Om Danmark bliver trukket ind i en politisk union, hvis vi tilslutter os ØMU'en

Til økonomiministeren (12/1 2000) af:

Frank Dahlgaard (UP):

»Kan Danmark undgå at blive trukket yderligere ind i en politisk union, hvis vi tilslutter os EU's Økonomiske og Monetære Union, ØMU'en?«

Al historisk erfaring viser, at monetære unioner kun er levedygtige, hvis de ledsages af politiske overbygninger (politiske unioner). Disse politiske unioner kan manifestere sig ved en fælles regering og fælles parlament samt med fælles sikkerhedspolitik, fælles forsvarspolitik, fælles udenrigspolitik og fælles økonomisk politik, (i dag f.eks. USA, Tyskland og Italien - og tidligere Sovjetunionen, Jugoslavien og Tjekkoslovakiet).

EU har da også allerede etableret sig med et fælles parlament, og Kommissionen får stadig mere karakter af en fælles EU-regering. Amsterdamtraktaten åbner for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og Kommissionens formand, den italienske økonomiprofessor Romani Prodi, omtaler sig selv som statsminister og hans kommission som EU's regering. Der tales nu åbenlyst om en mere fælles skatte- og afgiftspolitik og fælles arbejdsmarkedspolitik.

På den anden side står en del af de danske unionspolitikere og hævder, at Danmark sagtens kan tilslutte sig euroen uden at få mere »union«. Der er derfor behov for at få afklaret, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

Svar (19/1 2000)

Økonomiministeren (Marianne Jelved):

Det fremgår klart af EU-traktaten, herunder reglerne vedrørende ØMUens tredie fase med den fælles valuta, og de forpligtelser, der følger heraf, at EU og ØMU respekterer medlemsstaternes nationale identitet.

En eventuel dansk beslutning om at træde ind i eurosamarbejdet, er derfor ikke det samme som en tilslutning til en europæisk forbundsstat. Der kan ikke etableres en europæisk forbundsstat inden for rammerne af det eksisterende traktatgrundlag.

EU-samarbejdet med ØMUen er udformet i lyset af Europas historie, der har været præget af to verdenskrige og konflikter mellem de europæiske nationer. Derfor lægges i EU-traktaten vægt på, at medlemsstaterne styrker solidariteten mellem deres folk, samtidig med, at de respekterer disses historie, kultur og traditioner.