. Så hurtigt sker der ikke omsving i økonomien. Det er rigtigt, at vækstudsigterne for euroområdet ser bedre ud i 2000, end de gjorde i 1999, men det er faktisk noget, vi har vidst et godt stykke tid, hvilket kan ses af Økonomisk Oversigt igennem 1999.

Frank Dahlgaard (UP):
Ja, jeg har spurgt en del omkring euroens kurs, men det har været omkring andre forhold. Når jeg spørger nu, så er det, fordi nu er der gået noget tid, hvor vi har vidst, præcis som ministeren siger, at der er fremdrift på vej i tysk økonomi, den store euroøkonomi, og Frankrig er også i gang. Og ministeren har jo tidligere tilkendegivet som en forklaring på et af mine tidligere spørgsmål, at når eurokursen var faldet og lå lavt, så var det, fordi der var mere vækst i USA og i nogle af de andre lande, men at det ville ændre sig, når der kom vækst i Euroland og i den del af Europa. Og nu har vi tydelige tegn på vækst, men det har ikke ændret sig. Eurokursen er nede på rekordlavt niveau i dag kl. 12, hvor den blev noteret.
Og så må ministeren jo finde på en anden forklaring. Der er jo ingen, der ved, hvad der er det rigtige, for det er jo korrekt, som ministeren sagde, at man bare kan konstatere, at kursen er faldet, udbud og efterspørgsel bestemmer det, men hvad ligger der bag? Skulle det mon være, at finansmarkederne ikke rigtig har tillid til denne nye kunstige, bastardagtige valuta? Kunne det være, fordi man er bange for, at landene, når det kommer til stykket, og der kommer en krise, ikke kan enes om, hvilken rentepolitik man skal føre, hvilken pengepolitik man skal føre, hvilken valutakurs man skal tilstræbe over for dollar og yen og pund? Kan det være en mistillid til eurosystemet, fordi der mangler en euroregering, som kan gøre billedet komplet af Europas Forenede Stater? Kunne det være en forklaring?

Egil Møller (DF):
Jeg har adskillige gange hørt, at regeringen lovpriser euroen, og som det er blevet sagt her nogle gange, så har vi jo set, at euroen falder og falder, og det har den jo så gjort her, ikke mindst den seneste uge. Og så kommer jeg til mit spørgsmål til økonomiministeren: Ser ministeren det som en fordel inden for eurolandene, at den netop falder? For konsekvensen er jo, at de varer, der så sælges og produceres
i eurolandene, bliver billigere. Så jeg vil godt sådan lige høre ministeren, om ministeren kunne forestille sig, at det faktisk var en fordel.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Til hr. Frank Dahlgaard: I Økonomisk Oversigt fra december 1998 var vurderingen, at væksten i euroområdet i 2000 ville være 2,9 pct., og i USA i år 2000 ville den være 2,2 pct. I decemberoversigten fra 1999, altså 1 år efter og for godt en måned siden var vurderingen, at væksten i euroområdet i år 2000 ville være 2,7 pct. Altså en lille bitte smule lavere end vurderingen var i 1998. Og for USA var vurderingen i december 1999-oversigten, at væksten ville være 3,0 pct. Altså en relativt større vækst, end vi vurderede i december 1998. Og hr. Frank Dahlgaard ved jo godt, at markedet jo ikke ser på dag til dag eller måned til måned, men ser tingene over et længere spand, og derfor er der også i denne her sammenhæng med de tal, jeg har vist, jo ikke noget nyt i og for sig, bortset fra at væksten er vurderet relativt større
i USA, end vi troede i 1998. Jeg mener ikke, der er mistillid til euroen. Det ville i så fald være vanskeligt at forklare, hvorfor euroobligationsmarkedet er et af de allerstørste i verden. Der handles meget i euroobligationer. Det er større end det amerikanske obligationsmarked. Det tyder ikke på, at der er mistillid til euroen i den finansielle verden. Til hr. Egil Møller vil jeg sige: Markedet har det jo med at balancere ting af, og hvis kursen på en valuta falder,
- og euroen er jo en flydende valuta - så er det klart, at så er der en fordel for virksomheder, der f.eks. eksporterer til USA, og det er dermed med til at ændre vækstbilledet. Men der er jo ikke nogen, der styrer efter det. Hverken regeringerne eller Centralbanken styrer efter, at der skal være en bestemt kurs imellem euroen og dollaren, fordi det er en flydende valuta.

