Om euroen kan betegnes som en fantastisk succes
Frank Dahlgaard (UP):
»Finder statsministeren det seriøst og rimeligt at betegne euroen som en fantastisk succes?«
Skriftlig begrundelse
Trods euroens betydelige kursfald over for dollar, pund, yen og skandinaviske kroner, og trods euro-områdets store problemer med lavvækst og høj arbejdsløshed har regeringens økonomiminister gentagne gange både i Folketinget og ved taler uden for Christiansborg betegnet euroen som »en fantastisk succes«. Det sker, mens man i ØMU-systemet er dybt bekymret over euro-projektets skæbne. Ikke mindst euroens betydelige værditab over for andre valutaer drøftes åbent i offentligheden. I denne situation er det interessant at få klarhed over, om statsministeren og den samlede regering står bag økonomiministeren i hendes vurdering af euro-projektet som »en fantastisk succes«.
Frank Dahlgaard (UP):
Regeringens økonomiminister har i nogle uger nu både her i
Folketingssalen og ude ved møder i landet betegnet ØMU'en og
euroen, EU's fælles valuta, som ikke bare en succes, men en
fantastisk succes. Og i betragtning af eurokursens fald i de
11 måneder, den har været i funktion, og de store problemer,
der er i euro-området med manglende vækst og stor
arbejdsløshed, er det jo en påstand, som forekommer at være
urimelig og ikke seriøs.
Derfor er spørgsmålet: Står den samlede regering og
statsministeren bag økonomiministeren i at betegne euroen som
en fantastisk succes?
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Ja, det er jo et spørgsmål om temperament, og jeg synes
egentlig, økonomiministeren på udmærket vis har svaret på
spørgsmålet, da nogenlunde det samme spørgsmål blev stillet
til økonomiministeren, jeg tror, det var den 24. november, og
jeg kan henvise til den udmærkede argumentation,
økonomiministeren kom med den 24. november.
Hvis jeg skulle til at gentage den her, ville det jo
være at spilde Folketingets tid, så jeg skal henvise til en
udskrift fra Folketingstidende, hvor spørgsmål nr. S 549 er
stillet af hr. Frank Dahlgaard, og jeg synes som sagt, at
økonomiministeren har svaret klart og præcist på spørgsmålet.
Frank Dahlgaard (UP):
Jamen så må jeg takke for svaret. Og jeg skal heller ikke
spilde Folketingets tid, men altså konkludere, at
statsministeren finder, at betegnelsen af euroen som en
fantastisk succes er en korrekt og rigtig og seriøs
betegnelse til trods for det, som er sket, og til trods for,
at ingen andre i Euroland eller i landene udeomkring har
brugt samme betegnelse.
Keld Albrechtsen (EL):
Finder statsministeren ikke, at det nu på baggrund af det
voldsomme fald, der sker i eurokursen, ville være fornuftigt,
at Danmark krævede en revision af den aftale, som Danmark har
indgået om det smalle bånd med hensyn til euroen, for det
betyder jo, at den danske krone deltager i dette styrtdyk
sammen med euroen? Og ville det ikke være mere fornuftigt, at
vi fik i hvert fald et bredere bånd, således at kronen ikke
behøver at ryge helt i afgrunden sammen med euroen?
Jeg synes ikke, det er rart at se på den kurve.
Statsministeren har det jo også med at snakke om kurver, der
knækker, og den her knækker altså udpræget den forkerte vej,
må jeg sige. Det kan i hvert fald gå for vidt, og derfor
synes jeg, at statsministeren burde overveje at få en ændret
aftale med hensyn til euroen.
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Dengang euroen blev en realitet, i starten af januar i år,
steg den jo fra 1,16 til ca. 1,18 over for dollar, og der var
næsten ingen grænse for den glæde, som spredte sig blandt
eurotilhængere, for nu havde man virkelig en stærk valuta at
vise frem for befolkningen.
Siden er det jo unægtelig gået anderledes. Euroen er
skvattet drastisk ned i forhold til dollar og var på et
tidspunkt i sidste uge under pari. Og på et spørgsmål til
fødevareministeren lagde jeg mærke til at en journalist fik
det svar på, om man kunne betegne euroen som en succes, at
ja, det kunne man, fordi den var en teknisk realitet -
teknisk fungerede den.
