Om euroens kursfald

1) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Hvor meget skal euroen falde yderligere i kurs, før regeringen finder det fornuftigt at frigøre kronens kurs fra euroens kurs?«

Skriftlig begrundelse

Da EU's fællesvaluta, euroen, blev søsat for 11 måneder siden under stor festivitas i Bruxelles og Frankfurt, var den udtalte forventning, at euroen ville vise sig som en stærk og stabil valuta. Disse forventninger er ikke blevet indfriet. Euroen er faldet mærkbart i kurs over for alle betydende valutaer. Således er euroen faldet med ca. 14 pct. over for dollars, med over 20 pct. i forhold til japanske yen og med omkring 10 pct. over for britiske pund samt svenske og norske kroner.
Med den såkaldte ERM II-aftale har Danmark aftalt en fast centralkurs i forhold til euroen, omkring hvilken kronen kan svinge med 2,25 pct. i hver retning. Denne aftale blev imidlertid indgået under en antagelse om, at euroen ville vise sig som en stærk og stabil valuta. Da disse forventninger ikke er indfriet, er kronen blevet trukket nedad sammen med euroen i en glidende, ufrivillig og ikke ønsket devaluering.
Da halvdelen af den danske varehandel med udlandet sker
i forhold til lande uden for euro-området, står Danmark med et problem. I forhold til landene uden for euro-området er kronen nemlig nedskrevet, således at import er blevet dyrere. Det medfører mere inflation i Danmark på samme ubehagelige måde som ved en egentlig devaluering af kronen. Euroens svaghed og fortsatte kursfald rejser selvsagt spørgsmålet om, hvor meget eurokursen yderligere skal falde, før tiden er kommet til enten at kappe ERM II-båndet til euroen og lade kronen flyde (som den svenske krone gør), eller fastholde ERM II-aftalen men opskrive kronens centralkurs over for euroen for at modvirke det hidtidige kursfald.

Frank Dahlgaard (UP):
Det er jo regeringens, synes jeg, helt rigtige politik at holde en fast kronekurs. Og man har så valgt helt konkret at knytte kronen tæt til euroen.
Imidlertid er euroen faldet ganske kraftigt i kurs gennem det sidste år siden dens oprettelse, således at kronekursindekset, sådan som Nationalbanken udregner det, er faldet med 5,4 pct. Altså med 5½ pct. er kronen faldet i værdi i forhold til samtlige andre valutaer gennem det sidste år. Og det kan jo ikke siges at være en fast kronekurspolitik.
Derfor rejser der sig jo helt naturligt det spørgsmål:
Hvor længe mener regeringen, at man skal blive ved med at følges fast med euroen, hvis den fortsat falder, og vi får en fortsat utilsigtet devaluering af den danske krone?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg kan forstå, at spørgsmålet ligger hr. Frank Dahlgaard kraftigt på sinde, da det nu er tredje gang siden euroens introduktion, at han finder lejlighed til at forhøre sig om regeringens valutapolitik.
Det kan man selvfølgelig mene gør hr. Frank Dahlgaard ære. Men jeg må nu sige, at den ihærdighed, der ligger hos hr. Frank Dahlgaard, om at frigøre kronen fra dens faste kurs over for euroen, forbløffer mig noget, ikke mindst, og nu refererer jeg, som jeg gjorde sidst, vi mødtes i denne sag en onsdag, til hr. Frank Dahlgaards udmærkede artikler i 1980'erne, i lyset af dem og de dårlige danske erfaringer med at føre det, jeg vil kalde en ustabil valutakurspolitik, sidst i 1970'erne og i starten af 1980'erne, i modsætning til de gode erfaringer med den efterfølgende fastkurspolitik.
Den tidligere statsminister, Poul Schlüter, og den tidligere finansminister, Henning Christophersen, traf en helt central politisk beslutning i september 1982. Fra nu af skulle der føres fastkurspolitik i Danmark.
Det er hele hjørnestenen, grundlaget for, at dansk økonomi kører så sundt, som den gør i dag. Og derfor er der intet belæg for at problematisere, at den danske krone er knyttet til euroen, hvor den før var knyttet til D-marken og de udsving, der naturligt må være imellem en ankervaluta, der tidligere var D-marken, og den ankervaluta, der i dag er euroen, som har flydende kursforhold til dollaren og yen.
Regeringen agter ikke at flytte sig overhovedet fra fastkurspolitikken. Det ville være en katastrofe for Danmark, hvis det skete.

