Om Grækenlands indtræden i ØMU'en vil gøre euroen til en stærkere og mere attraktiv valuta

3) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Vil Grækenlands snarlige indtræden i ØMU'en gøre euroen til en stærkere og mere attraktiv valuta?«

Skriftlig begrundelse

I den offentlige debat fremstiller de danske unionspolitikere
- herunder vistnok også ministeren - Grækenlands sandsynlige kommende tilslutning til euroen som noget, der nærmest gør det pinligt, at Danmark ikke også er med. Tænk at Grækenland sandsynligvis kommer med i eurovalutaen før Danmark. Spørgsmålet er imidlertid, om et så politisk og økonomisk ustabilt land som Grækenland vil tilføre ØMU'en og euroen mere troværdighed og styrke - eller det modsatte.
I Økonomisk Oversigt fra Økonomiministeriet (december 1999) er der på siderne 55-59 en beskrivelse af Grækenlands økonomi og sandsynlige kommende tilslutning til ØMU'en og euroen. Grækerne ventes at indsende deres ansøgning om optagelse i ØMU'en og euroen i løbet af mindre end 4 måneder. Og de synes på dette tidspunkt at kunne opfylde konvergenskriterierne. En ting er imidlertid, om man lige akkurat evner i et kort tidsrum at opfylde konvergenskriterierne - en anden ting er, om man kan fastholde orden i sin økonomi. Her har Grækenland en lang tradition for at være politisk ustabilt og økonomisk uansvarligt. Der må vel gå årtier med en fornuftig og ansvarlig økonomisk udvikling, før markederne virkelig fæster tillid til græsk økonomi. Derfor tyder alt på, at græsk tilslutning til euroen vil bidrage til at gøre denne mindre troværdig, mindre stærk og mindre stabil end uden græsk deltagelse. Med Grækenland i euroen må denne derfor forekomme mindre attraktiv for Danmark. At tilslutning til euroen er til fordel for græsk økonomi, er indlysende. Men at det er til fordel for Euroland, er mindre indlysende.

Frank Dahlgaard (UP):
Ifølge Økonomiministeriets seneste økonomiske årsoversigt vil Grækenland inden for 4 måneder søge om optagelse i ØMU'en og altså om at indtræde i eurosystemet og blive et euroland, fordi det er sandsynligt, at på det tidspunkt opfylder det betingelserne med hensyn til inflation og statsunderskud og statsgæld.
Men vi ved jo alle sammen, at Grækenland historisk set er et politisk og økonomisk ustabilt land. Derfor er det rimeligt at spørge, om dette, at Grækenland nu bliver en del af euroen, ikke i virkeligheden betyder, at det bliver en svagere valuta.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg tror, jeg i dette svar kan knytte et svar ind til hr. Thulesen Dahl også og sige til hr. Thulesen Dahl: Hvis Danmark ikke er med i euroen, så kan vi diskutere de her forhold, siger hr. Thulesen Dahl. Det er jo korrekt.
Fordelen ved, at Danmark er med i euroen, er, at så har vi indflydelse på det, vi i dag sidder og diskuterer her. Det synes jeg er en fordel.
Jeg er meget ked af hr. Frank Dahlgaards spørgsmål, og jeg bliver nødt til at lægge afstand til formuleringer af følgende art: at Grækenland er et politisk og økonomisk ustabilt land. Det er ikke korrekt. Grækenland har været medlem af EU i mange år. Grækenland har arbejdet under skiftende regeringer, men stabilt og med de samme økonomiske mål og politiske mål, som EU-samarbejdet har opstillet.
Grækenland har gjort sig meget umage, er nået meget langt og har fået en langt, langt, langt, langt bedre økonomi
i dag - til glæde for grækerne, for beskæftigelsen, til glæde for Europa - end de havde før. Nøjagtig ligesom i Danmark, når vi bliver 18 år, så har alle stemmeret uanset deres hårfarve osv.; det er et regelsæt: alle på lige fod. Grækenland er medlem i EU på lige fod med alle andre medlemslande. Når de opfylder kriterierne for at komme ind i EU eller i euro'en, så kommer de ind, og det er til stor glæde for alle undtagen for hr. Frank Dahlgaard; det er jeg med på. Men der er intet at kritisere i den sammenhæng eller at være bekymret over i den sammenhæng. Det er fuldstændig efter bogen, og det er det, der skaber den stabile, fredelige sameksistens og det bedste grundlag for høj beskæftigelse i hele Europa.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil gerne understrege over for ministeren, at jeg ikke har tænkt mig at komme med nogen kritik af Grækenland eller for den sags skyld af Tyrkiet; hvis Tyrkiet gerne ville med i den fælles mønt, så må Tyrkiet jo selv bestemme det.
Men jeg vil godt spørge ministeren: Er der ikke to målsætninger i Unionen, som strider fundamentalt mod hinanden? Den ene målsætning er, at man gerne vil optage en lang række lande i et hurtigt tempo, og samtidig har man altså opbygget denne møntunion.
Jeg vil godt spørge ministeren, om ministeren ikke er klar over, at begge dele kan altså ikke lade sig gøre samtidig. Der må man vælge, for man kan ikke forestille sig i virkelighedens verden - det håber jeg i hvert fald ikke ministeren går og forestiller sig, for så bygger dansk udenrigspolitik jo på sand - at begge projekter kan lade sig gøre inden for en kortere årrække.

