Hjælpemenu

Hovedmenu

Om euroen kan betegnes som en fantastisk succes

Besvaret §20-spørgsmål

Besvaret 8/12-1999 1) Til statsministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Finder statsministeren det seriøst og rimeligt at betegne euroen som en fantastisk succes?«

Skriftlig begrundelse

Trods euroens betydelige kursfald over for dollar, pund, yen og skandinaviske kroner, og trods euro-områdets store problemer med lavvækst og høj arbejdsløshed har regeringens økonomiminister gentagne gange både i Folketinget og ved taler uden for Christiansborg betegnet euroen som »en fantastisk succes«. Det sker, mens man i ØMU-systemet er dybt bekymret over euro-projektets skæbne. Ikke mindst euroens betydelige værditab over for andre valutaer drøftes åbent i offentligheden. I denne situation er det interessant at få klarhed over, om statsministeren og den samlede regering står bag økonomiministeren i hendes vurdering af euro-projektet som »en fantastisk succes«.

Frank Dahlgaard (UP):
Regeringens økonomiminister har i nogle uger nu både her i Folketingssalen og ude ved møder i landet betegnet ØMU'en og euroen, EU's fælles valuta, som ikke bare en succes, men en fantastisk succes. Og i betragtning af eurokursens fald i de
11 måneder, den har været i funktion, og de store problemer, der er i euro-området med manglende vækst og stor arbejdsløshed, er det jo en påstand, som forekommer at være urimelig og ikke seriøs. Derfor er spørgsmålet: Står den samlede regering og statsministeren bag økonomiministeren i at betegne euroen som en fantastisk succes?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Ja, det er jo et spørgsmål om temperament, og jeg synes egentlig, økonomiministeren på udmærket vis har svaret på spørgsmålet, da nogenlunde det samme spørgsmål blev stillet til økonomiministeren, jeg tror, det var den 24. november, og jeg kan henvise til den udmærkede argumentation, økonomiministeren kom med den 24. november.
Hvis jeg skulle til at gentage den her, ville det jo være at spilde Folketingets tid, så jeg skal henvise til en udskrift fra Folketingstidende, hvor spørgsmål nr. S 549 er stillet af hr. Frank Dahlgaard, og jeg synes som sagt, at økonomiministeren har svaret klart og præcist på spørgsmålet.

Frank Dahlgaard (UP):
Jamen så må jeg takke for svaret. Og jeg skal heller ikke spilde Folketingets tid, men altså konkludere, at statsministeren finder, at betegnelsen af euroen som en fantastisk succes er en korrekt og rigtig og seriøs betegnelse til trods for det, som er sket, og til trods for, at ingen andre i Euroland eller i landene udeomkring har brugt samme betegnelse.