Jeg vil gerne spørge statsministeren, om det er det
samme succeskriterium, statsministeren lægger til grund, som
fødevareministeren gav udtryk for i den pågældende
avisartikel, hvor han altså siger, at succesen består i, at
euroen teknisk fungerer.
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Hr. Keld Albrechtsen spurgte mig, om regeringen ville
forhandle om et bredere bånd. Det vil regeringen ikke. Det
ville være til stor ugunst for Danmark, for et bredere bånd
ville jo også ramme andre dele af den aftale, vi for
øjeblikket har mellem de 11 eurolande på den ene side og
Danmark på den anden side. Det ville betyde, at de delvise
beskyttelsesmekanismer, vi har, ikke ville være så effektive,
og derfor vil vi ikke genforhandle den aftale.
Regeringen synes derimod, at det er i dansk interesse at
blive medlem af det fælles valutaområde for at beskytte sig
mod international spekulation, som vi så det sidste år. Da
måtte vi faktisk ned og grave i et meget betydeligt beløb i
valutakassen for at beskytte den danske krone. Pengene kom
ganske vist tilbage igen, men vi kan ikke udelukke, at sådan
noget sker en anden gang.
Vi har også en dyb interesse i at blive medlem af det
fælles valutaområde af hensyn til beskæftigelsen, som mange,
mange, mange mennesker er afhængige af, og for at sikre, at
grundlaget for vores velfærdssamfund er så stærkt som
overhovedet muligt. Vi har ikke nogen interesse i at lukke os
inde, blive indadvendte. Vi har en interesse i, at det gør en
forskel, også udadtil.
Til hr. Thulesen Dahl: Jeg mener ikke, at den fælles
valuta alene er en teknisk størrelse. Det er den selvfølgelig
også, som enhver anden valuta er det, hvortil der knytter sig
tekniske betragtninger. Det er mere end det; det er
konturerne til et valutaområde, som ikke alene kan blive af
utrolig stor betydning for et hjemmemarked i Europa, hvor
danske virksomheder kan sælge og købe, og hvor beskæftigelsen
kan vokse, men også et afsæt for at sætte sig spor i
international økonomi, stille krav til verdenshandelen, lægge
sig på det spor, der har at gøre med, at begrænsningerne i
forhold til spekulation internationalt bliver færre.
Men det kan vi altså kun, hvis Europa beslutter sig for
at sætte sig nogle spor, og det at være med til dét og det at
være med i et område, der har stor betydning for det danske
samfunds fremtid, synes jeg egentlig er de centrale
argumenter.
Frank Dahlgaard (UP):
Det er lidt besynderligt, at en socialdemokratisk
statsminister kan betegne euroen som en fantastisk succes -
og det er det, jeg har forstået at statsministeren har gjort
her i dag - når man tager i betragtning, at der i
euro-området som helhed er en arbejdsløshed på 10 pct.,
sammenlignet med den danske, som er på under 5 pct., den
norske, som er nede på omkring 3 pct., den islandske, som er
på omkring 2 pct., og den schweiziske - jeg ved ikke, den er
vel også på 2 pct.
En række små lande med deres egne valutaer uden for
euro-området har altså en meget lav arbejdsløshed. På den
baggrund er det meget besynderligt, at netop en
socialdemokratisk statsminister kan betegne euroen som en
succes. Det ville være rart, hvis man kunne få det aspekt med
i statsministerens besvarelse af det her spørgsmål.
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg er meget enig med statsministeren i det synspunkt, at vi
ikke skal lukke os inde; især skal vi ikke lukke os inde i et
arbejdsløshedsområde i euroen. Derfor vil jeg godt spørge
statsministeren med hensyn til dette bånd:
Hvis det nu om en måned går sådan, at det pludselig er
euroen, der stiger 20 pct. i forhold til dollaren - det kan
jo ikke udelukkes, for det er jo et meget ustabilt globalt
valutasystem, man har fået oprettet, efter at euroen er
kommet ind - altså hvis nu der sker det, at det pludselig er
euroen, der svupper 20 pct. op, så betyder dette smalle bånd
jo, at så er kronen også nødt til at følge 20 pct. med op, og
så går det pludselig meget hårdt ud over eksporten. Finder
statsministeren så også, at det vil være vældig fornuftigt,
at Danmark tilslutter sig og dermed får endnu større
arbejdsløshed?