Frank Dahlgaard (UP):
Ministeren kommer med et skuffende svar og forholder sig ikke til den kendsgerning, at den danske krone de sidste 12 måneder ifølge Nationalbankens dugfriske statistik er nedskrevet med 5½ pct. En utilsigtet, glidende nedskrivning af den danske krone med 5½ pct. Hvorfor? Fordi vi har fulgt euroen, der falder.
Så siger ministeren, at tidligere var vi knyttet til D-marken. Ja. Det var D-marken. Nu er det euroen, og det er jo noget andet. Det er en valuta, der blev sat i søen for snart 12 måneder siden, og som ikke bare omfatter det pålidelige, økonomisk og politisk stabile Tyskland, men også Portugal, Spanien og Italien, hvor erfaringerne med hensyn til økonomisk og politisk stabilitet, skal vi sige det pænt, ikke er så gode.
Så den eurovaluta er ikke så stærk og stabil og troværdig som D-marken. Den har også middelhavslandenes valutaer med sig, og den er rent faktisk faldet i kurs, og kronen følger med med den ekstra inflation, det giver, med opskrivning af den danske valutagæld og forværring af det danske bytteforhold i udenrigshandelen.
Derfor beder jeg ministeren om at forholde sig til kendsgerningerne, som jo er, at kronen rent faktisk er nedskrevet med 5½ pct., og spørgsmålet er bl.a.: Vil ministeren sige, at selv om euroen skulle falde lige så meget yderligere i det kommende år, så der bliver tale om en nedskrivning på 10-11 pct. af kronen, skal vi bare følge med euroen, uanset hvad der sker?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Hvis hr. Frank Dahlgaard gjorde sig den ulejlighed at tænke tilbage til før 1. januar 1999 - og jeg vil meget gerne give skriftlig dokumentation for det, jeg siger nu - så har den danske krone bevæget sig sammen med D-marken i nøjagtig tilsvarende udsving, og der er intet ustabilt ved euroen i forhold til D-marken.
Euroen og euroområdet, EU som sådan, har aldrig i verdenshistorien haft en så stabil og ordentlig og sund og god økonomisk udvikling.
Når euroen bevæger sig, og den danske krone dermed følger euroen, hænger det sammen med de vækstudsigter, der er
i USA og dem, der er i EU. Det har jeg svaret hr. Frank Dahlgaard utallige gange, og jeg vil gerne gentage det, hvis det er nødvendigt.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg ved ikke, om ministeren har set den analyse, som Ralf Pittelkow har i Jyllands-Posten i dag, hvor han beskriver, hvordan eurodebatten kan komme til at forstærke det indtryk, der har dannet sig af den her siddende regering som elitens regering, fordi euroen jo i allerhøjeste grad opfattes som elitens projekt og ikke som almindelige menneskers projekt. Han beskriver, hvordan eurodebatten altså kan komme til at virke sammen med en række andre punkter med den konsekvens, at det kan komme til at koste regeringen livet og overdrage magten til Venstres leder støttet af et stærkt højrepopulistisk Dansk Folkeparti.
Jeg vil i og for sig spørge ministeren, om hun har læst Pittelkows analyse, og om den i givet fald ikke gør stort indtryk på ministeren.

Frank Dahlgaard (UP):
Jeg vil gerne stille to konkrete spørgsmål til ministeren.
For det første om ministeren vil bekræfte, at da man gik over i september eller oktober 1982, da vi fik Firkløverregeringen efter Anker Jørgensens fiaskoregering, og erklærede fast kronekurspolitik, var det sådan lidt usikkert, hvad det var, men i de første år viste det sig, at det var, at man skulle styre Nationalbankens kronekursindeks sådan efter alle valutaer. Og der skete jo faktisk nogle nedskrivninger af kronen i forhold til D-marken i perioden fra 1982 til 1987, og det er først siden januar 1987, at kronekursen, centralkursen, har været uændret i forhold til D-marken. Det er først dér, man gik over. Så vil ministeren bekræfte, at den danske fastkurspolitik i starten var en fastkurspolitik i forhold til Nationalbankens kronekursindeks, det indeks, der nu er faldet med 5½ pct. Senere blev det en fastkurspolitik i forhold til D-marken, der nu er videreført med euroen.
Det andet spørgsmål er lidt teknisk, men ministeren kan måske også svare her, for det er i tilknytning til det: Den danske kronekurs blev nedskrevet med 5½ pct. Hvad er euroens kurs nedskrevet med? Formentlig mindre.

Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Så er taletiden altså mindst opbrugt. Så er det hr. Peter Skaarup, hvis han vil følge med herhenne.

Peter Skaarup (DF):
Jeg vil godt i forlængelse af økonomiministerens svar, som jeg takker for, spørge, om økonomiministeren virkelig fastholder den holdning, økonomiministeren er fremkommet med, nemlig at euroen er en fantastisk succes, når man stadig væk tager i betragtning, at siden euroen blev lanceret, er værdien faktisk faldet ca. 20 pct., og det er meget alvorligt
i forhold til dollarens niveau. Jeg vil også godt høre, hvad økonomiministeren siger til, at en række økonomer advarer imod den udvikling, som vi ser i forhold til euroen. Jeg kan f.eks. sige her, at der er en økonom, der kalder det en junkvaluta. Der står: Hvis euroen får et blakket ry som en junkvaluta, kan det få meget ubehagelige konsekvenser for ØMU-området som helhed. Vækker det slet ikke til eftertanke hos økonomiministeren og regeringen, at man i den grad så har bundet den danske krone op på en junkvaluta?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Til hr. Keld Albrechtsen: Jeg har ikke læst den omtalte artikel. Det er mit indtryk, at Venstre, De Konservative og CD har den samme opfattelse af valutapolitik og euroen, som den siddende regering har. Det er alt andet ufortalt en stor fordel, fordi det er udtryk for en politisk stabilitet på et ganske bestemt centralt område. Igen, alle andre uenigheder ufortalt. Hvad de politiske konsekvenser af Ralf Pittelkows analyse er, skal jeg ikke gøre mig klog på på nuværende tidspunkt.
Til hr. Frank Dahlgaard: Jeg kan bekræfte, at det er i 1987, at der sker en mere direkte tilknytning til D-marken og ikke til en kurv af valutaer. Dog skal det modereres med, at det, der har været formuleringen, har været »til kernevalutaerne i EU«. Og kernevalutaerne var defineret som Frankrig, Tyskland, Beneluxlandene, som jeg husker det, men altså det er i den omegn. Jeg har ikke tallet for den effektive eurokursbevægelse, men det kan selvfølgelig udregnes.
Jeg vil godt sige, at man også skal være opmærksom på, at det, der er balancen i økonomierne, jo er, at der er modgående bevægelser på markedsvilkår, og derfor er den flytning, som eurokursen har i forhold til dollaren, jo en hjælp i eksportsammenhænge for euroområdet og dermed også for Danmark. Det er jo en part af markedskræfternes måde at afbalancere forhold på, og dem går jeg ind for. Det kan godt være, hr. Frank Dahlgaard ikke gør.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil spørge ministeren, om hun så ikke godt vil læse den artikel, også af den grund, at artiklen også omtaler ministeren selv, ikke særlig flatterende i øvrigt.
Jeg er jo godt klar over - det er ikke en stor nyhed for mig - at Venstre og De Konservative deler fastkurspolitikken, men i modsætning til Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre så vil V og K jo ikke få problemer ved et kommende valg, for de er jo en del af eliten i Danmark og ikke en del af den almindelige befolkning. Derfor får de ikke noget problem ved at repræsentere euroens ja-side, men det vil da være et problem, at regeringen stiller sig på elitens side. Sådan opfattes det jo i hvert fald af mange almindelige mennesker. Det går jeg ud fra, ministeren er klar over.
Men jeg vil godt spørge ministeren, om hun så ikke godt meget snart vil læse den artikel, så vi får et grundlag for at føre den debat.