Keld Albrechtsen (EL):
Finder statsministeren ikke, at det nu på baggrund af det voldsomme fald, der sker i eurokursen, ville være fornuftigt, at Danmark krævede en revision af den aftale, som Danmark har indgået om det smalle bånd med hensyn til euroen, for det betyder jo, at den danske krone deltager i dette styrtdyk sammen med euroen? Og ville det ikke være mere fornuftigt, at vi fik i hvert fald et bredere bånd, således at kronen ikke behøver at ryge helt i afgrunden sammen med euroen?
Jeg synes ikke, det er rart at se på den kurve. Statsministeren har det jo også med at snakke om kurver, der knækker, og den her knækker altså udpræget den forkerte vej, må jeg sige. Det kan i hvert fald gå for vidt, og derfor synes jeg, at statsministeren burde overveje at få en ændret aftale med hensyn til euroen.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Dengang euroen blev en realitet, i starten af januar i år, steg den jo fra 1,16 til ca. 1,18 over for dollar, og der var næsten ingen grænse for den glæde, som spredte sig blandt eurotilhængere, for nu havde man virkelig en stærk valuta at vise frem for befolkningen.
Siden er det jo unægtelig gået anderledes. Euroen er skvattet drastisk ned i forhold til dollar og var på et tidspunkt i sidste uge under pari. Og på et spørgsmål til fødevareministeren lagde jeg mærke til at en journalist fik det svar på, om man kunne betegne euroen som en succes, at ja, det kunne man, fordi den var en teknisk realitet - teknisk fungerede den.
Jeg vil gerne spørge statsministeren, om det er det samme succeskriterium, statsministeren lægger til grund, som fødevareministeren gav udtryk for i den pågældende avisartikel, hvor han altså siger, at succesen består i, at euroen teknisk fungerer.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Hr. Keld Albrechtsen spurgte mig, om regeringen ville forhandle om et bredere bånd. Det vil regeringen ikke. Det ville være til stor ugunst for Danmark, for et bredere bånd ville jo også ramme andre dele af den aftale, vi for øjeblikket har mellem de 11 eurolande på den ene side og Danmark på den anden side. Det ville betyde, at de delvise beskyttelsesmekanismer, vi har, ikke ville være så effektive, og derfor vil vi ikke genforhandle den aftale.
Regeringen synes derimod, at det er i dansk interesse at blive medlem af det fælles valutaområde for at beskytte sig mod international spekulation, som vi så det sidste år. Da måtte vi faktisk ned og grave i et meget betydeligt beløb i valutakassen for at beskytte den danske krone. Pengene kom ganske vist tilbage igen, men vi kan ikke udelukke, at sådan noget sker en anden gang.
Vi har også en dyb interesse i at blive medlem af det fælles valutaområde af hensyn til beskæftigelsen, som mange, mange, mange mennesker er afhængige af, og for at sikre, at grundlaget for vores velfærdssamfund er så stærkt som overhovedet muligt. Vi har ikke nogen interesse i at lukke os inde, blive indadvendte. Vi har en interesse i, at det gør en forskel, også udadtil.
Til hr. Thulesen Dahl: Jeg mener ikke, at den fælles valuta alene er en teknisk størrelse. Det er den selvfølgelig også, som enhver anden valuta er det, hvortil der knytter sig tekniske betragtninger. Det er mere end det; det er konturerne til et valutaområde, som ikke alene kan blive af utrolig stor betydning for et hjemmemarked i Europa, hvor danske virksomheder kan sælge og købe, og hvor beskæftigelsen kan vokse, men også et afsæt for at sætte sig spor i international økonomi, stille krav til verdenshandelen, lægge sig på det spor, der har at gøre med, at begrænsningerne i forhold til spekulation internationalt bliver færre.
Men det kan vi altså kun, hvis Europa beslutter sig for at sætte sig nogle spor, og det at være med til dét og det at være med i et område, der har stor betydning for det danske samfunds fremtid, synes jeg egentlig er de centrale argumenter.