Jeg synes ærlig talt, at der er mange gode grunde til at
få en ny aftale med disse eurolande.
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Tak til statsministeren for svaret, men jeg synes ikke, det
dækkede hele mit spørgsmål.
Altså, fødevareministeren har jeg forstået er formand
for Socialdemokratiets eurokampagne, og han er blevet spurgt,
om man kan betegne euroen som en succes, og dér svarer han,
at det kan man, fordi den fungerer rent teknisk. Og så
spørger jeg statsministeren, om statsministeren er enig med
formanden for Socialdemokratiets eurokampagne i, at
succeskriteriet for euroen er, at den fungerer rent teknisk,
for det var det, der blev givet udtryk for af den person, der
er blevet stillet i spidsen for Socialdemokratiets kampagne.
Så må jeg bare minde om, at rublen jo også fungerer rent
teknisk, eller om, at de varetransaktioner i Jylland, hvor
man sådan bytter varer med hinanden uden om skattevæsenet, jo
sådan set også fungerer rent teknisk. Derfor er jeg enig med
statsministeren i, at så isoleret kan man ikke se det, men
det var det, der blev serveret af den person, som nu er
talsmand i fronten for Socialdemokratiets eurokampagne, og så
må statsministeren vel give mig ret i, at det var et lidt
pauvert udtryk for, hvad der kan betegnes som værende
succeskriteriet for en valuta.
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg er ikke tryg ved og har aldrig været tryg ved hr.
Thulesen Dahls gengivelser af socialdemokratiske ministres
udsagn. Jeg vil heller ikke engang gøre mig den ulejlighed at
tjekke efter, om min gode ven og dygtige minister, Henrik Dam
Kristensen, ikke har sagt mere end alene om spørgsmålet om
teknik. Jeg kender ham godt nok til, at det har han.
Jeg kan da godt se, at det passer ind i noget kram at
klippe lige den bemærkning ud, men det kendetegner jo ikke
fødevareministerens opfattelse af den fælles valuta og heller
ikke regeringens og heller ikke Socialdemokratiets for den
sags skyld.
Derfor kan man sige, som jeg sagde før: Ja, det er en
teknisk konstruktion, men Danmarks fastkurspolitik er jo også
en teknisk konstruktion, men også en politisk konstruktion,
og også en konstruktion med et politisk perspektiv, som den
fælles valuta er.
Det politiske perspektiv i den fælles valuta er jo tre
ting, må jeg sige til hr. Thulesen Dahl:
For det første værner det os mod internationale
spekulanter, og vi har set så sent som sidste år, hvor
vigtigt det er. Vi så, at det ramte os, og at vi måtte
reagere; vi måtte tage af valutakassen for at beskytte den
danske krone.
Det andet er, at det er godt for beskæftigelsen. Vi kan
se, at hvis vi sammen med de andre kan udvikle et bedre
samarbejde til fremme for beskæftigelsen, får vi også gavn
deraf.
Og det tredje er: Det er godt at være med til at forme
vores egen fremtid og Europas fremtid på den internationale
scene såvel som i den europæiske del af verden. Miljøarbejdet
har stor betydning for os, og hvis vi kan beskytte vores
skatteindtægter i en barsk international verden, er der stort
behov for dét.
Så til hr. Frank Dahlgaard, som talte om arbejdsløsheden: Må jeg sige ganske kort om det, at jeg ved godt, at nogle har ment, at arbejdsløshedens stigning siden 1972 skyldes EU. Men det er jo ikke rigtigt. Den skyldes for lidt EU. Kendsgerningerne er jo, at da arbejdsløsheden steg i 1973-74 i Europa og også i Danmark, skyldtes det en oliekrise, som vi ikke fandt en fælles løsning på.