Frank Dahlgaard (UP):
Ministeren henviste før til, at hun ikke brød sig om tonen i mine spørgsmål og mine kommentarer. Men når ministeren selv lægger ud, efter at euroen er faldet i 10-11 måneder og er tumlet dernedad, med at erklære over for mig og her i salen og over for befolkningen gentagne gange, at euroen er en fantastisk succes, så har ministeren selv lagt tonen, og så er det svært ikke at blive en lille smule sarkastisk i sine kommentarer og i sine spørgsmål, for det er jo ikke seriøst. Og ministeren og denne regering i Danmark står helt alene med at kalde euroen en fantastisk succes. Det giver jo unægtelig ordet fantastisk en helt ny dybde og betydning.
Jeg kender godt alle de tal, ministeren kom med på vækstprocenter i USA og i Japan og i Europa, men det er dog en kendsgerning, at det nu er tal for ordretilgangen til tysk industri, som er markant stigende, og det er en klar indikator af, at nu kommer der gang i - mere end de havde regnet med før - tysk økonomi. Og alligevel ligger eurokursen meget lavt.
Nu taler man så om - jeg har ikke hørt ministeren tale om det, men det har alle de andre euroglade tilhængere - at det er fordi, at når der kommer vækst, så bliver der nok inflation og prisstigningstendenser, og det vil give renteforhøjelser, og det er farligt, og derfor ligger euroen dårligt. Det vil sige, at euroen vil ligge dårligt, og man har altid forklaringer parat. Har ministeren også det?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg synes stadig væk, at euroen er en fantastisk succes, og jeg er glad for at få lov til at gentage det.
Aldrig har Europas økonomi været så stabil. Aldrig har udsigterne til sikkerhed, stabilitet, høj beskæftigelse været så gode, som de er i disse år, og jeg er utrolig glad for, at der kan samarbejdes på den måde, som der kan i Europa, for vi hjælper hinanden med at trække beskæftigelsen op.
Så vil jeg sige, at det jo er forkert af hr. Frank Dahlgaard - nu lod jeg være med at bruge det i mit første svar, nu bliver jeg alligevel nødt til at gentage det:
Euroens succes kan måles ved succeskriteriet for euroen, og Den Europæiske Centralbanks arbejde er prisstabilitet. Det er det, man skal se renteudviklingen og eurokursen i forhold til.
Det er prisstabiliteten, der er det bærende, nøjagtig som vi i Danmark af mange grunde er utrolig glade for - og det er alle jo enige om - at en lav inflation er bedre end en høj inflation. Arbejdsmarkedets parter, borgerne i Danmark er enige om, at lav inflation er bedre end høj inflation, i hvert fald langt de fleste. Og det er det samme, euroen handler om. Det er de samme bestræbelser til glæde for alle i Europa, ikke mindst for danske virksomheder og danske borgere.

Frank Dahlgaard (UP):
Ja, det er jo det, euroen handler om: At holde stabile priser og bevare pengenes værdi.
Den handler ikke om beskæftigelse og sociale forhold. Det må man ordne i det politiske system i EU, og det er ikke på plads. Der er jo ikke en fælles regering, og der er jo ikke et Europa-Parlament, der er så handlekraftigt i forhold til EU-området og euroområdet, som det danske parlament er i forhold til Danmark. Derfor må man indføre det, og så har man Europas Forenede Stater. Gør man det ikke, brager tingene sammen. Er det ikke dér, vi er henne?