Frank Dahlgaard (UP):
Det er lidt besynderligt, at en socialdemokratisk statsminister kan betegne euroen som en fantastisk succes - og det er det, jeg har forstået at statsministeren har gjort her i dag - når man tager i betragtning, at der i euro-området som helhed er en arbejdsløshed på 10 pct., sammenlignet med den danske, som er på under 5 pct., den norske, som er nede på omkring 3 pct., den islandske, som er på omkring 2 pct., og den schweiziske - jeg ved ikke, den er vel også på 2 pct.
En række små lande med deres egne valutaer uden for euro-området har altså en meget lav arbejdsløshed. På den baggrund er det meget besynderligt, at netop en socialdemokratisk statsminister kan betegne euroen som en succes. Det ville være rart, hvis man kunne få det aspekt med
i statsministerens besvarelse af det her spørgsmål.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg er meget enig med statsministeren i det synspunkt, at vi ikke skal lukke os inde; især skal vi ikke lukke os inde i et arbejdsløshedsområde i euroen. Derfor vil jeg godt spørge statsministeren med hensyn til dette bånd:
Hvis det nu om en måned går sådan, at det pludselig er euroen, der stiger 20 pct. i forhold til dollaren - det kan jo ikke udelukkes, for det er jo et meget ustabilt globalt valutasystem, man har fået oprettet, efter at euroen er kommet ind - altså hvis nu der sker det, at det pludselig er euroen, der svupper 20 pct. op, så betyder dette smalle bånd jo, at så er kronen også nødt til at følge 20 pct. med op, og så går det pludselig meget hårdt ud over eksporten. Finder statsministeren så også, at det vil være vældig fornuftigt, at Danmark tilslutter sig og dermed får endnu større arbejdsløshed?
Jeg synes ærlig talt, at der er mange gode grunde til at få en ny aftale med disse eurolande.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Tak til statsministeren for svaret, men jeg synes ikke, det dækkede hele mit spørgsmål.
Altså, fødevareministeren har jeg forstået er formand for Socialdemokratiets eurokampagne, og han er blevet spurgt, om man kan betegne euroen som en succes, og dér svarer han, at det kan man, fordi den fungerer rent teknisk. Og så spørger jeg statsministeren, om statsministeren er enig med formanden for Socialdemokratiets eurokampagne i, at succeskriteriet for euroen er, at den fungerer rent teknisk, for det var det, der blev givet udtryk for af den person, der er blevet stillet i spidsen for Socialdemokratiets kampagne.
Så må jeg bare minde om, at rublen jo også fungerer rent teknisk, eller om, at de varetransaktioner i Jylland, hvor man sådan bytter varer med hinanden uden om skattevæsenet, jo sådan set også fungerer rent teknisk. Derfor er jeg enig med statsministeren i, at så isoleret kan man ikke se det, men det var det, der blev serveret af den person, som nu er talsmand i fronten for Socialdemokratiets eurokampagne, og så må statsministeren vel give mig ret i, at det var et lidt pauvert udtryk for, hvad der kan betegnes som værende succeskriteriet for en valuta.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg er ikke tryg ved og har aldrig været tryg ved hr. Thulesen Dahls gengivelser af socialdemokratiske ministres udsagn. Jeg vil heller ikke engang gøre mig den ulejlighed at tjekke efter, om min gode ven og dygtige minister, Henrik Dam Kristensen, ikke har sagt mere end alene om spørgsmålet om teknik. Jeg kender ham godt nok til, at det har han.
Jeg kan da godt se, at det passer ind i noget kram at klippe lige den bemærkning ud, men det kendetegner jo ikke fødevareministerens opfattelse af den fælles valuta og heller ikke regeringens og heller ikke Socialdemokratiets for den sags skyld.
Derfor kan man sige, som jeg sagde før: Ja, det er en teknisk konstruktion, men Danmarks fastkurspolitik er jo også en teknisk konstruktion, men også en politisk konstruktion, og også en konstruktion med et politisk perspektiv, som den fælles valuta er.
Det politiske perspektiv i den fælles valuta er jo tre ting, må jeg sige til hr. Thulesen Dahl:
For det første værner det os mod internationale spekulanter, og vi har set så sent som sidste år, hvor vigtigt det er. Vi så, at det ramte os, og at vi måtte reagere; vi måtte tage af valutakassen for at beskytte den danske krone.
Det andet er, at det er godt for beskæftigelsen. Vi kan se, at hvis vi sammen med de andre kan udvikle et bedre samarbejde til fremme for beskæftigelsen, får vi også gavn deraf.
Og det tredje er: Det er godt at være med til at forme vores egen fremtid og Europas fremtid på den internationale scene såvel som i den europæiske del af verden. Miljøarbejdet har stor betydning for os, og hvis vi kan beskytte vores skatteindtægter i en barsk international verden, er der stort behov for dét.

Så til hr. Frank Dahlgaard, som talte om arbejdsløsheden: Må jeg sige ganske kort om det, at jeg ved godt, at nogle har ment, at arbejdsløshedens stigning siden 1972 skyldes EU. Men det er jo ikke rigtigt. Den skyldes for lidt EU. Kendsgerningerne er jo, at da arbejdsløsheden steg i 1973-74 i Europa og også i Danmark, skyldtes det en oliekrise, som vi ikke fandt en fælles løsning på.