Frank Dahlgaard (UP):
Ja, men skyldes det ikke nu, når man i 11 af EU-landene er
gået videre og har lavet et valutasamarbejde med euroen, at
man trods alt har fået for meget EU? Nu er arbejdsløsheden i
netop dette område oppe på 10 pct., hvor den i de små lande
uden for er under eller omkring det halve, og i
Storbritannien, der også står uden for, er den 6-7 pct. mod
10 pct. i eurolandene som helhed. Tyder det ikke på, at der
på en eller anden måde er kommet for meget EU? Eller tyder
det i hvert fald ikke på, at statsministerens andet
argument af hans tre argumenter for euroen - at det er af
hensyn til beskæftigelsen - er et argument, man som skeptiker
må forkaste og sige, at af hensyn til beskæftigelsen skal vi
holde os uden for euroen, for landene uden for har en bedre
beskæftigelse og en lavere arbejdsløshed?
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Må jeg gøre et par afsluttende betragtninger.
Først om arbejdsløsheden til hr. Frank Dahlgaard: Jeg
tror, man skal være meget forsigtig med at pille enkelte
lande ud. Jeg kunne jo pille Østrig ud, jeg kunne pille
Holland ud, og jeg kunne pege på, at Østrig og Holland har en
arbejdsløshed, der er så lav, at den enten ligger på niveau
med eller er lavere end Danmarks. Men Østrig og Holland er
som bekendt medlem af det fælles valutaområde, så hr. Frank
Dahlgaards argumenter holder ikke ret lang tid.
Jeg kunne også oplyse hr. Frank Dahlgaard om, at hvis vi
ser på arbejdsløshedens udvikling i Europa gennem de sidste
5-6 år, kan vi se, at for Europa som helhed er
arbejdsløsheden gået ned. Der er altså ikke meget vundet ved
at tage et øjebliksbillede eller pille to lande ud, som
passer ind i hr. Frank Dahlgaards argumentation. Holland og
Østrig har en lav arbejdsløshed - Holland formentlig lavere
eller på niveau med vores, og Østrig er i samme situation.
Men begge lande er inden for det fælles valutaområde, og
dertil kommer så samarbejdet for bedre beskæftigelse.
Til hr. Keld Albrechtsen vil jeg sige: Jamen Danmark har
jo i 17 år ført en fastkurspolitik i forhold til Europas
centrale valutaer, først og fremmest den tyske D-mark, og
derfor bliver der ingen ændringer i Danmarks
valutakurspolitik henholdsvis inden for og uden for det
fælles valutaområde. Der sker ikke nogen ændringer for det
danske samfund på det område, men der er meget betydelige
fordele at hente inden for det fælles valutaområde: for det
første beskyttelse mod den rå, internationale spekulation,
som jeg tror hr. Keld Albrechtsen også erkender eksistensen
af, og for det andet et fornuftigt samarbejde for
beskæftigelsen og for mange, mange andre ting.
Jeg tror, jeg vil begrænse mig til det og sige, at det
er, hvad jeg har at give i dag.
Peter Skaarup (DF):
Sådan som man kan tolke statsministerens svar, erklærer
statsministeren sig enig i sin økonomiministers vurdering af
euroen, nemlig at den er en fantastisk succes, selv om
statsministeren godt nok siger, at der er måske nogle
temperamentsforskelle og sådan noget.
Men jeg kunne godt tænke mig at høre helt konkret, om
statsministeren er enig i, at euroen er en fantastisk succes,
også set i lyset af at euroen altså røg under dollaren her i
sidste uge, og set i lyset af, at det i hvert fald ikke var
de forventninger, man stillede op, da man startede
europrojektet den 1. januar 1999.
Jeg kunne i den anledning også godt tænke mig at spørge:
Når nu det er sådan, at statsministeren siger, at han ikke
føler anledning til at gøre noget i forbindelse med den
bundrekord, euroen satte i sidste uge, hvad skal der så
egentlig til, for at statsministeren synes, der skal gøres
noget? Hvor langt skal euroen gå ned i forhold til dollaren?
Hvor mange indtægter skal Danmark miste på grund af euroens
kurs og vores tilknytning hertil? Hvor langt ned skal euroen
gå i forhold til dollaren, før statsministeren vil overveje
situationen? Det kunne jeg godt tænke mig at få svar på.
Hermed sluttede spørgsmålet.