Så siger ministeren, at der er stabilitet i Europa, og at det har der ikke været før, og derfor er euroen en fantastisk succes. Jamen i Euroland er det jo en stabilitet, hvor arbejdsløsheden er på 10 pct. Det er over det dobbelte af, hvad den er i Danmark, hvad den er i Norge, som står udenfor, hvad den er i Island, som står udenfor, hvad den er
i Schweiz, som står udenfor, hvad den er i Sverige, som står udenfor. Og arbejdsløsheden er også væsentlig højere i Euroland end i Storbritannien, som står udenfor. Så det er da en stabilitet, som er utrolig dyrekøbt, vil ministeren ikke erkende det?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Nej, det vil ministeren ikke erkende. Det, der er vigtigt at forstå, er jo, hvor godt det er, at vi bevarer pengenes værdi, og at den opgave at arbejde med den målsætning er Den Europæiske Centralbanks arbejde.
Så er der det politiske ansvar, og det er det rigtige sted at placere det ansvar; beskæftigelsen og tilrettelæggelsen af den økonomiske politik, finanspolitik, arbejdsmarkedspolitik, skattepolitik osv. er parlamenternes, regeringernes ansvar, og ikke Centralbankens. Det er nøjagtig, som vi kender det i Danmark, og som vi har kendt det siden 1982, hvor vi besluttede at have en stabil valuta, fordi det var det bedste grundlag for en lav inflation, og dermed grundlaget for, at man overhovedet kan have mulighed for at skabe en varig høj beskæftigelse.
Vi har prøvet alt det andet før. Og ingen steder i verden er det lykkedes på noget tidspunkt i historien at skabe en varig høj beskæftigelse, når man har høj inflation og underskud og stigende gældsbyrde.

Frank Dahlgaard (UP):
Naturligvis har ministeren ret, når hun siger, at det er en fordel at have en stabil valuta, og det har Danmark også haft
i 12-13 år, hvor vi har ligget fast over for også D-marken og nu euroen. Det er da klart. Men det er gået meget godt i Danmark de sidste 8-9 år. Og det har det gjort med vores egen valuta og vores egen Nationalbank og vores egen pengepolitik, kreditpolitik og rentepolitik. Det er faktisk gået meget bedre i Danmark, end det er gået i Euroland, som har høj arbejdsløshed og har haft lav vækst, og hvor der er den sociale uro, der bobler i landene, når det står dårligt til med beskæftigelsen. Det er jo på den baggrund, man må spørge sig selv:
Hvorfor skal vi afskaffe kronen, når det går meget godt? Det kan måske - det mener jeg ikke - men det kan måske være lige så godt med euroen, men hvorfor så ikke bevare kronen, hvis det ikke er bedre? Og foreløbig er resultaterne så helt klart
i den danske models favør. Vi er jo et foregangsland med vores egen lille valuta, som vi har haft i mange, mange år. Skulle vi ikke bevare den?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Det er jo rigtigt, at når vi lukker vores pung op, så ligger der en dansk 20-krone i den. Det er klart. Men den danske krone har jo været knyttet til D-marken og nu til euroen. Vi har jo ikke på den måde ført en selvstændig rentepolitik eller pengepolitik. Vi har knyttet fuldstændig fast til - så fast som man kan - valutasamarbejdet og den måde, vi har drevet økonomisk politik på og Nationalbanken har varetaget valutapolitikken på.
Det er jo det, der har vist os, hvor vellykket det er. Det er jo derfor, det er en god idé. Det er en god idé at lade være med at udsætte sig for valutaspekulationer og sårbarhed på den slags områder, sådan som verden har udviklet sig.
Og så er det jo heller ikke rigtigt, når hr. Frank Dahlgaard generaliserer og siger, at i Euroland er det sådan og sådan, lav vækst, høj arbejdsløshed. Irland, Spanien, Portugal, Holland: høj vækst. Holland, som er et af eurolandene, et af kernelandene, har haft en udvikling, der er fuldstændig magen til den danske. Holland har ført den samme type politik, som Danmark har. Irland klarer sig fantastisk flot og har løftet sine levevilkår betragtelig op
i samarbejdet, på grund af samarbejdet, ved hjælp af samarbejdet omkring den økonomiske politik. Og det, der er det nye, er ikke den førte politik, for alle har jo bestræbt sig på at føre den politik, som Danmark har, men vi er bare længere foran i et konjunkturforløb. Det er Holland også. Som nationaløkonom taler hr. Frank Dahlgaard imod bedre vidende, og det er i virkeligheden det største problem, vi har i en demokratisk debat.

Formanden:
Hr. Frank Dahlgaard har opbrugt sin taletid, og derfor er spørgsmålet sluttet, og spørgetiden er slut for i dag.