Frank Dahlgaard (UP):
Jeg kan da godt forstå, at ministeren som medlem af en regering ikke synes, det er det mest spændende spørgsmål at svare på, for det kan have karakter af at være lidt fornærmende over for grækerne, men der er jo nogle folketingsmedlemmer, der skal varetage danske interesser, og ministeren svarede jo ikke på spørgsmålet, om det, at Grækenland kommer ind i ØMU'en, er noget, der vil virke styrkende på euroen eller svækkende på den eller ikke gøre nogen forskel.
Den virkelighed, vi kender, er jo den, at Grækenland politisk og økonomisk i mange år har været et ustabilt land, og før man kan have tillid til et lands økonomi, skal der gå ganske lang tid. Tyskland er jo et stærkt land, fordi de i mange år har vist, at de kørte med lav inflation og en ansvarlig økonomi. Grækenland har ikke den lange historiske tradition, der gør, at valutamarkederne, at de mange titusindvis af mennesker, der er med til at udbyde og efterspørge f.eks. euro, kan fæste den samme lid til den del af det kommende euroland, der hedder Grækenland, som til den del af euroland, der hedder Nordrhein-Westfalen eller Holland eller andre dele.
Derfor er der selvfølgelig et problem her, og når ministeren siger, at det her går lige efter bogen, at Grækenland har ret til, men i øvrigt også pligt til, når det opfylder betingelserne, så at træde ind, vil jeg gerne sige, at det er rigtigt. Men er det ikke et problem, for hvis Grækenland derefter falder tilbage - det er jo det, man kan frygte med højere inflation og med voksende budgetunderskud og gæld - skal man så smide det ud? Hvordan vil man så reagere inden for euroapparatet, og er det gearet til at banke et land på plads?
Hvis svarene ikke er ganske faste dér, så giver de jo en usikkerhed omkring euroen, der kan være medvirkende til, at den fortsat falder. Er det ikke trods alt rigtigt?