Frank Dahlgaard (UP):
Ja, men skyldes det ikke nu, når man i 11 af EU-landene er gået videre og har lavet et valutasamarbejde med euroen, at man trods alt har fået for meget EU? Nu er arbejdsløsheden i netop dette område oppe på 10 pct., hvor den i de små lande uden for er under eller omkring det halve, og i Storbritannien, der også står uden for, er den 6-7 pct. mod
10 pct. i eurolandene som helhed. Tyder det ikke på, at der på en eller anden måde er kommet for meget EU? Eller tyder det i hvert fald ikke på, at statsministerens andet argument af hans tre argumenter for euroen - at det er af hensyn til beskæftigelsen - er et argument, man som skeptiker må forkaste og sige, at af hensyn til beskæftigelsen skal vi holde os uden for euroen, for landene uden for har en bedre beskæftigelse og en lavere arbejdsløshed?

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Må jeg gøre et par afsluttende betragtninger.
Først om arbejdsløsheden til hr. Frank Dahlgaard: Jeg tror, man skal være meget forsigtig med at pille enkelte lande ud. Jeg kunne jo pille Østrig ud, jeg kunne pille Holland ud, og jeg kunne pege på, at Østrig og Holland har en arbejdsløshed, der er så lav, at den enten ligger på niveau med eller er lavere end Danmarks. Men Østrig og Holland er som bekendt medlem af det fælles valutaområde, så hr. Frank Dahlgaards argumenter holder ikke ret lang tid.
Jeg kunne også oplyse hr. Frank Dahlgaard om, at hvis vi ser på arbejdsløshedens udvikling i Europa gennem de sidste 5-6 år, kan vi se, at for Europa som helhed er arbejdsløsheden gået ned. Der er altså ikke meget vundet ved at tage et øjebliksbillede eller pille to lande ud, som passer ind i hr. Frank Dahlgaards argumentation. Holland og Østrig har en lav arbejdsløshed - Holland formentlig lavere eller på niveau med vores, og Østrig er i samme situation. Men begge lande er inden for det fælles valutaområde, og dertil kommer så samarbejdet for bedre beskæftigelse.
Til hr. Keld Albrechtsen vil jeg sige: Jamen Danmark har jo i 17 år ført en fastkurspolitik i forhold til Europas centrale valutaer, først og fremmest den tyske D-mark, og derfor bliver der ingen ændringer i Danmarks valutakurspolitik henholdsvis inden for og uden for det fælles valutaområde. Der sker ikke nogen ændringer for det danske samfund på det område, men der er meget betydelige fordele at hente inden for det fælles valutaområde: for det første beskyttelse mod den rå, internationale spekulation, som jeg tror hr. Keld Albrechtsen også erkender eksistensen af, og for det andet et fornuftigt samarbejde for beskæftigelsen og for mange, mange andre ting.
Jeg tror, jeg vil begrænse mig til det og sige, at det er, hvad jeg har at give i dag.

Peter Skaarup (DF):
Sådan som man kan tolke statsministerens svar, erklærer statsministeren sig enig i sin økonomiministers vurdering af euroen, nemlig at den er en fantastisk succes, selv om statsministeren godt nok siger, at der er måske nogle temperamentsforskelle og sådan noget.
Men jeg kunne godt tænke mig at høre helt konkret, om statsministeren er enig i, at euroen er en fantastisk succes, også set i lyset af at euroen altså røg under dollaren her i sidste uge, og set i lyset af, at det i hvert fald ikke var de forventninger, man stillede op, da man startede europrojektet den 1. januar 1999.
Jeg kunne i den anledning også godt tænke mig at spørge:
Når nu det er sådan, at statsministeren siger, at han ikke føler anledning til at gøre noget i forbindelse med den bundrekord, euroen satte i sidste uge, hvad skal der så egentlig til, for at statsministeren synes, der skal gøres noget? Hvor langt skal euroen gå ned i forhold til dollaren? Hvor mange indtægter skal Danmark miste på grund af euroens kurs og vores tilknytning hertil? Hvor langt ned skal euroen gå i forhold til dollaren, før statsministeren vil overveje situationen? Det kunne jeg godt tænke mig at få svar på.

Hermed sluttede spørgsmålet.