Peter Skaarup (DF):
Jeg vil godt lige følge mit spørgsmål til økonomiministeren op, som økonomiministeren ikke svarede på, og spørge, om det virkelig er rigtigt, at økonomiministeren fastholder, at det er en fantastisk succes med euroen, når ledende økonomer sammenligner den med en junkvaluta, og når euroens værdi fra starten er faldet med 1/5 i forhold til dollarens værdi.
Og så vil jeg godt bede økonomiministeren svare på, om ikke det er lidt søgt, at man fra start af, også fra regeringens side, glædede sig over, at det var en fantastisk succes med euroen, og det kørte bare derudad, og det gødede jo også jorden for, at der skulle holdes en folkeafstemning i Danmark om tilslutning til den, hvor argumentet nu, hvor euroen står svagt, er, at det er en hjælp for den danske eksport. Hvad var det dengang? Da var det åbenbart en bagdel for den danske eksport.
Altså der er noget, der ikke rigtig harmonerer i regeringens politik her. Man kan jo ikke den ene dag gå ud og sige, at det er fantastisk godt, og så den næste dag gå ud med helt andre argumenter og sige, at nu er det også fantastisk godt.

Frank Dahlgaard (UP):
Vil ministeren ikke bekræfte, at euroen er faldet, ikke bare
i forhold til den amerikanske dollar, men også i forhold til det engelske pund og også i forhold til den japanske yen, også i forhold til den svenske krone, også i forhold til den norske krone, og sådan kunne man blive ved? Se, det er jo ikke dollaren, der er steget; det er euroen, der er faldet i forhold til alle andre valutaer. Men det betyder, at et blad som dagbladet Børsen i dag kan skrive, at nu er pundet over 12 kr., og juleturene og indkøbsturene for danskere i England er altså blevet dyre, fordi den danske krone er nedskrevet, fordi den danske krone følger euroen. Når ministeren siger, at det styrker den danske konkurrenceevne, må jeg spørge: Jamen er det ikke rigtigt, at det gør en devaluering også? Og det er man jo imod. Det er jeg også, det er Folketinget imod, men vi har jo indskibet os
i et projekt og kører med en valuta, som er faldende, og så er spørgsmålet: Hvor meget skal den falde yderligere, før disse devalueringseffekter, som er positive på kort sigt, men farlige på lang sigt, skal gøre, at ministeren siger, at nu må vi overveje at frigøre kronen og køre en valutapolitik, så kronen gør som de svenske eller norske eller engelske valutaer? De flyder.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
For en gangs skyld, for én enkelt gangs skyld, vil jeg henvise til en meget berømt nobelpristager, Mundell, som stærkt advarer imod flydende valutakurser i små valutaområder. Jeg vil anbefale hr. Frank Dahlgaard at læse et interview med den samme nobelpristager i Børsens Nyhedsmagasin. Og når jeg tager ham frem, er det, fordi hr. Frank Dahlgaard ellers har brugt hr. Mundell imod mig.
Til hr. Peter Skaarup: Taletiden udløb før, så det var ikke, fordi jeg ikke ville svare. Jeg mener, at euroen er en fantastisk succes. Det er efter min opfattelse den største historiske begivenhed i dette årtusind, at lande på demokratisk vis binder sig sammen i en solidarisk opfattelse af, at det handler om at hjælpe hinanden.
Derfor til hr. Keld Albrechtsen: Jeg skal såmænd gerne læse artiklen en dag, når jeg får tid. Vi kan vende tilbage til den. Men det er jo ikke hr. Ralf Pittelkow, der er ansvarlig for den politik, jeg skal stå for. Det vil jeg gerne have at jeg selv er. Og det, der er opgaven, er jo at forklare, at euroen som sådan, det, at vi har en økonomisk enhed i Europa, hvor vi ikke længere devaluerer konkurrerende med hinanden, eksporterer hinandens arbejdsløshedsproblemer osv., det, at man ødelægger mulighederne for hinanden; det er væk.
Derfor er det et dybt solidarisk projekt, og det vil jeg gerne møde op og uddybe de kommende onsdage i det nye år, hvor alle folk i Europa kan se frem til en historisk stabil økonomisk udvikling inden for de rammer, som er velkendte, med hensyn til én ting: varigt høj beskæftigelse i et område af verden med fred og stabilitet.
Det er ikke et eliteprojekt. Det er et folkeligt projekt.

Hermed sluttede spørgsmålet.