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg vil gerne takke ministeren for svaret. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at grunden til, at ministeren ikke svarede
i sidste runde, alene var, at tiden løb ud. Det var også derfor, jeg gerne ville have givet ministeren mulighed for at være kommet igen. Men jeg vil så spørge, om det svar ikke kan tages som udtryk for, altså netop en bekræftelse af, at hvis Grækenland kommer med i euroland, eller andre lande eventuelt på et senere tidspunkt kommer med, så vil euroen blive en endnu mere ustabil valuta i forhold til andre valutaer på verdensmarkedet, og at vi bliver nødt til at ræsonnere, at så har vi måske ikke den store fordel af at være med. Det betyder så, at så længe vi har den nuværende tilknytning til euroen, kan vi have en diskussion som den her og melde os ud af det samarbejde og eventuelt knytte os op på andre valutaer, det måtte være aktuelt at knytte sig op på på det tidspunkt, hvis de lande, der udgør det valutaområde, vil være med til det, hvorimod, hvis først vi har kvittet kronen og sagt ja til euroen, så er det en uigenkaldelig beslutning, der betyder, at så er vi med i suppedasen, i givet fald det måtte vise sige, at euroen udvikler sig endnu mere dramatisk, end det er sket indtil nu.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg kan næsten ikke lade være med at starte med hr. Thulesen Dahl: Der findes ikke en kran, der er så stor, at den kan sejle hen og løfte Danmark op og flytte os ud i Stillehavet, hvor vi kan ligge helt for selv, væk fra alle de andre. Danmark ligger, hvor vi ligger. Vi er en del af Europa. Det er dér, vi har vores nærområde; det er dér, vi har vores store interesse; det er dér, vi har brug for fred og stabilitet og gode, sunde økonomiske forhold omkring os.
Aldrig nogen sinde i verdenshistorien - og det er ingen overdrivelse, selv hr. Frank Dalgaard bliver nødt til at bekræfte det, hvis der bare er lidt nationaløkonom tilbage i hr. Frank Dalgaard - har Europa været så økonomisk stabilt, som vi er nu. Aldrig har EU-landenes økonomier været så samordnede, eller for at bruge et teknisk udtryk:
konvergente, som de er i dag. Aldrig har der været bedre udsigter for, at vi kan få en varig høj beskæftigelse i EU. Det er bl.a. foranlediget af de politiske beslutninger og det arbejde, der er foregået for at samordne vores økonomier, så vi ikke generer hinanden, men trækker på samme hammel på god solidarisk, demokratisk vis.
Så Grækenland vil ikke ødelægge det her. Hele konstruktionen er lavet sådan, at vi alle sammen skal kunne være med i det øjeblik, vi opfylder kriterierne, og det vil ikke skabe problemer af den karakter.
Til hr. Frank Dalgaard: Jeg har svaret på lidt af det, og så vil jeg lige gribe fat i det, hr. Frank Dalgaard siger om, at der skal gå lang tid, før der er skabt troværdighed og tillid omkring et lands økonomiske politik. Netop, netop. Danmark har været 15-16-17 år, i hvert fald mere end 10 år, om at bygge den troværdighed op omkring vores fastkurspolitik. Hvordan kan hr. Frank Dalgaard så i sin vildeste fantasi sætte spørgsmålstegn ved det?
Til hr. Keld Albrechtsen: Der er ingen modsætning mellem at optage nye lande, øst- og centraleuropæiske lande og så have møntunionen. Pointen er, at euroen, og det, at den blev skabt den 1. januar 1999, er den aller-, allerbedste forudsætning for, at optagelsesforhandlingerne og optagelse af nye medlemslande kan ske hurtigt.

Frank Dahlgaard (UP):
Ja, tak, men jeg kan da bekræfte, hvad ministeren siger, at vi har nu i 15-17 år ført en stabiliserende økonomisk politik, og den Poul Nyrup Rasmussen-regering, der kom efter Schlüter-regeringen, har i hovedtræk, heldigvis, videreført den gode, sunde, borgerlige økonomiske politik, og det er en lang periode.
Men pointen er vel netop, må jeg sige til økonomiministeren, at det har Grækenland ikke. De når altså til at opfylde konvergenskriterierne om nogle måneder, og så søger de om optagelse, og så har de ikke bare pligt, men også en ret til at komme ind. Og så er det, jeg beder ministeren svare på det stillede spørgsmål: Er det, at Grækenland tilslutter sig euroen, noget, der styrker euroen eller svækker euroen?

