Hjælpemenu

Hovedmenu

Om at erstatte kronen med EU's eurovaluta.

Besvaret §20-spørgsmål

Til økonomiministeren (13/1 2000) af:

Frank Dahlgaard

(UP):

»Hvilken fordel har Danmark af at erstatte kronen med EU's eurovaluta, når dette bl.a. indebærer væsentlige indskrænkninger i vores muligheder for at føre en økonomisk politik, som prioriterer beskæftigelsen højt?«

Begrundelse

Forhenværende økonomiminister Ivar Nørgaard (S) har i bl.a. dagbladet Politiken den 9. september 1999 erklæret sig som modstander af at afskaffe kronen til fordel for euroen, fordi han finder, at der er »tale om væsentlige indskrænkninger i det enkelte lands muligheder for at føre konjunkturpolitik«. Som Ivar Nørgaard skriver i den nævnte artikel: »Desværre er ØMU'en ikke indrettet til bekæmpelse af arbejdsløsheden - snarere tværtimod. Den lægger énsidigt vægt på inflationsbekæmpelse«.

Og videre skriver Ivar Nørgaard: »Den Europæiske Centralbank lader sig ikke distrahere af, at arbejdsløsheden er dobbelt så høj i ØMU-landene som i de øvrige OECD-lande. Den bliver støttet af den inflationsfrygtende tyske offentlighed«.

I dagbladet Aktuelt den 23. november 1999 begrunder Ivar Nørgaard yderligere sin euroskepsis i en artikel med overskriften »Lad os vælge beskæftigelsen«.

Svar (19/1 2000)

Økonomiministeren

(Marianne Jelved):

Der henvises til besvarelsen af S 1011.