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Tak for svaret. Jeg vil gerne sige, at det er jo rigtigt, at Danmark er en del af Europa. Det er jo en geografisk kendsgerning, som ministeren her kommer med, og det mener regeringen også at f.eks. Tyrkiet er. Så sådan er man jo også ved at forsøge at inkludere flere og flere lande i Europa.
Vi ønsker bestemt ikke at bruge nogen kran til at flytte hverken Sjælland, Fyn eller Jylland eller det hele, men det har bare ikke noget som helst med sagen at gøre. Der ligger lande meget tæt på os, Norge, Sverige, England, som ikke er med i euroen, som er lande, der jo klarer sig godt. Det, som er pointen, er selvfølgelig, at de jo vil kunne se, når årene nu går, om det er en fordel på et senere tidspunkt at komme med i euroen, eller om det er en fordel for dem at bevare de velfærdssamfund, som de føler de har indrettet sig med, for at undgå den samordning, som økonomiministeren taler om, og som jo - det må jo økonomiministeren jo også bekræfte
- vil blive krævet stærkere og stærkere, efterhånden som tiden går, blandt de lande, der er med i euroen. Det er det faktum, at Grækenland kommer med, vel også et udtryk for. På grund af, at sådan nogle økonomier kommer med, vil man blive nødt til at samordne en meget, meget større del af økonomierne, som årene går.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg må indrømme, at ministerens svar på mit spørgsmål var overraskende. Ministeren hævder nu, at det ligefrem skulle være en fordel for udvidelsen af optagelsesforhandlingerne, at man samtidig vil gennemføre den fælles mønt, og det vil jeg egentlig godt bede ministeren forklare lidt nærmere.
Mener ministeren, at det gør det nemmere for Bulgarien og Rumænien og Tyrkiet at blive medlemmer af EU, fordi de skal underkaste sig de regler, som gælder i den fælles mønt? Jeg ville umiddelbart have den fornemmelse, at det måske ville gøre det lidt vanskeligere for de lande, og det tror jeg også ministeren vil erkende, hvis ministeren går lidt dybere ned i tingene. Faktisk vil det på det nærmeste gøre livet umuligt for regeringerne i de lande at skulle leve op til de benhårde eurokrav.
Men nu er det jo blevet en temmelig dyb og omfattende debat, som spørgsmålet her er udartet til på grund af ministerens, må jeg sige, noget horrible svar, så vi bliver nok nødt til at gå nærmere ind på det og dybere ned i det ved en anden lejlighed.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Hr. Keld Albrechtsen skal prøve at tænke over, hvad det er, jeg siger.
Vi kan prøve at forestille os, at det ikke var lykkedes EU-landene at etablere euroen fra den 1. januar 1999 efter Traktatens tidstabel, hvis man kan kalde det sådan. Hvordan ville den politiske situation have været? Hvad ville det have været udtryk for? Det ville have været udtryk for, at vi ikke havde kunnet leve op til de målsætninger, der er formuleret i Traktaten. Det ville have skabt stor usikkerhed og ustabilitet og ville have udskudt hele optagelsesprocessen. Det er en politisk vurdering, og det var punkt 1.
Punkt 2: Bulgarien og Rumænien, hvis vi holder os til dem som eksempler, skal jo ikke opfylde ØMU-kravene, konvergenskravene, for at blive medlem af EU. Det har jeg svaret på før. Det skal de ikke.
Det, der er fordelen ved euroen i optagelsessituationen, er, at der er nu politisk luft og kraft og økonomisk luft og kraft, fordi euroen er udtryk for, at det politiske samarbejde fungerer, og at økonomierne i EU-landene og eurolandene er på rette spor. Derfor er der det råderum af politisk-psykologisk-økonomisk art, som optagelsesforhandlingerne har glæde af, og jeg vil meget gerne uddybe det.
Til hr. Kristian Thulesen Dahl: Danmarks udenrigshandel er overvejende rettet mod EU, ca. to tredjedele af den. Vi har mindre til Norge, mindre til USA osv. Hele vores økonomiske politik er lagt til rette efter, at vi er en del af EU, og at vi handler meget i EU, og det er derfor meget, meget uklogt, hvis vi sætter spørgsmålstegn ved det ved at rette os mod noget andet. Der er ingen saglige eller politiske eller økonomiske eller handelsmæssige begrundelser for det efter min bedste overbevisning.

Hermed sluttede spørgsmålet.